Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 17-12-2009 kl. 14:54

Bryan Adams på Danmarksturné

Den canadiske sangskriver giver fire danske koncerter til maj

Af John Fogde

Der bliver rig mulighed for at synge med på sange som "Summer Of '69", "Everything I Do" og "Cuts Like A Knife" til næste år, når Bryan Adams giver hele fire danske koncerter i maj måned.

De fire koncerter er blevet annonceret på websiden ViRocker.dk, der ellers indtil nu er blevet brugt til at reklamere for de fem danske koncerter, hvor Dizzy Mizz Lizzy er blevet annonceret som hovednavn. Men i de samme dage står arrangørerne altså også bag en stribe koncerter med den 50-årige canadier, der debuterede i 1980 og fik sit gennembrud i 1983 med albummet "Cuts Like A Knife", som banede vejen for det storsælgende album "Reckless" fra 1984.

Siden er kommet en stribe plader og senest var Adams aktuel med "11", der blev udsendt i 2008. I de senere år har Bryan Adams gæstet Danmark nærmest årligt, og til næste år dukker der så altså pludselig hele fire gange i maj måned. Til de fire koncerter får Adams desuden følgeskab af Poul Krebs, Big Fat Snake og Runrig-sangeren Bruce Guthro.

Bryan Adams kan opleves på følgende datoer:

21. maj - Odense, Tusindårsskoven
22. maj - Århus, Tangkrogen
23. maj - Aalborg, Mølleparkvej
24. maj - Hillerød, Hillerød Stadion

Besøg BryanAdams.dk for mere info om billetter.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Nu igen -hvem er support? er det keld &hilda?
Det er ikke obligatorisk.
Lyder godt, ham vil jeg gerne se igen da.
KANON:-) Så skal vi afsted igen:-) Glæder mig endnu engang... Hvorfor flytter han ikke bare til Odense;-)
uha uha da (: vil prøve og se om jeg når at få billet til hillerød
Fedt nok ellers, Hillerød here I come

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.