Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 13-01-2010 kl. 13:18

The Floor Is Made Of Lava hyler løs igen

Det energiske band skriver kontrakt med Target Records, som udgiver det andet album "Howl At The Moon"

Det danske band The Floor Is Made Of Lava satte i 2007 ild til dansegulvene med hits som "Told Her I'm From Compton" og "Do Your Sister" fra debutalbummet, der var produceret af Troels Abrahamsen. Nu underskriver gruppen en kontrakt med Target Records og gør klar til at udgive "Howl At The Moon" i marts.

Det populære bands andet album er indspillet i Kashmirs eget Pinewood Studios, produceret af Sebastian Wolff, mikset af John O'Mahoney, der har stået bag albums som Coldplays "Viva La Vida…" og Kaiser Chiefs "Off With Their Heads". Forsangeren Tobias Kippenberger fortæller om albummet i en pressemeddelelse:

"Altoverskyggende lå der et fælles ønske om, at skrive helt almindelig classic rock med gode tekster om ting på spidsen og brølet indeni de fleste mennesker. Vi har følt et klart behov for at udvikle os og rykke vores kunstneriske grænser og fortælle nye historier."

The Floor Is Made Of Lavas underskrift på pladeselskabet Target Records papir glæder administrerende direktør Michael H. Andersen, som kalder bandet "et af de mest spændende bands på den danske musikscene" og bassist Simon Visti fra The Floor Is Made Of Lava fortæller desuden:

"Vi har lagt rigtig meget tanke og hjerteblod i "Howl At The Moon", og vi er selv utroligt stolte af og glade for det endelige resultat. Derfor har det vigtigste for os været, at de brænder lige så meget for denne her plade, som vi gør og er villige til at lægge deres tid og energi i hele projektet. Vi er overbeviste om, at vi har fundet lige netop disse kvaliteter i Target Records."

Resultatet af det nye samarbejde kan høres på "Howl At The Moon", som udkommer den 22. marts, og førstesinglen "All Outta Love" udkommer digitalt mandag d. 1. februar.

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Glæder mig som en lille dreng! De drenge har styr på god rock, tro også det vil klæd dem med lidt mere classic rock
Hold op hvor er det dejligt med et dansk band der kan lave ordentligt rock n' roll og ikke følger med på synth bølgen bare for at være moderne og originale. Rock 'n roll vil altid være moderne og originalt hvis det bliver lavet ordentligt. Og det kan TFIMOL fandme!
Super album. Nu er jeg endelig kommet over kent... glæder mig vildt til deres optræden på Posten i Odense i april. Taget ryger af, når de spiller "All outta love", med garanti!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.