
McCartney utilfreds med Lennon-film
Eks-Beatlen fik instruktøren til at ændre manuskriptet til aktuel film om kollegaen og afslog invitation til premieren
I sidste uge var der britisk premiere på Nowhere Boy, som i fiktionaliseret form handler om John Lennons barndom. Moderen døde i en bilulykke, da Lennon var sytten år, men allerede fra femårsalderen blev han opdraget af sin tante Mimi, og netop filmens portræt af hende fik Paul McCartney til at rette henvendelse til instruktøren efter at have læst manuskriptet. Det fortæller han til Daily Mail.
"Jeg sagde: 'Sam (Taylor-Wood, intruktøren, red.), det her er ikke sandt. Tante Mimi var ikke led. Hun var skrap, men hun havde et godt hjerte og elskede John vanvittigt meget'". Kristin Scott-Thomas, som spiller tante Mimi i den aktuelle film, supplerer:
"Hun havde en vanskelig natur, men der var så meget kærlighed i den kvinde". Instruktøren indvilligede i at ændre manuskriptet for at sætte Mimi i et heldigere lys, men McCartney havde også andre kritikpunkter, og afslog instruktørens personlige invitation til premieren.
Filmen, som er baseret på Lennons halvsøster, Julia Bairds erindringsbog Imagine This: Growing Up With My Brother John Lennon, har dansk premiere til sommer.










Problemet med den her form for "nyheder" er at det ikke er nyheder, men slader!!!!!!!!
Gaffa burde oprette en form for slader spalte, som "se og hor" eller nå ja "Let It Be" :) It's only rock and roll, but i hate it kunne siden jo være passende.
WWW.gaffa/itsonlyrockandrollbutihateit.dk
Faktisk er interviewet ikke fra Daily Mail. Daily Mail reporterede bare 'nyheden' fra et interview McCartney havde givet til The Times for flere uger siden hvor intervieweren spurgte ham hvad han syntes om filmen. Hvad skal han så gøre andet end at svare? Han svarede ærligt at han godt kunne lide Sam Taylor Wood men at han ikke var interesseret i filmen og at han ikke var helt enig i den måde Taylor Wood havde portrætteret 'tante Mimi' på - meget længere er den historie egentlig ikke. Det var ikke noget med at han blandede sig i noget, det var Taylor Wood selv som havde spurgt ham om input til filmen og sidenhen var det en journalist der bad om hans mening som han så gav. Utroligt at folk koger så meget suppe på en ikke-eksisterende historie http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/music/article6944197.ece)
Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!