Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 14-12-2009 kl. 10:40

Axl Rose i klammeri med paparazzifotograf

På vej til Guns N' Roses’ første koncert i tre år kom Axl Rose op at slås med en celebritetsfotograf i LAX-lufthavnen

For første gang i tre år kunne Guns N' Roses igen opleves live i fredags, da gruppen sparkede deres lange turné i gang med en stor koncert i Taipei i Taiwan. Men turnéstarten blev overskygget af frontmanden Axl Roses slagsmål med en paparazzifotograf i LAX-lufthavnen i Los Angeles inden afgang.

Der er forskellige udlægninger af klammeriet, men nu dukker der også billedmateriale op, der ikke ligefrem er til den kontroversielle rocksangers fordel. Ifølge MTV News har en talsmand fra LAX derudover udtalt:

"En video, der ser ud til at vise Axl Rose,  som slår på en anden person (som menes at være en celebritetsfotograf) blev optaget den 9. december. (...) Slagsmålet finder sted tæt på en mand i uniform, men lufthavnspolitiet oplyser, at der ikke var nogen af deres betjente i nærheden."

Der er endnu ikke blevet meldt nogen til politiet efter hændelsen, men på Guns N' Roses' myspace-side kan man læse følgende:

"Hr. Rose skulle til at gå ind i et sikkerhedscheck i lufthavnen, da skænderiet fandt sted, og han blev antastet af en gruppe uregerlige paparazzier, som blev aggressive overfor sangeren og nogle kvindelige medlemmer af rejsegruppen. Hr. Rose blev ikke skadet af det uprovokerede angreb og var i stand til at boarde flyet umiddelbart efter hændelsen."

Hvad der er sket i LAX-lufthavnen er endnu en smule uklart, men Axl Rose og resten af Guns N' Roses har siden startet deres turné i Asien. Om hændelsen får noget retsligt efterspil, vides endnu ikke. Rolling Stone Magazine har lagt billeder ud af slagsmålet på deres hjemmeside, hvor man selv kan vurdere, hvad der sker.

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det smukt! Det ægte! Det rock!
GOD of rock & roll, skandaler osv er sku tilbage i stor form!!!!!!
Dejlig historie, udover den er daggammel
http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article1268706.ece

Hvis gaffa ønsker at være FRESH med SHOCKING CELEB NEWZZZ så må kan man altså ikke sove en weekend på det…
@3
Og hvad hvis GAFFA ikke ønsker det?
Hvis du har lyst til at læse "SHOCKING CELEB NEWZZZ" så læs du bare vidre din EB ;-)
afdanket rockstjerne er afdanket

ser ikke meget "rock & roll" over kun at blive omtalt i medierne når man opføre sig som en idiot

små hjerner, små fornøjelser
@4 Ja, du har sikkert ret i at GAFFA målrettet ønsker at være "sidst med det nyeste"?

Mit indlæg var ironisk, Einstein.
Sjovt. Gamle Axl får efterhånden mere opmærksomhed for sin ballade end sin musik.

:-)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.