Tre nye navne til Copenhell
Også Mastodon, DevilDriver og Suicide Silence gæster den købenavnske metalfestival
Programmet til den københavnske metalfestival Copenhell er for alvor begyndt at tage form, og arrangørerne har netop offentliggjort yderligere tre bands, alle amerikanske: Mastodon (billedet), DevilDriver og Suicide Silence.
Mastodon blander progressiv rock og teknisk velfunderet metal. De har fået fremragende anmeldelser for deres seneste, fjerde album, sidste års "Crack The Skye", som blandt andet fik fem stjerner i GAFFA og en Danish Metal Award som "Årets Internationale Album".
DevilDriver fra Californien spiller groove-metal, der leder tankerne mod bands som Pantera og Machine Head, tilsat en god slat dødsmetal. Sidst DevilDriver besøgte Danmark, uddelte GAFFA fem stjerner og kaldte blandt andet oplevelsen: "En times opvisning i, hvordan man hidser sit publikum op. Der var ikke et sekund til at få vejret i."
Suicide Silence leverer brutal deathcore. Deres debut-album "The Cleansing" fra 2007 er mikset af den anerkendte danske (metal)producer og mikser Tue Madsen (Mnemic, Hatesphere, The Haunted med flere, herunder Mikael Simpson og Lise Westzynthius' gamle gruppe luksus). Sidste års opfølger "No Time to Bleed" opnåede en 32.-plads på Billboards top 200-albumhitliste, hvilket må siges at være flot for et så ekstremt band.
Hermed er Copenhell-festivalens program nu oppe på 12 navne med hovednavnene Deftones, Megadeth og Mastodon. De fire sidste navne vil blive offentliggjort i april.
De optrædende bands er indtil videre:
Mastodon (US)
Suicide Silence (US)
DevilDriver (US)
Deftones (US)
Suicidal Tendencies (US)
Hatebreed (US)
Megadeth (US)
Supercharger (DK)
Mnemic (DK)
Behemoth (PL)
The Psyke Project (DK)
Napalm Death (UK)
Copenhell finder sted på Refshaleøen i København 11. og 12. juni. Køb billetter på GAFFA Live.












01-03-10 11:05 | Besvar
01-03-10 11:18 | Besvar
Megadeth, Mastodon, Deftones osv, er jo absolut topnavne i metallens superliga. Glæder mig
Det bliver eddersparkme fedt.
01-03-10 11:25 | Besvar
01-03-10 11:31 | Besvar
01-03-10 11:37 | Besvar
Det bliver en super weekend med masser af hegn :o)
01-03-10 11:45 | Besvar
01-03-10 11:57 | Besvar
Jamen så bliver du bare hjemme mens vi andre går ud og få os en super oplevelse med super bands, for gode band kan man se flere gange live… og stadigvæk få en super oplevelse ud af det.
01-03-10 12:45 | Besvar
Roskilde Festival har virklelig fået sig noget konkurrence efter deres bookinger indtil videre, famler i grænselandet mellem Grøn Rock, Stadion Rock og Efterskole-nostalgi. Når Copenhell formår at skaffe det meste metal der rykker pt, og Skive beach party, helt uventet også melder sig ind i kampen fra vest - bliver det spændende at se hvad der skal ske fremover...
Jeg dropper Roskilde. Får metaltørsten stillet til Copenhell, og får indietørsten stillet til Primavera.
01-03-10 13:03 | Besvar
Jeg har købt billetten nu! Jeg synes fandme det er den fedeste line-up der længe har været på dansk grund!
01-03-10 13:21 | Besvar
Hurra for Mastodon! =D
01-03-10 14:02 | Besvar
01-03-10 14:55 | Besvar
01-03-10 15:25 | Besvar
Til gengæld har Copenhagen Live kun annonceret 3 navne... Der kan ske en del endnu.
Det samme gælder for Roskilde. De har annonceret omkring 30 navne, så der kan jo ske en hel masse ting!
01-03-10 15:27 | Besvar
Lad tøserne om roskilde i år!
01-03-10 15:48 | Besvar
01-03-10 20:06 | Besvar
nuff said.
02-03-10 10:26 | Besvar
02-03-10 12:50 | Besvar
Er sikker på Till L ville ønske han skulle spille Copenhell.
Har købt billetten, vi ses til Copenhell!!!!!
05-03-10 07:07 | Besvar
05-03-10 07:09 | Besvar
23-03-10 08:34 | Besvar
31-03-10 06:41 | Besvar
"We are so excited to be heading down to South America. We're gonna keep playing the 'Rust In Peace' rec...ord on our way down there. We haven't decided what we're gonna do in Europe yet because we feel that if we continue to do this, we're gonna distract ourselves from 'Endgame', and also we're not gonna be able to play anything else BUT ['Rust In Peace'] in some situations if a festival [our allotted set time] is only 45 minutes." http://theliveline.com/DaveMustaine
21-11-11 21:21 | Besvar
"COPENHELL
Suicide Silence - Aflysning På grund af logistiske problemer bliver det desværre alligevel ikke muligt for Suicide Silence at spille på Copenhell. Vi beklager dybt, da vi ligesom mange fans havde set frem til koncerten, og vi arbejder på højtryk på at finde en passende afløser. Som altid er gode tips velkomne på copenhell@livenation.dk"
inde fra deres facebook.. nederen
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.