Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 25-01-2010 kl. 10:53

Megadeth til Copenhell

Det første hovednavn er på plads til den københavnske metalfestival, der strækker sig over to dage i juni

Af John Fogde
Foto: Jacob Dinesen

Folkene bag den to dage lange metalfestival Copenhell har allerede annonceret, at Napalm Death og Behemoth vil være at finde på plakaten, men nu er de så klar med det første hovednavn til festivalen i form af Megadeth.

Megadeth er aktuelle med albummet "Endgame", der blev udsendt i september og er det tolvte album fra gruppen, der siden debutpladen "Killing Is My Business... And Business Is Good!" fra 1985 har været et af verdens førende thrash-bands. De turnerer til sommer sammen med de tre andre bannerførere for genren (Metallica, Anthrax og Slayer), og alle fire kan opleves sammen i Polen og Tjekkiet midt juni.

Men inden de kommer så langt, lægger Megadeth altså vejen forbi Danmark, hvor de er blevet booket som hovednavn til første udgave af festivalen Copenhell, der afvikles Refshaleøen i dagene 11. og 12. juni.

Billetsalget til Copenhell starter i dag mandag 25. januar, og der vil være 8.000 partout-billetter til salg, og der vil ikke blive solgt 1-dagsbilletter til Copenhell. Arrangørerne fortæller desuden, at er man lidt hurtigt ude og betaler sin festivalbillet før 1. februar 2010, følger der en Copenhell-T-shirt med i købet. Festivalens maskot er designet af Joe Petagno, der gennem de seneste 40 år har lavet illustrationer for bands som Led Zeppelin, Pink Floyd og Alice Cooper, men han er nok mest kendt for sine utallige Motörhead-covers.

Billetter til Copenhell kan købes via GAFFA Live.

Tip en ven
10 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fremragende!! Megadeth leverer ALTID varen!!
SÅ begynder det sghu at ligne noget!
Jeg er kæmpe fan af Megadeth men jeg må springe over denne gang. Der er lavvande i pengekassen og jeg afslutter 3.g der :(
YES, så er vi sgu ved at være der! Behemoth og Megadeth... det bliver sweeeeeeeet ;o)
Hell yeah billetten er allerede købt på baggrund af denne fremragende addition! Holy Wars & Hanger 18 er minimum top 5 af de bedste metal sange der nogensinde er skrevet. De er intet mindre end skræmmende geniale!
Det er for vildt! Billetten skal købes...
... og den ER nu købt! Goddamn! 595,- for Megadeth + t-shirt er jo billigt...! Og så 2 dages gratis metal oven i hatten.
Kom så med In Flames som det andet hovednavn - det er jo tusind år sidst de har spillet i DK!
Hov kun plads til 8000 metalhoveder og fede navne i 2 dage med drøn og druk...så har jeg sikret mig adgang ...
Er der nogen der kan fortælle mig hvorfor det her skal ligge samtidig med Sweden Rock, man skulle synes det var de samme mennesker der ville komme. Men ellers fedt med metalfestival i metalforskrækkede Danmark. Fed ide, dårligt tidspunkt.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.