Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 09-02-2010 kl. 10:37

C.V. Jørgensen til Skive Festival

Også Big Fat Snake og Infernal tilslutter sig programmet på årets Skive Festival

I dag har Skive Festival offentliggjort yderligere tre navne til deres program. Der er trubadurpoesi, fællessang og djævledans på plakaten til arrangementet, der sidste år ændrede navn fra Beach Party til Festvial.

C.V. Jørgensen gjorde sidste år comeback i Århus Festuge efter syv års pause fra showbusiness og fortsætter på livescenerne i år. Derfor er der nu mulighed for at opleve de syregrønne evergreens på egen krop, når trubaduren lægger vejen forbi Strandtangen til juni. Carsten Valentin er ikke bare en anerkendt musiker, men også en højt agtet tekstforfatter, der - især på sine plader fra 70'erne og 80'erne - er kendt for sin bidende samfundssatire og til tider altoverskyggende sortsyn, hvorimod han er blevet lidt mere eftertænksom på sine ældre dage.

Infernal blev for alvor kendt på dansegulvet, da deres russisk inspirerede "Kalinka" ramte hitlisterne i 1998. Siden trampede de ind over hitlisterne med sange som "Voodoo Cowboy" og "Muzaik," men det var faktisk først med 2004's "From Paris To Berlin," at festen blev rigtig ustyrlig. De sidste mange år har gruppen bestået af Lina Rafn og Paw Lagermann og deres seneste album, "Electric Carbaret" udkom i 2008.

Big Fat Snake spiller endnu. Trods interne stridigheder og splid står gruppen stadig oprejst, og er klar til at vælte festivalen med syng-med-musik for syvende gang. Med sig har de, ikke Peter Viskinde, men materialet fra det sidste nye album med den ordspillende titel "What is Left is Right."

De første navne til Club Støj, festivalens elektroniske scene, afsløres sidst på ugen.

Billetsalget er i fuld gang via GAFFA Live

Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
big fat snaaake og infernal??
thumbs down!!:(
Et skridt frem og to tilbage.

Stadig et fint program, de har strikket sammen. Respekt for det.
har intet imod Infernal! men de passer virkelig ikke ind i resten af festivalen! Oo
Haha, perfekt! Hr. og Fru bonderøv tilbage til beach party! scootertræf kl 23:30 onsdag aften! Shakers på bordet! hvide jeans på marken! yes sir!
hvad har roskilde som skive ikke har. Pavement og muse...og men har allerrede set muse i parken. de må snart til at tage sig lidt sammen. respekt for skive
Hvad Roskilde ikke har? Blandt andet ikke offentliggjort hele programmet, hvor der vel mangler omkring 120 navne endnu!
Ja, og så har de en uvurderlig stemning! Men tag du bare til fest i provinsen for min skyld!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.