Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 11-02-2010 kl. 10:30

Rasmus Seebach blev den store Zulu-vinder

Zulus seere sendte den unge Seebach hjem med hele tre statuetter efter gårsdagens awardshow

En kunstner, der er gået fra at være helt ubeskrevet til at dominere samtlige radiostationer og være på alle folks læber i 2009, kunne meget vel være Rasmus Seebach. Og det er det. Det beviste han i aftes, da han stak af med hele tre Zulu Awards for henholdsvis "Årets Danske Hit", naturligvis for kæmpehittet "Engel", for "Årets Danske Sanger" samt for "Årets Nye Danske Navn". 

De andre musikalske priser blev uddelt til Nephew, der vandt prisen for "Årets Danske Album" med deres fjerde studiealbum "DanmarkDenmark", den smukke popprinsesse Medina rendte af sted med prisen for "Årets Danske Sangerinde", og Go' Morgen P3 vandt statuetten for "Årets Danske Radioprogram".

Alle vinderne er kåret af publikum, som de seneste måneder har haft mulighed for at afgive deres stemme på Zulus hjemmeside.

Der var masser af live-underholdning, da showet gik løs i Carlsbergs gamle tapningshal i aftes, TAP1, hvor blandt andre Nephew, Alphabeat, Medina samt Rasmus Seebach indtog den store scene. Derudover havde man mulighed for at se skuespiller Paprika Steen, som var showets vært, optræde med Beyoncés hit "Single Ladies" i showets åbningsseance.

Se vinderne i de øvrige kategorier på Zulus officielle hjemmeside.

 

Tip en ven
27 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
FUCK NOGET LORT.
Banaliteter ska der også være plads til....

Tillykke til seebach!!!
til The£nd0FZer0. Det er din mening men åbentbart ikke flertallet... Hvem syntes du skulle have vundet?
Manden laver jo gode popsange men om man kan lide stilen er jo noget andet.. men lort er det ikke...
Jeg ville ønske jeg havde et sagligt argument for at foragte denne mand, men jeg kan ikke rigtig finde et. DOG! Synes jeg hans folkekære R&B pop er en gang sukker-patetisk "musik". Og så kan jeg ikke klares hans øjenvipper.

Puuha. Det var godt at få det fra hjertet. God dag til alle.
Tillykke til Seebach. Godt gået.
Lækkert befriende at en fyr med god stemme og let popmusik kan vinde en Zulu pris. Helt klart fortjent med tanke på hvor godt han har solgt i 2009.. :)
"Fortjent med tanke på, hvor godt han solgte i 2009". Jeg kan ikke følge din logik - for så skal priser jo bare deles ud til dem, der topper salgslisterne? Hvilket typisk er det, der sker, når man lader "folket" bestemme via hjemmeside- eller SMS-afstemninger. Sådanne prisuddelinger er efter min mening helt ufatteligt ligegyldige og irrelevante - ligesom Seebachs musik.
#4: Haha.. god spas med øjenvipper.

Jeg er overrasket over nephew ikke vandt alt.. det troede jeg der stod i "reglerne" til et hvert dansk musik-show... tsk tsk... mon der var nogen seere, eller det er lissom dma som skal streames, hvis der overhovedet er råd til det...?
"den smukke popprinsesse Medina"?

[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
Fortjent er det ihvertfald, "Engel" blev da i sandhed årets hit sidste år, og han blev da også årets nye navn. Syntes faktisk han laver okay musik, pop bliver aldrig min ynglingsgenre, men kan stadig ikke lade være med at skrue lidt op når Engel eller Glad igen kommer i radioen ;)
Kæmpe tillykke til Rasmus!! Han har lavet et super cool popalbum, som der kan skråles med på.. Selv som kæmpe Nephew fan, må jeg bøje mig og sige at Rasmus fortjente de priser han vandt..

Og p.s. Jeg ELSKER hans SMUKKE SMUKKE SMUKKE øjenvipper!!!
#11 - "Selv som kæmpe Nephew fan, må jeg bøje mig og sige at Rasmus fortjente de priser han vandt"

- Jeg var da under indtrykket at det at være Seebach fan, gik hånd i hånd, med det at være Newphew fan? BURN!

