Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 21-01-2010 kl. 14:29

Peter Sommer tager på turné

Der skal prøves nyt materiale af og leveres gamle sange i ny indpakning til en stribe Peter Sommer-koncerter til marts

Af John Fogde
Foto: Rasmus Weng Karlsen

Der var masser af priser og succes efter udgivelsen af Peter Sommer-albummet "Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene" i oktober 2008, og i den forbindelse kom naturligvis også en masse koncerter, hvor Peter Sommer stod på scenen med sit band Tiggerne. Efter en kort pause er Sommer nu igen klar til at give koncerter, men på den kommende turné er posen rystet som optakt til indspilningerne til sangskriverens næste album.

Peter Sommer skal give i alt fem koncerter i marts måned, hvor han bakkes op af et par af Tiggerne. Her vil de fremføre en række helt nye numre, der måske kan finde vej til det næste Peter Sommer-album, men samtidig også gamle sange helt tilbage til Superjeg-tiden. Der bliver i en pressemeddelelse også indikeret, at andres folks sange kunne finde vej til sætlisten, så det bliver med andre ord nogle helt unikke aftener med Peter Sommer, man kan opleve til marts.

Turnéen starter på Voxhall i Århus 18. marts, og til alle fem koncerter leveres opvarmningen af duoen Stoffer & Maskinen.

Peter Sommer kan opleves på følgende datoer:

18-03 - Voxhall (Århus)
20-03 - Godset (Kolding)
25-03 - Sønderborghus (Sønderborg)
26-03 - Posten (Odense)
27-03 - Store Vega (København)

Billetter til samtlige koncerter kan købes via GAFFA Live.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
ses i Vega drenge! ;)
Ved godt at Aalborg er en nederen by. Men det er lidt ærgerligt at flere musikere er begyndt at droppe den, på deres tour! Peter for faen!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.