Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 02-02-2010 kl. 11:20

Mere tysk censur mod Rammstein

Ingen sange fra gruppen seneste album må spilles live, kræver familieministeren, og man skal være 18 år for at komme ind og se bandet

Først var det sangen "Ich Tu Dir Weh," ("Jeg gør dig ondt") der ikke måtte spilles i Tyskland. I radioen eller live. Det blev slået fast, at det, hvis Rammstein alligevel optrådte med nummeret, ville resultere i en bøde på 10.000. Euro. Til hvert medlem.

Men nu er den tyske familieminister, Ursula von der Leyen, i folkemunde kendt som Zensursula, der står bag censurfremstødet, atter ude med riven. Der er stadig beskidt i tanzmetallernes forhave, og von der Leyen forlanger nu, at hele det omstridte seneste album, Liebe Ist Für Alle Da," forbydes opført live i Tyskland. I første omgang kun i delstaten Nordrhein-Westfalen, men man kan forestille sig, at det er et forsøg, som ministeren gerne vil indføre på nationalt plan. Ligeledes vil hun have adgang til koncerterne forbudt for folk under 18 uden voksen ledsager. Det skriver Metal Hammer.

Rammstein har allerede ladet pladen underkaste censuren og genudgivet den i en stueren version. En version, hvor guitarist Richard Z. Kruspe ikke afstraffer en ulydig kvinde i coveret, og hvor sangen "Ich Tu Dir Weh" ikke er at finde. Den ucensurerede plade må i øvrigt ikke udstilles i tyske pladeforretninger eller sælges til unge under 18 år. Alligevel lykkedes det den ucensurerede udgave at komme højt på den tyske hitliste, da den udkom i oktober 2009.

Rammstein, der har en betydelig fanbase verden over, opfordrer utilfredse tilhængere til at benytte sig af deres demokratisk beskyttede ret til klage. Det kan gøres på familieministeriets mail, info@bpjm.bund.de, hvad enten man er tysk statsborger eller ej.

Tip en ven
22 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
"It's possible that she is higher than I am!"

-Hank Moody

Denne Verden gør efterhånden bare ondt. Musik og kunst er det eneste der giver det hele en lille smule meningen, men når man fjerner det, eller dele af det, så står man tilbage med ja, (indsæt selv).

All the best!
jeg synes det bliver mere og mere absurd... hele albummet? dette album har fantastiske sange som "frühling in paris", "donaukinder", "Haifisch", "Wiener Blut", "Mehr" eller "rammlied".

Jeg forstår simpelthen ikke uroen sydpå - det er også åndssvagt at forbyde sangene, når folk under 18 år ikke kan komme ind til showet uanset hvad - det er dobbelt og total åndssvagt - det virker som aktionisme istedet for rationalitet - som om de har for lidt at gøre i ministeriet... sørg hellere for at der er ikke fattige børn i landet ...
Forfærdeligt at der skal lægges censur på musik. Hvis der er noget folkefærd der forstår hvordan det er, at være underlagt censur, så må det da være tyskerne. Denne 'Zensursula' har åbenbart ikke lært af historien.
Hva fanden sker der?
Har ikke hørt albummet, men de må sgu da selv bestemme hva fanden de spiller!
Ellers kan regeringen jo ligesågodt udgive setlister til samtlige bands!
Man er jo ikke tvunget til at se det live, det er noget andet i radioen.
Dette er hvad jeg vil kalde dybt problematisk.
Når man begynder at censurere kunst, som jeg ser musik for at være, så indskrænker man virkelig de kunstneriske muligheder.

Jeg har pladen og jeg finder den ikke stødende på noget tidspunkt, selv om det er kontroversielle emner. De bruger de kontroversielle tekster til at skabe debat om dybt alvorlige emner som incest, vold og andre meget voldsomme ting. Det er bedst at man omkring sådanne emner IKKE skaber tabuer, men derimod skaber en debat.

Bare en ydmyg mands mening.
De er syge de tyskere ! xD
Fuldstændig overdrevet reaktion, fra zensursula! Det burde ikke kunne lade sig gøre at censurere musik og kunst i dagens europa!

Og hvorfor det lige denne Rammstein plade der bliver jagtet? Rammstein har da altid skrevet kontroversiel og provokerende musik.

Men der er bare nogen der ikke forstår sig på Hård rock og metal!

Det er jo ikke noget nyt, at politikere og andre tosser forsøger at censurere musik og køre retsager mod musikere. I 80'erne stod Tipper Gore (Al Gores kone) i front for "Parents Music Resource Center" der blandt andet inførte det kendte "explicit lyrics or content" mærke. Derudover lavede de en liste med "The Filthy Fifteen", med de 15 værste sange indeholdene emner som sex, vold, alkohol og stof misbrug. Især bands som Judas Priest, Black Sabbath, Twisted Sister mfl. blev jagtet af gruppen.

