Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 05-01-2010 kl. 10:54

The Who presses for at droppe Super Bowl

Amerikanske børnemisbrugsgrupper prøver på at forhindre Pete Townshend i at komme ind i landet på grund af en arrestation i 2003

Af Anders Hjortskov
Foto: Jacob Dinesen

Den årlige afslutning på den professionelle amerikanske fodboldliga, Super Bowl, er også en af de største kulturbegivenheder i landet, der helst også skulle være et billede på den amerikanske kultur og moral. Dette føler flere interessegrupper er i fare, da The Who er inviteret til at spille til arrangementet.

Børnemisbrugsgrupper peger fingre ad den velkendte guitarist fra The Who, Pete Townshend, der i 2003 blev anholdt for at have gået ind på børnepornografiske hjemmesider. Gruppen Protect Our Children har forsøgt at anmode immigrationsmyndigheder om at forhindre Pete Townshend i at komme ind i landet. Derudover har grundlæggeren af Child AbuseWatch, Evin Daly ifølge siden Musicweek.com skrevet til NFL om sagen:

"At invitere Townshend til at spille er en åbenlys tilsidesættelse af de amerikanske familieværdier og et slag i ansigtet på ofre for seksuelt misbrug overalt i verden."

Pete Townshend har været skrevet ind i det amerikanske politis register indtil 2008, men har selv forklaret, at han kun har været inde på den Texas-baserede hjemmeside for at lave research. Indtil videre tager den professionelle amerikanske fodboldliga det dog forholdsvist roligt, og vicepræsidenten for NFL, Joe Browne, ifølge Musicweek.com svaret:

"Vi mener ikke, at der overhovedet blev fremsat anklager mod hr. Townshend, ligesom han aldrig har ejet billeder af børnemisbrug. Jeg forstår, at hr. Townshend i mange år har været involveret i velgørenhedsarbejde og er samtidig en mester i velgørende arbejde for børn."

Dermed ser det stadig ud til, at Pete Townshend og resten af The Who stadig skal spille til det enorme arrangement den 7. februar. Om de forskellige grupper mod børnemisbrug planlægger en boykot eller noget mere drastisk til Super Bowl, vides endnu ikke.

Tip en ven
11 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg synes de skal droppe at spille til det amerikanske cirkus og i stedet vende snuden mod Danmark, her er de i hvert fald velkomne!
Lenny! AMEN!!!
Han er jo blevet renset for alle anklager!
Jeg synes faktisk, at The Who netop skal spille i det amerikanske cirkus og dermed vise, at bandet ikke lader sig kue. Derfor, kære Lenny, må de meget gerne tage til Danmark senere på året. Jeg så dem i Statpark, Hamburg for få år siden. Det var en minderig, mostergod, mageløs koncert!!!
Og lad os så få dem indendøre eller på et stadion i stedet for en eller anden tilfældig mark i Roskilde eller Horsens.
@5 Enig, minus det med stadions. De er jo ret beset bare græsmarker med hvide streger på og en masse beton udenom -og bedst til fodbold af den europæiske slags.
Jeg er ret enig i Scoutsheeps betragtninger omkring stadions. Problemet er vel dog blot, at vi har for få (om nogle?) indendørs koncertsteder, der kan matche de store navne. Der er der flere muligheder i fx Tyskland.
Et fokus på et ikke-tilstedeværende problem, der udelukkende bliver skabt af Evin Daly. Hvis ikke man vil mene, at Pete Townshend har en vigtig rolle i amerikansk kultur, er det fordi, man ikke fatter musik.
jeg syntes og tror at pete townshend taler sandt, når han siger at det var research han lavede, på grund af at han selv blev misbrugt da han var lille
Jeg HÅBER (og tror) også, at Townshend talte sandt. Når det så er sagt, var det temmeligt dumt af ham; men det har han jo også selv indrømmet. Pete Townshend er/var et musikalt geni, og sammen med Keith Moon, nogle "værre spradebasser". The 'Orible 'Oo indeed.
Jeg vil bare sige, at jeg har The Who´s optræden på Roskilde Festival på DVD fra 070707 importeret fra USA. Man er vel fan? Griner. Og husk, sålænge man ikke er dømt, er man faktisk uskyldig ifølge loven.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.