Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 04-01-2010 kl. 09:44

Travis-sanger indspiller soloplade

Fran Healy har været i studiet og har et soloudspil på vej

Af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Martin Rosenauer

Det er knap halvandet år siden, skotske Travis udgav deres seneste og sjette album, "Ode To J. Smith". Nu fortæller forsanger og sangskriver, Fran Healy på sin hjemmeside, at han er gået i gang med at indspille et soloalbum.

Idéen om et soloalbum opstod for et år siden, efter at Healy følte, han efter 12 måneders hårdt arbejde og "den værste tandpine nogensinde" var kørt lidt sur i Travis, og derfor besluttede sig til at holde ferie fra bandet. Hans første solosang fik derfor titlen "Holiday". Gruppen er dog ikke opløst.

Albummet er i gang med at blive indspillet i Berlin, hvor Healy har været bosat de senere år med sin tyske partner, og bliver indspillet sammen med produceren Emery Dobyns, der også sad bag knapperne på "Ode To J. Smith". Albummet kommer blandt andet til at indeholde en duet med den amerikanske sangerinde og sangskriver Neko Case.

Fran Healy var i øvrigt på akustisk turné i USA i oktober med Travis-guitaristen Andy Dunlop, hvor han hentede inspiration til albummet.

Det nye album får titlen "Wreckorder" og ventes på gaden engang i løbet af 2010.

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Linket virker ikke pga. en slåfejl i url'en.
Undskyld fejlen, nu er det rettet.
Mvh Ole, GAFFA
det kan da kun blive en kedelig omgang.
Så er det jo godt der er noget musik til os kedelige mennesker ;)
Jeg kunne enormt godt lide Travis' tre første album, men synes de siden er blevet lidt kedelige. Håber Fran finder de fine melodier og mindre klichefyldte tekster frem igen...
Olé!! Det bliver spændende, hvad Fran kan udrette solo... det kan godt blive rigtig, rigtig stort!
Fran er kørt træt og helt fast med Travis. Om han kan løfte sig ud af sit livs kunstneriske krise er mere spændende end realistisk. Mit bud er at Fran får det meget svært i rampelyset uden Andy, Dougie og Neil
Enig med #3. Travis fik stor success...indtil det gik op for folk, at de var ret kedelige i længden (og lidt for kede af det). Modtrækket fra Travis var så at blive endnu mere kedelige. Og Fran zzzzolo....oh dear.
En rigtig glædelig nyhed! Udover sangen Holiday, vil sangen As It Comes højst sandsynligt også være at finde på albummet. Så indtil videre synes jeg det lyder meget lovende. Håber han finder vej til lille Danmark i år ;D

As It Comes: http://www.youtube.com/watch?v=pefs-Bd7Yv8
Holiday: http://www.youtube.com/watch?v=a_YXdvPV_hk

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.