Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 17-02-2010 kl. 10:54

Motörhead til Roskilde

Lemmy får følgeskab af både Gallows og Porcupine Tree

Af John Fogde
Foto: Martin Rosenauer

Der blev lovet, at der ville komme mere rock på programmet, og det kan man da vist roligt sige, der er kommet med tilføjelsen af Motörhead til programmet for Roskilde 2010. Derudover er landsmændene fra Gallows og Porcupine Tree nu også at finde på programmet.

Sidst Motörhead gæstede Danmark var for et år siden, hvor de åbnede deres koncert i Den Grå Hal med ordene "Good evening. We are Motörhead, and we play rock 'n' roll". Det har de efterhånden gjort i 35 år uden på noget tidspunkt at gå ned i tempo, og der kan dermed nærmest udstedes en garanti om, at koncerten bliver en gennemgang af klassikere som "Ace Of Spades", "Overkill", "Killed By Death" og "Eat The Rich" samt en energiudladning af en anden verden.

En lidt mere sofistikeret tilgang til rocken får man fra Porcupine Tree, der med Steven Wilson i front har udsendt progressive rockskiver siden starten af 90'erne. I bandet finder man desuden Richard Barbieri, der i 70'erne var med til at danne bandet Japan.

Sidste nye navn er hardcorebandet Gallows, der på Roskilde til sommer skal spille deres første danske koncert.

Dermed er der altså kommet en masse mandlige rockere på programmet. Festivalen lover dog at rette lidt op på kønsbalancen på mandag, hvor de vil offentliggøre "et par lige så stærke kvindelige kunstnere".

Tip en ven
33 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fine bookings........

Ser frem til PT....Altid fede live....

Husk ørerpropperne til Lemmy og Co....Og så IKKE Arena denne gang....!!!!
Cööl...
Hvorfor IKKE Arena?

Jeg glæder mig godt nok til at se Motörhead (igen) og PT :D
Dejligt, dejligt. Lad os så endelig håbe at Lemmy ikke høvler sig selv helt ned i Jack D, så de må aflyse som i 2005.
Arena ville være at foretrække for mit vedkommende. Det kunne være fedt, hvis de spillede Odeon, da er min favorit scene, men det sker sgu nok ikke. Men ellers fedt at Motörhead kommer, har sgu fået set dem hver gang de har besøgt Danmark siden 2004.
Bedste booking indtil videre..

Festivallen bliver stensikkert en succes i år, jeg glæder mig i hvert fald allerede..
Udmærket navn.. men ikke grund til jeg køber min billet (endnu) :)
FUCK HVOR FEDT!!! ELSKER Porcupine Tree! De var helt fantastiske i Store Vega 18. oktober. Gavin Harrison er jo sublim trommeslager og med Steven Wilsons fede vokal er der dømt super koncert på RF!

Motörhead er også et super band, der bliver ved at give den gas år efter år.

Godt gået Roskilde!
Hvor er det fedt.

Motorhead taler vist for sig selv, og med Grey Britain albummet fra sidste er The Gallows også blevet et spændende bekendtskab. Dem ser jeg meget frem til.
Porcupine Tree er nok til at jeg køber min billet. Hold kæft hvor er det fedt! Motörhead har været en skæg oplevelse de 4 gange jeg har set dem live, så mon ikke det bliver godt igen!

Gallows er en smule længere væk fra det jeg hører, men deres musik på MySpace lyder ganske godt. I hvert fald er de, ifølge teksten om dem, uforudsigelige live. Det skal nok blive herligt.
Ja ja... Men hvad med Devin Townsend?


Sgu fedt med Motörhead. Fik ikke den optimale oplevelse da de spillede på Store Vega i... 08? Mine ører skreg så meget jeg dårligt kunne høre musikken :P (De skriger stadig btw)

Motörhead! Remember me now! Motörhead! ALRIGHT!
@11 - Det var i 07 jeg så dem
#11 - Kristian,

Du kan ikke blive ved med at skrive "Hvad med Devin Townsend?", hver gang Roskilde annoncerer et nyt navn...

Pas på, du ikke jinxer det...
undskyld mig, men *gaaaaaab*
når de så endelig får fisket et band op med nosser, så er det gud hjælpe mig et band som i forvejen jævnlig gæster dk og som egentlig kun har lavet et nævneværdigt nummer, ace of spades.
@13 - En god pointe. Kunne være mit nonsens skulle tage en ende.
Eller tages i en anden retning
Gallows er i mine øjne Roskildes største scoop indtil videre i år. Hypen omkring dem er med rette gigantisk. 'Grey Britain' er et sublimt album og en værdig opfølger på 'Orchestra of Wolves' som redefinerede moderne punk. Og med hr. Carter i front bliver det en oplevelse at se dem live. Sådan Roskilde!
vi venter på Grizzly Bear siger 'hej far'.
Med Porcupine på Roskilde er jeg simpelthen nødt til at tage afsted i år selvom pengene ikke er til det..
Lars1 dit kendskab til Motorhead må være meget lille! Et nævneværdigt nummer-ET?!! God fornøjels til dem der skal afsted.
Verdens bedste band - end of fucking story.
Som et stort rocknavn ikke dårligt booket, men det er bare ikke helt nok til at vække begejstring hos mig.
Uden at lyde som en sur skid, der bare vil bitche over alt det som ikke er på programmet, så håber jeg at de i løbet af de næste par måneder får strammet lidt mere op på det elektroniske område.
Electrojuice er godt nok offentliggjordt, og det er fint nok.
Men de mangler stadig - efter min mening - minimum ét virkelig internationalt kup på den front.
Murcoff eller måske Milanese kunne sku være et scoop. :)
CV Jørgensen
Muse
Dizzy
Blackie and the rodeo kings
Jack Johnson
Them Crooked Vultures
The Temper Trap
Pavement

og nu Motorhead. Det er fandme i orden og når først kashmir og wolfmother er offentliggjort så er det program sgu sikret. Og så skal vi lige have offentliggjort et fedt veteran navn (Bob Dylan)
Porcupine Tree og Motörhead er jo fucking genialt!
Fantastisk med Gallows!!
Det bliver den koncert, som jeg absolut SKAL se. De plejer at gå hårdhændet til værks live, så det kan kun blive en stor oplevelse.

Og som andre har nævnt her, så er deres seneste album, "Grey Britain", en sand magtdemonstration!
Undskyld mig, men Motorhead er da måske den mest kedelige "store" booking i lang tid. Bevares, jeg kan godt lide dem og vil da også opleve dem igen hvis jeg ender på festivalen, men de spiller jo nærmest mindst én gang i DK om året så kan ikke blive helt blæst omkuld af denne booking. Efter at have set dem to gange er der ikke så meget mere at komme efter. Book dog JJ Cale, Built To Spill, The Walkmen - noget der ville én op at stolen! ;)
20) Du har helt ret. Mit kendskab til dem er ikke særlig stort og det er der en grundt til.
#28

Vel fordi, at du er snævresynet?

3 gode navne. Men jeg mangler stadig 2-3 meganavne. Rage vil være en af dem. :)
#29 så det vil sige at hvis/NÅR(!) rage bliver offentliggjort, så mangler du stadig noget? Wow.. grådig? :)
!!!!!THE STROKES!!!!!!

!!!!!!!!JULIAN CASABLANCAS!!!!!!!
28# så lad dog vær med at udtale dig og lav lidt research først!
Fantastisk!!!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.