ABBA og Genesis skal i Rock And Roll Hall Of Fame
Grupperne får følgeskab af The Stooges, The Hollies og Jimmy Cliff, når de skal hyldes i New York til marts
I september måned blev den samlede liste af nominerede til optagelsen i den amerikanske Rock And Roll Hall Of Fame offentliggjort, og nu har folk stemt og dermed valgt fem navne, der til marts skal hyldes til en ceremoni i New York. De fem navne blev ABBA, Genesis, The Stooges, The Hollies og Jimmy Cliff.
Dermed blev der altså ikke plads til Red Hot Chilli Peppers, LL Cool J, Kiss, Donna Summer, Darlene Love, Laura Nyro og The Chantels, der udgjorde resten af feltet af nominerede. Men de fik altså ikke nok stemmer, og dermed blev det altså de førnævnte fem navne, der kan indtræde i de ædle haller.
Rolling Stone har talt med Iggy Pop, der kan fortælle, at ottende gang åbenbart er lykkens gang for The Stooges, og var de heller ikke kommet med i år, havde det været en rekord i afvisninger. Gruppen giver fortsat koncerter i en opstilling, hvor Iggy Pop og Scott Asheton er de eneste originale medlemmer efter at Dave Alexander døde i 1975, og Ron Asheton døde tidligere i år.
Dermed er der en fair chance for, at The Stooges også vil optræde til ceremonien. Det kan dog blive sværere at samle Genesis og ABBA. Phil Collins har nemlig problemer med nogle nakkehvirvler, der gør, at han ikke længere kan spille trommer og klaver, og dermed har han næppe mod på at kaste sig over de komplicerede Genesis-sange fra 70'er-æraen. I følge Rolling Stone vil bandets keyboardmand Tony Banks dog forsøge at få fat i Peter Gabriel for at høre, hvad han kunne have lyst til at gøre i forbindelse med ceremonien.
Man skal nok heller ikke forvente at se ABBA kaste sig over deres største hits til næste år. I følge Benny Andersson har Agnetha Fältskog så meget flyskræk, at hun formodentlig slet ikke dukker op, og han vil betragte det som en tjeneste overfor gruppens fans, hvis de ikke optrådte. Men han fortæller dog samtidig, at han vil snakke med de andre medlemmer af gruppen om at optræde.
Så er Graham Nash mere positiv omkring en gendannelse af The Hollies, der ikke har spillet sammen siden 1983, og mon ikke også Jimmy Cliff kan overtales til at give et nummer, når de fem navne indlemmes i Rock And Roll Hall Of Fame til en ceremoni 15. marts i hotellet Waldorf Astoria i New York.
















15-12-09 13:50 | Besvar
Hvis de skal indlemmes, synes jeg man bør ændre navnet...
15-12-09 14:08 | Besvar
ABBA, give me a fucking break !!!!!
15-12-09 14:53 | Besvar
15-12-09 15:05 | Besvar
Jeg synes det er FEDT at ABBA får den anerkendelse. Ville ønske de kunne genforenes til et enkelt nummer eller to!
15-12-09 16:18 | Besvar
15-12-09 17:32 | Besvar
15-12-09 20:10 | Besvar
men er det ikke bare legendariske pop og rock navne, som har været i music business i mere end 25 år/ mere end 25 år siden de havde debut, der hyldes/ indskrives i R'n'R Hall Of Fame?
Jeg gider ikke tjekke det efter: reglerne for hvem der kan gøres fortjent til en sådan hyldest :)
16-12-09 07:18 | Besvar
16-12-09 08:53 | Besvar
Personligt synes jeg både Genesis og ABBA er gode og værdige valg. Ja ABBA er ikke R&R, men som sagt skal det nok også snarere kaldes Rock&Pop HOF i disse tider. Og ABBA er altså levende legender når det kommer til pop-musik hvis du spørger undertegnede.
16-12-09 09:43 | Besvar
Vhils. Lars
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.