Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 28-12-2009 kl. 15:30

Morrisey udgiver spøgelseshistorie

Ny novelle giver en forsmag på sangerens kommende selvbiografi

Mens der fortsat ikke er nogen officiel udgivelsesdato på britiske Morrisseys kommende selvbiografi, har sangeren just udgivet en novelle, som også vil være inkluderet i selvbiografien. "The Bleak Moor Lies", som er udgivet i antologien The Dark Monarch: Magic & Modernity in British Art, er inspireret af "hedemordene", som fandt sted i perioden 1963-65. Det skriver Uncut.

Her myrdede makkerparret Ian Brady og Myra Hindley mindst fem børn, som i flere tilfælde var blevet seksuelt misbrugt , og begravede dem efterfølgende på Saddleworth Moor, hvor fortælleren i Morriseys novelle møder et spøgelse. "Hvor mange ulykkelige har Saddleworth hede som deres sidste hvilested?", spørger han i novellen, med henvisning til at man i 1987, mere end tyve år efter den oprindelige retssag, fandt yderligere en grav på heden.

Morrisey har iøvrigt tidligere refereret til lokaliteten i The Smiths-nummeret "Suffer Little Children". Den aktuelle antologi indeholder, ud over Morriseys novelle, bidrag fra blandt andre Jon Savage og Damien Hirst.

Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
SUPER nyhed at Morrissey langt om længe kaster sig ud i den litterære genre (udover ungdomsbogen "James Dean is not dead")..

Emnet lyder dog mildest talt dystert, og en Smiths-sang om emnet burde være nok?

Glæder mig til selvbiografien!! :)
Hmm, har han ikke en gang skrevet en bog om New York Dolls?
@2 : Nej jeg mener kun at han var formand for New York Dolls fanclub :)
@3: Hehe, ja. Men han skrev faktisk også en bog om dem, og 2 andre bøger i start 80'erne:
He published two works with Babylon Books: The New York Dolls (1981), about his favourite band; and James Dean Is Not Dead (1983), about actor James Dean's brief career. A third book, Exit Smiling, which was actually written first (in 1980) and which dealt with obscure B movie actors, was initially rejected and remained unpublished until 1998.
EOD ;)
Er der nogen der har et link til den omtalte novelle??

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.