Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 08-02-2010 kl. 13:44

Massive Attack censureres

De britiske triphop-sounddesignere i Massive Attack må ikke reklamere for deres seneste plade i Londons Underground. Coveret minder for meget om graffiti.

Selvom Massive Attack hverken afbilleder seksuel frisindethed eller meningsløs vold på coveret til "Heligoland", der udkommer i dag, rammes de nu alligevel af censurens ubarmhjertige kulturdiktatur. Duoen må ikke længere reklamere for albummet i den engelske metro, fordi maleriet, der er skabt af bandmedlemmet Robert "3D" Del Naja, ligner graffiti. Det skriver engelske Daily Star.

"De vil ikke tillade noget, der kan minde om street art i 'The Tube'," siger maleren til avisen. "De vil have os til at fjerne alle pletter og urenheder. Det er den mest absurde censur, jeg nogensinde har set."

Dermed følger gruppen lidt i tyske Rammsteins fodspor. Deres sidste plade er i hjemlandet blevet censureret både lydmæssigt og visuelt.

Det er ledelsen af London Underground, der står bag censurfremstødet, og der er tale om en præventiv handling for ikke at indbyde byens malere til at oversvømme tunellerne med deres kunst.

Besluttelsen bygger på den "Broken Window Theory", der i 1987 satte en stopper for det massive hærværk i den amerikanske undergrund. Her fandt man ud af, vandalismen kunne holdes fra døren, hvis stationerne fremstod pæne og velholdte. Teorien siger, at et givet sted først rammes af hærværk, når destruktionen er startet, og man skal derfor rette op på problemet, inden det breder sig.

Tøver man for eksempel med at skifte en ituslået rude i et busskur, vil man hurtigt stå tilbage med et bulet skelet med meget knebne anvendelsesmuligheder.

Det er ikke første gang, bandet har haft problemer med underlig censur. I 1991 blev bandet presset til i en kort periode at ændre deres navn på grund af Golfkrigen, hvilket betyder at singlen "Unfinished Sympathy" blev udsendt under navnet Massive.

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
jeg troede det her var 2010!!

kulturministerierne rundt omkring, har virkleligt fået en uheldig vane med at de blokere kunst og kultur, i stedet for at formidle den.
af HVAD for noget?!?!?! er de raske oven i deres hoved?

Fatter ikke politikkere og lignene kan slipep afsted med sådan noget her, føj forhelved!
Makrolovgivningens æra er over os. Det ender forhåbentlig galt.
Kunne man ikke bruge "broken window" teorien til helt at forbyde melodi grand prix? Det ville da være mere konstruktivt, og spare os for rigtig meget lort i radioen.
"Underlig censur" skriver Jacob Skyggeberg i sidst afsnit - er det Gaffas holdning?

Jeg kan faktisk godt følge dem lidt i deres tanker - de har en pointe. Men hvad der ellers er tilladt af plakater, ved jeg ikke, så jeg kan ikke sige, om lige netop den her plakat skiller sig ud. Jeg vil dog sige, at jeg absolut heller ikke er tilhænger af tacs, graffiti, spaghetti osv!
De _ændrede_ aldrig deres navn til Massive, men blev nødsaget til at udgive plader i England under dét navn.
Altså det kommer jo fra det samme land som konspirerede lovforslag som Window Tax og Rain Tax. Fucking idioter.
#6 jamen så _ændrede_ de jo også deres navn…!

Det er ordkløveri, det væsentlige er jo at de måtte bøje sig for censur
Ak ja, sikken magt London Underground ønsker at bruge. Men Massive Attack får til gengæld masser af omtale og street cred - ligesom Rammstein har fået en del omtale ifm den tyske familiemedisters censurering omkring pladesalg og koncerter.

Iøvrigt, hvis Gaffas "journalist" havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt (i stedet for at oversætte en engelsk avisartikel), kunne han også havde nævnt, at Robert "3D" Del Naja var en kendt og respekteret graffitimaler, inden han begyndte på at beskæftige sig med musik. Derfor har London Underground også en interesse i at censurere det "ægte" grafiske street-udtryk, som 3D har lavet til coveret.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.