All the best!
Nederlag til Dansk musik. Ligegyldighed er åbenbart kodeordet hvis man vil have success.
Nephew, Alphabeat, Medina, Rasmus Seebach.
Syntes bare det hele er en stor bekræftelse på, hvor meget den danske pop scene stinker i øjeblikket. Pest eller kolera. :(
#12 "Jeg var da under indtrykket at det at være Seebach fan, gik hånd i hånd, med det at være Newphew fan? BURN!"

Det er så tydeligt at du ikke kan droppe din musiksnoppethed med sådan et statement? Det virker som om du har travlt med at vurdere, hvad der er cool (i din verden), og det der ikke er cool, er bare "det samme som det meste andet musik i DK. - "hvis man hører den kunstner kan man også li' den her kunstner, for det er også lort??" - det er da for dumt.

Jeg bryder mig bestemt ikke om Seebach, men synes Nephew kan noget magisk.
Jeg er åbenbart uenig med Zulu's seere. ramme-brydende musik er der åbenbart ikke plads til.
#15.. kan ikke være mere enig med dig. God udmelding:o) så sandt så sandt
#8 Nephew var vel sådan set ikke nomineret i andre kategorier end den de vandt?
Jeg må melde mig til flokken, der ikke nyder Seebachs musik, som i mine øjne er tæerkrummende og patetisk...
Selv om jeg ikke er nogen Rasmus Seebach fan, så synes jeg netop at det er befriende, at her har vi en kunstner som 110% procent står ved det han er. Han gemmer sig ikke bag en maske, som eksempelvis Nephew gør. Her til morgen læste jeg et interview i Politiken, hvor han siger at selv om hans musik er banal, så mener han hvert et ord. Hvorfor skal musik være kompliceret, hvis det rammer noget i folk og det gør det åbenbart, så al respekt herfra.
Hvad skal vi egentlig med de Zulu-pseudoawards? Det er en mærkelig konsktruktion, syns jeg.
Hvorfor er det mere pseudo end alle mulige andre awards? Man himler altid op om hvorfor det er kendte navne som vinder (big surprise!!) men dels så sker det også i 90% af jurybestemte prisuddelinger, dels kan man spørge sig selv hvad mere ukendte navne overhovedet kunne bruge en pris til hvor der ikke følger penge med?! Hvem har nogensinde fået et gennembrud på at vinde en Steppeulv?
(…som er den [tidligere] prisuddeling, hvor en lille flok højpander kunne sidde og bekræfte hinanden i deres gode, ophøjede smag)

Så er en seerafstemning altså en langt mere ærlig sag –
Rasmus Seebach den store Zulu-vinder? Nej, det er Danmark der er den store vinder....the sheeple have spoken.
Ja, skønt jeg ikke hører det, og aldrig kommer til det, så er det sgu fuldt fortjent. Svært at finde en mere true i branchen.
Desuden kan det næppe være et tilfælde, at alle whinerne argumenterer med overdreven patos plus en skovlfuld stavefejl...
Seebbbach, Seebbbach, Seebbbach, intetsigende, intetsigende, intetsigende, farvel!
Der sker ikke rigtig noget!?

Er bestemt ikke Seebach-fan... jeg var derfor lige ved at brække mig da han fik prisen som beste sanger - come on! Denne døgnflue er jo intet i forhold til f.eks. Silas Bjerregård eller Jonas Bjerre. Tænk der er så mange 15-16 årige piger der ikke hører andet end radio...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

Seebach, Rasmus: Mer' End Kærlighed
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Seebach, Rasmus: Mer' End Kærlighed Ltd. (CD/DVD)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Seebach, Rasmus: Rasmus Seebach
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Rasmus Seebach + Support
Fredag d. 10-02-2012 kl. 20:00
Falconer Salen
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Lørdag d. 11-02-2012 kl. 20:00
Falconer Salen
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Søndag d. 12-02-2012 kl. 20:00
Falconer Salen
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Torsdag d. 16-02-2012 kl. 20:00
Roskilde Kongres-og Idrætscenter
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Fredag d. 17-02-2012 kl. 20:00
MCH Herning Kongrescenter
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Lørdag d. 18-02-2012 kl. 20:00
Scandinavian Congress Center
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Torsdag d. 23-02-2012 kl. 20:00
Værket
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Fredag d. 24-02-2012 kl. 20:00
Tinghallen, Viborg
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Torsdag d. 01-03-2012 kl. 20:00
Comwell Kolding Teater
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Fredag d. 02-03-2012 kl. 20:00
Musikhuset Esbjerg, Store Sal
Køb billet via GAFFA Live
Annonce