Men vi må jo bare supporte det bedste vi kan og kæmpe imod denne censur af musikken!
Rammstein har da lavet meget værre provokationer. Jeg nævner i flæng deres optræden med Bück Dich, hvor Till dickslapper Flake med en stor dildo som til sidst sprøjter en hvid væske udover det hele. Eller "Te Queiro Puta" hvor han synger, at han vil have en luder. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan lægge censur på kunst! Men det er desværre den samme pussenusse tendens vi ser over det hele. Det er lidt i samme stil som Bibelbæltet i USA der vil forbyde rygning i film. Bare forestil jer Rammstein uden provokation eller Clint Eastwood uden en smøg i mundvigen.
En anden ting: Hvorfor f er det ministeriets ansvar at "beskytte" børnene? Det er jo fuldstængig latterligt. Det må da være forældrenes ansvar at sige til deres børn at de ikke vil have sådan noget musik i deres hjem.

Alle de problemer der skabes fordi så mange forældre bare ikke har rygrad til at sige noget til deres børn... ynkeligt...
synes osse at det er forældrenes ansvar. har de ikke ytringsfrihed i tyskland?
hahahahahhaha! Ursula von der Leyen er en nar :D
Hun burde måske også tænke på den reklame, Rammstein giver Tyskland!
Men sådan er det jo når man lytter for meget til tekster eller tænker for meget over tingene. Tag nu bare de 2-3 stykker der begik selvmord, fordi de hørte Ozzy Osbournes "Suicide Solution" tilbage i 1980'erne.
Hør nu bare pladen, og lad det være ved det :)
For fanden dog, hvor er det latterligt! Tragikomisk at vi endnu ikke i Vesteuropa er nået videre end censur, trods så mange årtier med demokrati og grundlov. Men i øvrigt viser alle erfaringer jo, at fru Zensursula højst opnår at gøre god reklame for Rammstein og få deres publikum til at vokse... idet det farlige og det forbudte jo alle dage har virket som en magnet..
Hvor er det vildt at sådan en kvinde stadig sidder på posten ... Hva sker der for den der ytringsfrihed som alle går og snakker om ...
Det er jo egentligt ikk noget specielt nyt med Tysk Censur, Det amerikanske Metal Band Cannibal Corpse, blev forbudt at spille materiale fra bandets første 3 albums live. Mener først at det var forrige år at forbuddet blev omstødt.. Så Den Tyske Stat er åbenbart, igen at få smag for 'Ordnung mus sein' igen... :O/
Om det er Rammstein, Ozzy, Judas Priest eller Marilyn Manson, så er der desværre en tendens til at give musikken skylden, når en ung blæser hjernen ud på sig selv, eller sine klassekammerater, eller gruppe-voldtægter mod teenage piger på dope. Det er alvorligt og skræmmende, at man vælger at censurere sig ud af disse ting, frem for at erkende at problemet ligger et helt andet sted!! Ofte bag hjemmets 4 vægge.
Lidt skræmmende at der skal censureres når det drejer sig om sex. Men at det var fint nok den gang de brugte en nazi progapanga film til Stripped videoen.
Jeg mener porno er kunst, og at det gerne må sendes i den bedste sendetid. Det er vel konsekvensen af jeres syn på kunst og censur herinde, eller...?
Hvor er ytrings friheden henne jeg kunne forstå hvis de sang om at slå jøder og tyrker ihjel e.t.c eller opfordre til at begå selvom jeg tror vist at deres minister skulle tage en snak med rammstein de mener sku ikke noget de tekster dass ist nur show og at man skal være 18 år for at se dem jeg tænker på alle de teenager som har set alice cooper live hans tekster og scene show er heller ikke for sarte sjæle og hans siger også at når han går på scenen er han alice cooper og private går han i kirke hver søndag næææ det er sku ved og være slemt derned i tyskland mindes engang der var en führe som fik alle til og holde kæft gad vide om minister ikke er en fuckin nazi
Jeg vil hermed opfordre alle der vil støtte Rammsteins ret til frit at ytre sig til at skrive til det tyske familieministeriums mail, info@bpjm.bund.de

Jeg gjorde det og fik et langt og meget seriøst svar fra Petra Meier der er Stellvertretende Vorsitzende (vice-chairwoman) i "Bundesprüfstelle für jugendgefährdende Medien"

Jeg er langt fra enig i svaret, men de tager kritikken meget alvorligt:

Thank you very much for your mail to the BPjM.
It is obvious that you have read a lot about the work of the BPjM which we appreciate very much. It is not an every-day occurrence that we receive mails from Denmark regarding our decisions.

The reason for the indexing of the RAMMSTEIN CD was the song “Ich tu dir weh” which according to the Board of the BPjM contains a positive view of the mixture of sex and violence. In Germany, it is now forbidden to sell the CD to people under age. Public advertising for the CD is also no longer allowed. People over 18 are still able to buy the CD, though, since the decisions of the BPjM are a means of youth protection. The decision of the Board of the BPjM is a final one. The distributor of the CD and the band themselves have the right, however, to appeal this decision in a German court.

Så skriv til dem og fortæl dem hvad vi mener om musikcensur og forbudte sange.

Asger Hunov/København
videoen til "Ich tu dir weh" kan ses her:

http://www.visit-x.net/rammstein
Jeg kan så oplyse at Rammstein åbenbart er pisse ligeglade med bøderne. Er netop hjemvendt fra koncerten i Kiel, hvor "Ich tu dir weh" blev spillet for fuld knald. Dejlig koncert :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.