Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 06-01-2010 kl. 15:50

Yoko Ono skriver selvbiografi

John Lennons enke på vej med historien om sit liv

Multikunstneren Yoko Ono, blandt meget andet kendt som John Lennons enke, fylder 77 i næste måned, og hun har dermed forlængst nået den alder, hvor man godt kan tillade sig at spørge, om hun snart vil skrive sine erindringer.

Ono er blevet stillet det spørgsmål mange gange, men hun har tidligere svaret nej på spørgsmålet med henvisning til, at hun ikke vil såre de gamle Beatles-medlemmers familier og venner. Men ifølge Daily Express har hun nu svaret ja i forbindelse med en website-fan-interviewsession.

Yoko Ono fortælller, at selvbiografien bliver hendes "næste bog, som vil blive skrevet i løbet af de næste fem år." Ono har tidligere skrevet kunstrelaterede bøger, men har endnu ikke skrevet noget selvbiografisk, bortset fra et bidrag til antologien "Memories Of Lennon" fra 2005, selvom der i mange år har været massiv interesse for ikke mindst hendes udlægning af samlivet med John Lennon.

John Lennons første kone, Cynthia Lennon, som han var gift med fra 1962-1968, har været anderledes meddelsom og har skrevet hele to bøger om sit liv med John Lennon. Lennon forlod Cynthia i 1968, da han mødte Yoko Ono, som han giftede sig med året efter og levede sammen med, til han blev myrdet af Mark Chapman i 1980. Lennon fik sammen med Cynthia sønnen Julian og sammen med Ono sønnen Sean.

 

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Smatso!! Hun var en stor grund til, at Beatles blev opløst. Dét, at hun FØRST opsøgte Mc'cartney, før hun åd Lennon, for at få pengestøtte til sine latterlige "kunst"-udstillinger, men hvor Mc'cartney klogeligt sagde NEJ, siger en del om soen (ude efter penge, f.eks). Hun var den direkte årsag til, at Mc'cartney og Lennon ikke rigtig blev genforenet inden Lennon's død, da hun bl.a. nægtede dem, at snakke sammen i telefonen, når Mc'cartney ringede, da hun påstod, at Lennon fik det dårligt, at disse samtaler. Gu' ved, hvilke løgnehistorier der vil være, at finde i dén bog??!!!!
Okay rolig nu. Det er én stor kliche at det var hendes skyld at Beatles gik i opløsning. Det sørgede de selv for efter Brian Epstein døde, og med alle de forskellige retninger de gik i. Selvfølgelig vækkede Yoko noget i John, men det ville være sket alligevel, og sikkert lige så hurtigt.
McCartney var kendt for at interessere sig for kunst og musik af alle arter, så det er da klart at hvis der var en forbindelse af en eller anden slags, at Yoko søger om støtte hos ham. Det har da aldrig været videre nemt at leve af at lave kunst.
Om hun forhindrede dem i at tale sammen ved jeg ikke, men det kan lige så godt være løgn, som alle de løgne du beskylder hende for at stå for.
Selvfølgelig kan det være en løgn. Alt det man ikke selv har oplevet, kan jo være en løgn; men nu kan jeg ikke lige huske, hvor jeg læste om "telefon-historien"; men det var ikke i ekstrabladet, og virkede pålideligt på mig. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg FATTER ikke, hvad Lennon så i Yoko Ono, og jeg er jo nok ikke den eneste. Alene hende "optræden" i "Rolling Stones Rock'n'roll cirkus" giver mig kuldegysninger.
#3: Du mener simpelthen, at den kunstneriske værdi af at sidde i en sæk og skrige er begrænset?

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.