Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 01-02-2010 kl. 11:30

AC/DC og Neil Young vinder deres første Grammy nogensinde

AC/DC, Neil Young, Beyoncé og Kings Of Leon var blandt vinderne til gårsdagens Grammy-uddeling

Af Mette Sloth
Foto: Jacob Dinesen

Den årlige Grammy-uddeling, som var nummer 52 i rækken, fandt sted i aftes i Los Angeles, hvor alverdens musikere blev hyldet for deres musikalske præstationer i året, der er gået.

Det var aftenen, hvor de gamle drenge fra det australske rockband AC/DC vandt deres første Grammy-award nogensinde. Det gjorde de for "Årets Bedste Performance I Hård Rock" med sangen "War Machine", hvor de var oppe mod kandidater som Alice In Chains, Linkin Park, Metallica og Nickelback. 

Det var også året, hvor country-med-mere-veteranen Neil Young vandt sin første Grammy-statuette, for "Bedste Boxset/Special Edition Udgivelse", hvor han vandt med udgivelsen "Neil Young Archives Vol. I (1963-1972)". Blandt hans konkurrenter fandt man blandt andre A Cabinet Of Curiosities og Everything That Happens Will Happen Today. Neil Young er ellers kendt for at være skeptisk overfor prisuddelinger - om det er fordi, han indtil nu ikke har været på listen over Grammy-vindere, vides ikke, men i hvert fald tog han høfligt imod sin pris, som han delte med sin producer Gary Burden.

Neil Young var også nomineret i kategorien "Årets Solo Rock Stemme", men måtte overlade prisen til Bruce Springsteen, som vandt for præstationen på sit seneste album "Working On A Dream".

Beyoncé den store vinder

Aftenens store prisvinder blev den populære r&b-sangerinde Beyoncé, som gik hjem med ikke mindre end 6 statuetter. Hun vandt prisen for "Årets Sang", "Årets Bedste Kvindelige Pop-stemme", "Årets Bedste Kvindelige R&B-stemme", "Årets Bedste Traditionelle R&B Stemme", "Årets Bedste R&B Sang" samt "Årets Bedste Nutidige R&B Album". Beyoncé var nomineret i ikke mindre end 10 forskellige kategorier.

Lige i halen på Beyoncé fandt man den amerikanske country sangerinde Taylor Swift, der halede fire priser i land, blandt andet prisen for årets bedste album, hvor hun vandt med sit andet album "Fearless".

Amerikanske Kings of Leon vandt prisen for "Årets Bedste Optagelse" med hittet "Use Somebody", der i dén grad også har hærget de danske radiokanaler det seneste år. Blandt de øvrige vindere fandt man blandt andre Black Eyed Peas, Eminem, Lady Gaga og Jason Mraz. Den fulde liste af nominerede og vindende kunstnere kan ses her.

Filmens verden blev ej heller forbigået denne aften, hvor "Slumdog Millionaire" vandt hele to priser, nemlig for "Årets Bedste Kompilerede Soundtrack" og for "Årets Bedste Filmsang". Derudover vandt animationsfilmen "Up" prisen for "Årets Bedste Soundtrack", en pris, hvor soundtracket skulle være skrevet direkte til filmen. 

Jackson og Haiti markeret

En begivenhed fra 2009, der helt sikkert skriver sig ind i musikhistorien, er Michael Jacksons død. MJ's børn Paris og Prince modtog på Grammy-aftenen en pris på deres fars vegne, nemlig prisen som arrangørerne kaldte "Lifetime Achievement". I børnenes tale takkede de Gud, deres bedsteforældre samt alle Michael Jacksons fans, som altid har været der for ham. 

Udover den flotte pris blev der på Grammy-aftenen vist en hyldestvideo til Michael Jackson i 3D. En video, som kongen af pop selv lavede før sin død med henblik på "This Is It"-touren. Derudover samlede Usher, Jennifer Hudson og Celine Dion sig blandt andre til en hyldest-performance for MJ. 

Er der noget, som er på hele verdens læber lige nu, er det jordskælvet i Haiti, og katastrofen blev da heller ikke glemt denne aften. Eksempelvis blev opmærksomheden rettet mod landet, da Andrea Bocelli og Mary J. Blige fremførte en duet af Simon & Garfunkels "Bridge Over Troubled Water" for at samle ind til den jordskælvsramte befolkning.

Af andre performances fandt man en duet mellem Elton John og Lady Gaga, som sang en bastard af "Poker Face", "Speechless" og "Your Song", og yderligere et mix fandt man, da Bon Jovi og Jennifer Nettles sang "We Weren't Born To Follow", "Who Says You Can't Go Home" og Bon Jovi-klassikeren "Livin' On A Prayer". De øvrige optrædender på Grammy-aftenen stod blandt andre Pink, Beyoncé og Dave Matthews Band for.

