Depeche Mode forenet med Alan Wilder
Det tidligere medlem af bandet kom på scenen til en støttekoncert i Royal Albert Hall

Depeche Mode spillede onsdag 17. februar i en støttekoncert for organisationen Teenage Cancer Trust. Koncerten var den første af en stribe, hvor man senere vil kunne opleve Them Crooked Vultures, Arctic Monkeys, det gendannede Suede samt The Who, hvis frontmand, Roger Daltrey, har været involveret i den årlige koncertrække siden den begyndte for ni år siden. Der er ofte overraskelser til disse shows, og der var der også, da Depeche Mode gav koncert i går.
Bandet spillede femten sange inklusive klassikere som "A Question Of Time", "Policy Of Truth" og "Never Let Me Down Again" for derefter at holde en pause og give plads til ekstranumre. Da Martin Gore kom tilbage på scenen var det for at synge sangen "Somebody", der findes på "Some Great Reward" fra 1984. Det har han gjort så mange gange før, men overraskelsen denne aften kom, da det gik op for folk, at det var det tidligere Depeche Mode-medlem Alan Wilder, der sad bag klaveret og akkompagnerede Gore.
Alan Wilders deltagelse blev ikke annonceret fra scenen, men efterfølgende gav Wilder Martin Gore et kram, hilste på publikum, og på vej ud fra scenen fik også Andrew Fletcher et knus, inden de tre resterende medlemmer af bandet afsluttede koncerten med "Stripped", "Photographic" og "Personal Jesus".
Alan Wilder forlod Depeche Mode i 1995, og siden har han fokuseret på projektet Recoil. Dette er første gang han har stået på scenen med Depeche Mode i mere end femten år.















18-02-10 14:14 | Besvar
Husk Alan Wilders projekt, Recoil, tager på turne for første gang nogensinde.
check recoil.co.uk
vi ses i Berlin, Hansa Studio :-)
18-02-10 14:49 | Besvar
Det bliver så stort og sikke en ultra setliste de har med. Håber bare så meget at everything counts kommer på igen.
18-02-10 14:59 | Besvar
Yes - ses d. 22. og 23. til 2 fantastiske aftener!!!
18-02-10 16:04 | Besvar
18-02-10 16:05 | Besvar
18-02-10 16:10 | Besvar
Alan Wilder har været den absoulut vigtigste producer i hans tid i bandet. hans samplinger bruger de stadigvæk live og er yderst afhængig af dem (og de spiller klart flest sange fra den tid han var i bandet). Måske er der en ny Violator eller Songs Of Faith And Devotion i vente... bedre bliver det ikke i min verden.
18-02-10 17:19 | Besvar
18-02-10 17:22 | Besvar
18-02-10 18:47 | Besvar
Men selv hvis Wilder blev fast medlem af gruppen igen og også deltog ved indspilninger af evt. kommende udgivelser tror jeg stadig ikke at hans' bidrag ville være nok til at kunne matche deres storhedstid sagt med al respekt. :)
19-02-10 09:57 | Besvar
Jeg har måske en billet til d.22 i overskud. Var det noget? og neeeej den skal ikke sælges til en milliard million. mener prisen hedder DKK 650.
19-02-10 10:06 | Besvar
19-02-10 12:22 | Besvar
19-02-10 14:12 | Besvar
Men Horsens: Glaed jer!!!!
PS : jeg fik billet til RAH koncerten dagen foer, koebt i RAH.. hvor heldig kan man vaere!!
19-02-10 16:13 | Besvar
19-02-10 16:46 | Besvar
21-02-10 16:25 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.