Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 25-01-2010 kl. 10:16

Nye detaljer om U2-udgivelse

Guitaristen David "The Edge" Evans fortæller om det kommende album

Opfølgeren til 2009's "No Line On The Horizon" er under udvikling, og det skulle ifølge U2-guitaristen The Edge gå rigtig fint med sangskrivningen indtil videre. I hvert fald arbejder han og Bono på højtryk imellem turnéerne, det fortalte han Entertainment Weekly, da avisen fangede ham til Golden Globes-prisuddelingen, hvor U2 var nomineret for Bedste Sang:

"Vi arbejder på en hel masse nye sange. Nogle af dem er rigtig, rigtig glade. Vi er overbeviste om, at vi har lavet noget helt særligt. Vi prøver at bestemme os for, om vi skal udgive albummet før turnéen starter, eller om vi skal lade det være et stykke tid, vi ved det ikke rigtigt endnu. Bono og jeg begyndte at skrive nye sange, bogstaveligt talt dagen efter vi var færdige med turnéen. Det kører bare."

Med hensyn til, hvilken stil man kan vente sig af det nye album, er det heller ikke på plads endnu, for bandet arbejder med lidt af hvert, og lader både gammeldags indflydelser og elektronisk lyd få plads:

"Vi prøver at lade tingene udvikle sig fremad. Vi eksperimenterer med en masse forskellige slags lyd, og elektronisk er en af dem, vi leger med. Men der er andre sange, som er meget traditionelle, næsten folk-lydende. Det er på en måde det, vi ikke har fastlagt endnu, hvilken retning lyden på pladen skal tage. Vi har det rigtig sjovt med processen."

Det nye album har ikke fået en titel, og som The Edge fortæller, er der heller ikke givet et konkret bud på, hvornår det kan ventes at komme i butikkerne. Den næste del af U2's 360°-turné starter op igen den 6. juni, og slutter den 8. oktober, så formodentlig kommer albummet ikke ud før et godt stykke tid efter, turnéen er afsluttet. Vi følger naturligvis op på nyheden, så snart der kommer flere konkrete oplysninger.

Tip en ven
10 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Pladen har længe haft arbejdstitlen "Songs of Ascemt" ;)
Forhåbenligt er det kommende U2-album bedre end "Horizon", som jeg ikke bryder mig om, kun 3 gode sange. (Magnificent, Moment Of Surrender, Get On Your Boots).
Syntes i det hele taget ikke at U2 har været så skarpe siden 80'erne. :)
Syntes aldrig de har været bedre en de sidste tre album, især live;) Men i har ret det er ikke alle sange på Horizon der er lige gode:) Lad os håbe det kommer på denne.
jeg er hardcore fan af u2 siden 1982 jeg har fulgt deres musikalsk rejse og set dem 5 gange live jeg er da også spændt på om det blir u2 meets hip hop soul ka faktisk ikke lide nogen af stil arter så lige nu er jeg mere bange for at cden blir endu ringer end noget de nogensinde har lavet men son jeg læste et anden sted at the edge har snakket om et mere folkagtig album det ville glæde mig mere en det sorte musik.
#2
Så sandt. Epic fail album.

#3
Jeg synes faktisk, at de formåede at holde en fin standard til og med Pop (med undtagelse af Zooropa, hvor ganske få sange til gengæld var helt sublime). Jeg tilhører nok det mindretal, der faktisk synes, at U2 lavede småsimpel og en anelse kedelig rock i 80'erne på trods af en enorm mængde energi. Fx er jeg nok en af de meget få, der ikke finder War-albummet særlig interessant desværre.
How to Dismantle An Atomic Bomb er en af deres bedste i hele deres karriere efter min mening. Sublimt comeback. Ærgeligt med deres seneste.
jeg synes how to dismantle an atomic bomb er dårligere og kedeligere der er ikke meget kreativt på det album ders sidste er måske ikke det bedste men bedre end atomic er det.
joshua tree achtung baby october der min top 3
Der er sgu mere end 3 fede på den nyeste. Breathe, Unknown Caller og White as Snow er super numre. Get On Your Boots er derimod en ligegyldig filler.
Nu skal vi ikke glemme I´ll go crazy, fedt nummer og vanvittig guitar Edge fyrer af live i det nummer!! Hvem glæder sig til august??;)
klart bedste nummer siden elevartion er stand up comdy på deres seneste cd fed guitarriffs og super fed omkvæd de skulle heller lave endu mere rockn roll der rykker siden de begyndte på ders indspillingen af zooropa har deres udmeldninger om deres næste cd aldrig holdt musik mæssigt derfor lover jeg jer den næste cd bliver disco funky hip hop soul album ha ha nej sjov til side de skal bare lave hvad de har lyst til de behøver ikke og være bange de er dette århunrede areosmith genesis,stones,beatles,alt hvad de laver blir til guld
menjeg glæder mig til det næste album
U2 FOREVER

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.