Sebastian fylder 60

Den store danske troubadour runder et skarpt hjørne i dag

Sebastian, med det borgerlige navn Knud Torben Grabow Christensen, fylder i dag 60 år. Sebastian debuterede tilbage i 1971 og har siden været uhørt produktiv som solist og musicalkomponist. I efteråret 2009 har fire af hans forestillinger kørt på teatre i København, en ny hyldestplade, en best of-cd og en biografi er i handlen, og 80'er-bandet har lige været på reunion-tour med stor succes.

Knuds mor døde meget tidligt, og han voksede op med sin far – og senere en stedmor – hvor der var lige dele kæft, trit og retning og evindelige institutions- og skoleskift på dagsordenen, da faren, med mellemrum, blev udstationeret det eneste sted efter det andet. Unge Knud tilbragte de seneste år af den obligatoriske skoletid på en kostskole i Asserbo.

Knud kom ikke ligefrem fra et hjem med klaver, og det var da også først i årene på kostskolen, at musikken tog fart. Her hørte Knud musik som alle andre og spillede i en periode lilletromme i en trio, der kopierede Rolling Stones, Them og andre tidstypiske grupper, men det var først efter, at han var fyldt 17, at han fik en guitar mellem fingrene. Så gik det til gengæld stærkt. Fremtidsdrømmene spirede og voksede.

Den unge guitarist lå ikke på den lade side og begyndte hurtigt at komponere og spille rundt omkring. Efter at have været ude med hatten, uden synderligt held, fik Knud kontrakt med EMI og blev til Sebastian. Det gik stærkt også med optagelserne. Debutalbummet "The Goddess" blev indspillet på halvanden dag og gjorde heller ikke det store væsen af sig. Pladeselskabet havde internationale planer. En single kom ud i tre-fire lande, men det kastede ikke det store af sig, og allerede dengang fandt Knud ud af, at den store verden ikke var noget, han satsede på.

Det store gennembrud

Hvor "The Goddess" viste sig alt andet end guddommelig, i forhold til det pladekøbende publikum, kom der anderledes rotation i trykpressen, da Sebastian skiftede til modersmålet året efter. Pladen lød navnet "Den Store Flugt" og står for mange som Sebastian hovedværk, ikke mindst på grund af  klassikere som "Når Lyset Bryder Frem", "Hvis Du Tror Du Er Noget" og "Rose". Ørehængere, der fortsat huserer, og som få, der har taget guitarlektioner, er kommet uden om. En plade, der endte med at sælge 100.000 eksemplarer og fik artisten og medieinteressen op i et helt andet gear. Knud blev med et trylleslag et af tidens hotte teenageidoler.

Sebastian formede modersmålet som lerkugler i sin håndflade. Han skiftede flere gange pladeselskab, musikerne kom og gik, og den legendarisk tørstige Peter Thorup blev ofte krediteret som producer. Sebastian selv var med i alle faser af processen, og pladerne blev stadig lavet hurtigt for overkommelige budgetter. Kunstneren Sebastian fandt sig til rette på dansk og blev flippernes favorit.

Sebastian har også leveret lydsporet til flere film; sange, som gennem årerne for længst har overlevet de film, som numrene oprindeligt blev skrevet til. Titler som "Du Er Ikke Alene" og "Måske Ku' Vi" taler for sig selv, og titelsangen til den populære børne-tv-serie Nana blev leveret af Sebastian. Uomgængelige lydspor til billeder, der senere blev fulgt op af (børne)hits som "Ronja Røverdatter" og "Hodja Fra Pjort".

En af de store kunstneriske og kommercielle succeser var albummet "Tiderne Skifter" fra 1979, hvor Knud frygtløst gav sig i kast med at fortolke den store, østtyske dramatiker Bertolt Brecht. Knud kendte ikke Brecht i forvejen og besluttede sig for ikke at kigge ham efter i sømmene for ikke at være for bundet i sin egen fortolkning. "Tiderne Skifter" sejrede, og titlen var et forvarsel om en tid og en branche i forandring. Trompetbukser, partisantørklæder, langt garn og flippere var på vej ud, og skulderpuder, permanent, eyeliner og yuppier på vej ind.