Man kan læse meget mere om Grammy-uddelingen, de nominerede, vinderne og de optrædende på Grammy-uddelingens egen webside.

Tip en ven
10 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Utroligt at Neil young ikke har vundet en grammy før nu. At AC/DC med et halvdårligt albumendelig vinder en grammy siger jo alt om den prisuddeling.

Til skribenten: hvorfor bruge et engelsk udtryk som performance, når man i stedet kan benytte et ord på dansk som f.eks. optræden?
@ aarosiin:
Mange tak for dit indspark. Som du kan se, er der i artiklen vekslet mellem forskellige variationer af performance, eksempelvis 'optræden'. Begge ord kan slås op i Nudansk Ordbog, og tilhører derfor det danske sprog.
@Mette:
Jeg er lidt overrasket over at performance officielt er blevet en del af det danske sprog, men så må jeg jo give mig :)
Hvordan gik det med vores alles kære trente?
#4 Han vandt ikke. Tilgengæld var der et dansk vokalensemble der løb med en pris.

#1 "Performance" skal nok mere forstås som "fremførelse" i dette tilfælde. Det er meget normalt at anvende engelske udtryk indenfor entertainment-industrien.
Ja, man må undres over at Neil Young har ventet så længe, men fortjent at hans retro udgivelser får en grammy, de er trods alt det bedste han har udgivet i 15 år eller noget i den stil.
At AC/DC aldrig har fået en grammy er vel en mindre overraskelse. I deres storhedstid var der ingen special pris til hard rock. Måske var det tid til at begge fik en æres grammy, så de kunne tage med ud på landevejen hvor de fungerer bedst.

Omkring engelske ord, så bliver der i det mindste ikke brugt ordet artist, som for mig stadig betyder noget fra et cirkus.
#1 AC/DC's halvdårlige album.....Sådan noget pis at skrive... Black ice er sku' da den bedste album i 30 år (back in black).
#7 det er jo smag og behag, men jeg syntes nu at både Razors Edge, Flick Of The Switch og For Those About To Rock er længder bedre end Black Ice.
8# Yes yes... Men nu er jeg også helt vild med alle ac/dc's albums....ALLE.
jeg troéde faktisk at neill young s harvest havde fået grammy så det er lidt overraskende og læse at han kun har fået den ene og ac-dc er da ok de har været sammen siden 73.74 eller der omkring de samler sgu li så mange mennesker som stones eller u2 personligt kan jeg bedst lide bon scott tiden

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

AC/DC: 74 Jailbreak
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
AC/DC: 74 Jailbreak (Vinyl)
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
AC/DC: 80's T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
AC/DC: Adjustable Cap Red/Black
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
AC/DC: Album Covers Poster
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Young Neil & Crazy Horse: Rust Never Sleeps
Kr. 219,00
Køb på GAFFA Shop
Young Neil & Crazy Horse: Rust Never Sleeps
Kr. 219,00
Køb på GAFFA Shop
Young Neil: Greendale
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Young Neil: Greendale
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Young, Neil: Archieves Vol. 1 1963-1972 (10xDVD)
Kr. 1.599,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Early Years (7xVinyl)
Kr. 999,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Aha Shake Heartbreak
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Aha Shake Heartbreak (2xVinyl)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Album Logo
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Anchor T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: 70's Style Pige T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Lady GaGa: Alt om Lady GaGa (Bog)
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: Born This Way
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: Born This Way (2xVinyl)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: Born This Way (Vinyl)
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Elton John: To Russia With Elton
Kr. 109,00
Køb på GAFFA Shop
John Elton: Classic Albums - Yellow Brick Road
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
John Elton: Dream Ticket
Kr. 339,00
Køb på GAFFA Shop
John Elton: Elton 60 - Live At Madison Square Garden (DVD)
Kr. 219,00
Køb på GAFFA Shop
John Elton: Goodbye Yellow Brick Road
Kr. 79,00
Køb på GAFFA Shop
Bon Jovi: Destination Anywhere
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Bon Jovi: Greatest Hits - The Ultimate Collection
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Bon Jovi: Greatest Hits - The Ultimate Collection (DVD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Bon Jovi: Live At Madison Square Garden (BluRay)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Bon Jovi: Live At Madison Square Garden (DVD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
BeyoncÉ (knowles) ('destiny's Child'): Live At Wembley (cd-box)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Beyonce: 4
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Beyonce: Beyonce Experience Live (DVD)
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Beyonce: I Am... Sasha Fierce
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Beyonce: I Am... Sasha Fierce Deluxe
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Elton John & Band
Onsdag d. 04-07-2012 kl. 20:00
Augustenborg Slotspark
Køb billet via GAFFA Live
Annonce