GAFFA  TV

Hør Gorillaz-radio på GAFFA.dk

Murdoc Niccals har sammensat et program, hvor han spiller sine favoritsange

Den animerede Gorillaz-bassist Murdoc Niccals har sat et radiostudie op i Plastic Beach for at sende en række programmer op imod udgivelsen af det kommende Gorillaz-album, der udsendes 8. marts. Indtil videre spiller han bare sine yndlingssange og fyrer historier af, men i de kommende programmer kan man også forvente at få nogle smagsprøver fra albummet "Plastic Beach".

Det kommende Gorillaz-album kommer efter en fem år lang udgivelsespause, og i den periode er det lykkedes de fire tegneseriefigurer at sammensætte en ret imponerende gæsteliste, der inkluderer Snoop Dogg, Bobby Womack, Mos Def, Gruff Rhys, De La Soul, Mark E. Smith, Lou Reed samt Mick Jones og Paul Simonon fra The Clash.

Men indtil albummet ligger helt klart, kan man altså hygge sig med lidt radiounderholdning leveret af Murdoc, der undervejs spiller alt fra The Dead Weather til Nancy Sinatra. Programmet kan høres eksklusivt for Danmark her på GAFFA.dk, hvor man også vil kunne høre de efterfølgende tre udsendelser.

Tip en ven
11 kommentarer
"Murdoc" - et Gorillaz-medlem; Dvs. han udgør 1/4 af den del af Damon Albarns hjerne, der omhandler Gorillaz? Altså er programmet sammensat af en af vor tids mest interessante musikkunstnere, Damon Albarn!(?)
Faktisk er Damon Albarn kun en af de rigtige musikere, der er med i Gorillaz. Der er også andre medlemmer.

Not a One Man Show!
Det er jo fantastisk underholdende at lytte til! Murdoc er tilbage bedre og mere forskruet end nogensinde før!
Det er lidt et one man show, Damon er jo den eneste faste, og han skriver jo det hele.
Som @2 sagde er det IKKE et one man show det hele, da Mr. Albarn har en del faste musikere med. De fiktive medlemmer har hver deres mere eller mindre faste musiker
Glæder mig til det nye album....begyndte først at hører Gorillaz for et par måneder siden, og nu er det noget af mit yndlings-musik....det jo genialt!
Det kan godt være det er mig der er idiot, men hvor finder jeg linket til den radio ?
@7

Kvintus - du trykker blot på den røde play-knap, der er lige her ovenfor på denne side. Altså ikke via et link - det hele er lige her :-)

Hey Gaffa.

Ligesom jeres video sektion virker det ikke i Chrome til mac
Det er på alle tænkelige måder et one-man show. Der er ingen, der tvivler på at Justin Timberlakes og Rihannas musik er solo, selvom de får ligeså mange medvirkende musikere til deres album som Damon Albarn gør til Gorillaz.

Det ER i særdeleshed et one-man-band med diverse medvirkende og hjælpende hænder.
Så er u2 og coldplay osv osv også et one man show ...? Not.

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!