Og i branchen blev der talt penge. I en tid, hvor nye artister havde det ualmindeligt svært, havde flere etablerede artister, herunder Sebastian, kronede dage. Man opererede med kæmpe indspilningsbudgetter på de sikre artister, og op gennem 80'erne blev der solgt spandevis af plader. En bølge, der toppede med Kim Larsen, som solgte over en halv million af "Midt Om Natten". Det nåede Sebastian ikke, men selv om mange sværger til hans 70'er-plader, var det specielt i starten af 80'erne, at Sebastian fejrede sine største succeser. "Stjerne Til Støv" fra 1981, med åbningssangen "Romeo", gik rent hjem, og den efterfølgende "80'ernes Boheme" fra 1983 levede fuldt op til sin titel; det var eliten, vi havde med at gøre. Men der skulle også omsættes ved kasseapparaterne; produktionerne havde kostet en formue. Musikerne nærmest boede i studierne.

Passion for musicals

I takt med at solisten Sebastian fejrede store triumfer, dukkede en gammel passion i stigende grad op til overfladen. En genre, som Knud nu i en lang årrække har helliget sine kreative kræfter, musicalen. Det første forsøg, "Nattergalen" gik okay, men så heller ikke mere. Så var der helt andre boller på suppen, da Knud i midtfirserne stod for at skrive og organisere lydsiden til R.L. Stevensons "Skatteøen", der på alle måder blev en bragende succes. Kapelmester Knud Christensen havde skrevet en række melodier med flere af tidens hotteste sangere i tankerne, og de medvirkede så at sige alle sammen – bortset fra Thomas Helmig, som Knud udtrykker det. Lars H.U.G, Steffen Brandt, Michael Falch, Lis Sørensen, Søs Fenger for bare at nævne nogle stykker.

Hvor "Nattergalen" og "Skatteøen" nærmest var afbræk fra karrieren som solist, har billedet vendt lige siden. Bortset fra "På Vulkaner" og "Miraklernes Tid" fra henholdvis 1987 og 1990 har Knud helliget sig musicals og er par excellence Danmarks ubestridte konge inden for feltet. Der har været mange af dem, nogle knap så succesfulde og andre blockbusters, herunder specielt "Ronja Røverdatter" fra 1991 og historien om Cyrano to år efter. Senest har Knud Christensen lagt sidste hånd på sidste nye skud på stammen, "Jernbyrd" (der i øvrigt har fået drøje hug i pressen), hvor kapelmesteren selv har skrevet alt, fra musikken til de opdigtede personer, drejebogen og instruktionen. "Jernbyrd" foregår i vikingetiden, løseligt baseret på historiske facts, og omhandler, over en 100 år lang periode, Danmarks omvendelse fra asatroende til kristent samfund. Ganske utraditionelt først opført rundt omkring på landets skoler og først nu i professionelt regi.

Og han har noget at smile af. Her cirka 38 år, efter at "The Goddess" så dagens lys, er meget vand løbet igennem åen, og han kan kigge tilbage på en uhørt produktiv – og succesfuld – karriere, der fortsat lever i bedste velgående. "Ronja Røverdatter" har lige spillet i Tivoli, Folketeatret er på turné med "Skatteøen", Snoreloftet har i efteråret opført en kabaret over Sebastians sange, "Jernbyrd" havde premiere på Tåstrup Teater den 31. oktober, og skoler og amatørteatre opfører evindeligt hans musicals. Ja, og så er der Torben Billes biografi "Når Lyset Bryder Frem" i handlen, hyldestpladen og best of-opsamlingen ruller, og så har 80'er-bandet lige taget en tur ned ad nostalgiens landevej med stor succes. Ikke den værste måde at runde de 60 på. Tillykke.

Ovenstående artikel er en forkortet udgave af GAFFA decembers Klub GAFFA-tillæg, hvor du også kan læse et stort interview med Sebastian. Tillægget er kun for medlemmer. Læs mere og meld dig ind på klub.gaffa.dk