Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 08-02-2010 kl. 11:41

Rush starter op igen

Der er gode nyheder til fans af de canadiske rock-mastodonter, for ifølge trommeslager Neil Peart er de i gang med at skrive nyt materiale

Planerne for et nyt udspil er endnu meget vagt formulerede, men Rush er i gang med at lave sange, fortæller trommeslager og sangskriver Neil Peart i et interview, der er bragt i dagens udgave af den canadiske avis Toronto Sun. Her fortæller han om skriveprocessen, og den eventuelle indflydelse, som digital musik kan have på kommende udgivelser:

"Vi er lige begyndt at arbejde på nyt materiale. Vi planlægger at få skrevet og indspillet. Og vi overvejer at få det hele gjort i år - vi vil måske endda tage på turné. Vi er i aktion. Vi føler os lidt frigjorte af musikindustriens status i øjeblikket. Allerede i 2006, da vi begyndte arbejdet med "Snakes And Arrows", var plader blevet mindre betydningsfulde, på grund af iTunes og shuffle-funktioner og alt sådan noget. Men måske kan vi udnytte den udvikling, og arbejde på en helt ny måde. Så da vi mødtes [i november 2009, red.], besluttede vi, at vi ikke er begrænsede af tidligere tiders rutiner, hvor man brugte et år på at skrive og indspille, og det næste år på at turnere. Alt er muligt nu; vi kan indspille et par sange, og udgive dem, og så tage på turné efterfølgende, hvis vi har lyst. Så på nuværende tidspunkt kaster vi os bare ud i at skrive, men vi holder os åbne over for alle disse muligheder. En af vores tidlige overskrifter for i år var "Research og Udvikling". Det er der vi er lige nu."

Da Peart blev spurgt, om det betød, at Rush vil begynde at udgive et par sange af gangen, og med mindre mellemrum sagde han:

"Ja, eller med større mellemrum. Jeg var til koncert med et band, der hedder Porcupine Tree, for ikke så længe siden. Og jeg talte med (forsanger og guitarist) Steven Wilson. De havde lige udgivet en 55 minutter lang sang. Det er at give fingeren til hele iTunes- og shuffle-koncepterne, og det var også hans mening med det. Og jeg tænkte "Nå ja, det er også en måde at gøre oprør mod det - ved bare at sige nej." Der går for meget tabt, når man opgiver integriteten i et album - hvad det repræsenterer for dig som musiker, og som menneske for den sags skyld. Så jeg kan godt lide den tilgang. Det er helt sikkert en mulighed for et band som os. Så der er ingen begrænsninger. Vi laver måske noget længere, måske noget kortere."

Det kan altså godt være, at vi får et par enkeltstående, digitalt udgivne sange, eller et album med kun én sang, men der er under alle omstændigheder gode muligheder for at høre nyt fra Rush i 2010.

Tip en ven
15 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Ser altid frem til nyt med Rush. Lyder spændende... :-)
Fedt
Glædelig Nyhed!
Super Sweet, lige hvad man havde brug for at høre. det ville være guddommeligt med en koncert i DK
supert har fulgt dem siden moving pictures tre super dygtig musiker
Klart den støreste nyhed i år! som oddomaniac også siger ville det være toppen over iét at få dem til Danmark
Ja, nogle bookere må virkelig få lettet måsen og hevet dem hertil.. både sørgeligt og pinligt at de aldrig er her. Koncert i København, KOM NU!!!
Roskilde?
Hvis du er på Facebook, så meld dig ind i:
"We want RUSH to CPH, Denmark"
Hvis vi bliver mange nok, kan det være, at vi kan overbevise dem til at komme.
Nu kommer de også meget tæt på Danmark , Malmø 8 - 5 - 2011 . Har skam købt billet . Glæder mig til at opleve dem for 5 gang , jeg har fulgt dem siden Fly By Night
Yeees! VI skal til Malmø. Gammel Rush fan hér og har været til en del koncerter med dem. Man bliver aldrig skuffet:-) Faktisk har Rush spillet i København én gang før. Det var i slutningen af 70erne efter Hemispheres albumet.
#11:

#11:
#11: Hvor er hvornår
#11: Hvor og hvornår ? Jeg har været inde og tjekke Rush tour dates , og kan ikke finde nogen tour hvor København er med , men derimod har de spillet flere gange i Oslo og Stockholm
Du kan få RUSH-billetter til Malmö eller Stockholm med rabat i Klub GAFFA http://klub.gaffa.dk/calendar/ + direkte bus fra Jylland/Fyn/Kbh

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.