Volbeat gæster Skanderborg
Der føjes endnu et navn til næste års program på Danmarks Smukkeste Festival

Der er efterhånden annonceret en god del af programmet for 2010-udgaven af festivalen i Skanderborg, og nu føjes endnu et navn til listen. Danske Volbeat slår nemlig et smut forbi bøgeskoven i Skanderborg for at give én af deres meget få europæiske koncerter denne sommer. Deres turnéprogram er allerede fyldt godt op i første halvdel af det nye år, og det vides endnu ikke, om de har planlagt flere koncerter herhjemme.
I en pressemeddelelse skriver arrangørerne af Skanderborg Festival om koncerten:
"Det er med stolthed, vi hermed kan præsentere Volbeat som del af programmet på Danmarks Smukkeste Festival 2010. [...] Med udgangspunkt i perlerækken af store hits fra de to albums ["Rock The Rebel/ Metal The Devil" og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood", red.], og kvartettens ry som forrygende liveband, må Volbeats koncert på Bøgescenerne blive et af næste års helt store højdepunkter på Danmarks Smukkeste Festival."
Volbeat har netop afsluttet den nordamerikanske turné som opvarmningsband for Metallica, og holder en kort pause, inden de begiver sig på Europa-turné i slutningen af februar 2010, hvor de blandt andet besøger Holland, Polen, Tjekkiet, og de skal i øvrigt spille til den tyske rock-festival Rock Am Ring.
Skanderborg Festival løber af stablen fra den 4. til den 8. august, billetsalget er i gang, og der kan findes billetter via GAFFA Live. Det foreløbige lineup for Skanderborg Festival 2010 kan ses nedenfor.
Lineup 2010
Volbeat
Kent
Dizzy Mizz Lizzy
CV Jørgensen
Anders Matthesen
Dúné
Fler Farver
Ginger Ninja
Hej Matematik
Jes Holtsø
Jokeren
Jooks
Karen Mukupa
LaBrassBanda (G)
Magtens Korridorer
Michael Falch & Boat Man Love
Michelle Birkballe
Mike Tramp
Odense Assholes (OA)
Paul Halberg Power Trio
Rasmus Nøhr
Rasmus Seebach
Road To Rock
Rock Hard Power Spray
Shotgun Revolution
Stig Møller Trio
The Storm
Thorbjørn Risager
Walter Trout (US)
Virtue
Zirkus Nemo
Århus Symfoniorkester
















16-12-09 11:32 | Besvar
16-12-09 11:35 | Besvar
16-12-09 13:44 | Besvar
16-12-09 13:45 | Besvar
16-12-09 14:30 | Besvar
Ingen grund til de sku på Roskilde til sommer, 3 gange på få år er fint....
Hørte forresten fra en insider at de under deres tour med Metallica i Usa var blevet spået som det næste store i Usa af ZZ-TOP....
Sgu meget muntert....Ka jo kun give dem ret i at Usa ku ha godt af en voldsom dose Volhøvl som modstykke til al deres pisse R´n B!!!!!!!!!!!
16-12-09 14:49 | Besvar
16-12-09 16:45 | Besvar
Når det så er sagt, ville jeg holde mig væk fra den scene de spillede på, uanset om det var Skanderborg, Roskilde eller et spillested jeg havde fået gratis billetter til.
Men fedt for dem hvis de får succes i staterne.
16-12-09 20:05 | Besvar
Hvor har du hørt det med ZZ-top? :)
Jeg har læst en artikel om at The Rolling stones roste dem meget, men har ikke lige set noget med ZZ-Top.
16-12-09 20:07 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.