Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 22-02-2010 kl. 08:36

Montmartre genåbner til maj

Niels Lan Doky vender hjem til Danmark og åbner Københavns legendariske spillested Jazzhus Montmartre

Det gamle jazzspillested, Montmartre, som i særligt i perioden 1959 til 1976, hvor spillestedet var lokeret i Store Regnegade, blev et vigtigt punkt på den internationale jazzscene, bliver genåbnet i de gamle lokaler i nr. 19A af Rune Bech og jazzpianisten Niels Lan Doky, der samtidig vender hjem til København efter at være bosat i Paris i en årrække.

Miljøet omkring Montmartre i Store Regnegade tiltrak i 60'erne de store amerikanske stjerner, og nogle af dem - Stan Getz, Dexter Gordon, Ben Webster, Kenny Drew, Ed Thigpen med flere - slog sig endda ned og blev boende i København. I den periode spillede de amerikanske solister med et husorkester, som blandt andet talte senere vigtige danske figurer som Alex Riel, Palle Mikkelborg og Niels-Henning Ørsted Pedersen. Desuden har spillestedet lagt lokaler til utallige jazzudgivelser gennem tiden. I 1976 lukkede Montmartre i Store Regnegade men åbnede kort tid efter i Nørregade, inden stedet helt lukkede i 1995 og tragisk nok blev omdannet til et Crazy Daisy-diskotek.

Rune Bech og Niels Lan Doky afslører på et pressemøde senere her til formiddag flere detaljer om genåbningen, men indtil videre forklarer de i en pressemeddelelse, at spillestedet bliver styret på non-profit-basis.

Netop Niels Lan Doky debuterede i 2004 som filminstruktør med dokumentaren "Between A Smile And A Tear - A Tribute To The Montmartre", og i den forbindelse blev Jazzhus Montmartre genåbnet for to aftener. De to stiftere bliver en del af den daglige gang på spillestedet med Doky som musikchef og Bech, som kommer med erfaringer fra mediebranchen, som administrerende direktør.

Symptomatisk for begivenheden udgiver Niels Lan Doky i dag albummet "Return To Denmark".

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det er jo fantastisk! Fedt at få lidt kuturhistorik tilbage i DK.
Lad os håbe, at den gamle ånd kan genoplives med masser af fede, svingende koncerter.

Jazz Rocks - YEAH
fedeste nyhed længe!
Helt fantastisk!
Er der en eventuel hjemmeside der måske kunne linkes til? Har prøvet at google, men kunne ikke finde noget officielt, så hvis der er nogen der ved noget må de meget gerne smide en kommentar :)

PS: YES YES YES!
Hej Julius

http://www.jazzhusmontmartre.dk/
Jeg er sikker på, der kommer mere information i løbet af de næste par dage.

Mvh Simon
Spændende!

- Er efter mange år så småt begyndt at få ørerne op for jazz!

Pøj-pøj til Bech og Doky!
Fedt initiativ!
Ja, det var virkelig en POSITIV nyhed, har været der flere gange, meget hyggeligt sted og en del af vores kultur. :)
Simon: Mange tak!
sick of it all lukkede ellers stedet med maner
Nøj, det er en dejlig nyhed! Jeg kan ikke ønske nok held og lykke med projektet! Har virkelig savnet stedet, stemningen og det er jeg sikker på I - Bech og Doky, kan genskabe hvis nogen kan. Tak for initiativet og den chance I tager på Jazzfolkets vegne!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.