Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 03-03-2010 kl. 09:34

Alice In Chains til Roskilde

Tre hiphopnavne bekræftet til årets festival - Alice In Chains melder sig selv klar

Her til morgen kunne Roskilde Festival offentgøre tre nye navne til årets festival. Det drejer sig om tre rappere, som alle er vokset op på den alternative scene og har et originalt bud på, hvordan et flow skal præsenteres.

Samtidig har Alice In Chains i dag på deres egen officielle webside samt på deres MySpace-side meldt deres ankomst på Dyrskuepladsen fredag den 2. juli. Grungebandet fra Seattle, som blev dannet i 1987, vil sikkert tilfredsstille rockpublikummet, som har tørstet efter et hårdtslående hovednavn.

Alice In Chains besøgte sidst Danmark i 2006, men er igen albumaktulle efter de sidste efterår udgav comebackalbummet "Black Gives Way To Blue", som vores anmelder John Fogde gav fire stjerner med begrundelsen:

"Check My Brain er fuldt på højde med bagkataloget, og selvom der også er enkelte svage led ikke mindst på grund af søgte tekster og en lidt polstret produktion, så er der heldigvis mere at komme efter her end blot nostalgi. Så med al respekt for Layne Staley, der flot bliver hyldet på titelnummeret med hjælp fra Elton John, handler det nu for Alice In Chains om at se fremad, og det kan de efter mange års pause gøre med et særdeles hæderligt album i bagagen."

Bandets forsanger Layne Staley døde af en overdosis i 2002 og er siden blevet erstattet af William Duvall. Efter forsangerens død holdt Alice In Chains en tre-årig pause frem til 2005, hvorefter bandet altså begyndte at turnere og indspille nyt album.

Desuden er den amerikanske albinorapper Brother Ali, vores egen tænksomme danske rapper Kasper Spez og ikke mindst undergrundsnavnet Tecn N9ne kommet på plakaten. Særligt har Tech N9ne været lidt af et ønskenavn for Roskilde, siden han i 2006 gav koncert på Odeon. Den tekniske Missouri-rapper har udgivet fire plader over de seneste fire år, som langsomt har konsolideret hans status på et bredere marked efter at have været et undergrundsnavn i en årrække. Til juli venter desuden studiealbummet "The Ollie Gates Mixed Plate".

Roskilde Festival finder sted fra 1. til 4. juli. På sin hjemmeside lover Roskilde Festival i øvrigt at slippe en række bands igen i næste uge i et andet genrespor.

Tip en ven
35 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
AIC er fuldstændig fantastisk booket!!!!!!!!
AIC er fantasisk.
Er ikke længere i tvivl om at jeg skal på Roskilde i år.
face: Kunne ikke være mere enig! Jeg har været meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle tage afsted i år, men AIC gør udslaget! Bliver super fedt at gense Cantrell, Kinney, Inez og Duvall igen. Deres koncert for et par år siden i Vega var helkt fantastisk. Et vidnesbyrd om at Grunge rent faktisk stadig lever, og har det godt!
Så må vi bare håbe at Lars Ulrich endnu engang kommer uanmeldt forbi, hehe ;-)
AIC !! #1,2,3 Enig, enig, enig. Nu er jeg heller ikke længere i tvivl om at jeg skal på Roskilde i år.

#3 Jep, deres koncert i Vega var formidabel!
fuck, still no RATM

men hold da op, går da fint med de hovednavne, som folk har tudet sig selv i søvn over de ikke havde nok af, Alice In Chains kommer som en overraskelse
Ok Alice in Chains kommer.

Ligesom I skrev at Jane's Addiction og Pelican kom sidste år? Det var fede koncerter! Eller.. Nårh nej.
Årh hvad, det er sgu fedt!

Deres nye udspil er super.

#3 Ja, jeg så dem også i Vega i 2006 (det er vist lidt mere end et par år siden...hehe), men det var en rigtig god koncert.

Jeg er sikker på at det bliver en oplevelse at se dem på RF.
Jeg er dog stadig lidt i tvivl om jeg skal afsted, men det handler mere om, om jeg kan få fri + om budgettet holder, da jeg også planlægger en længere tur til NYC.
Og ja, det var da heller ikke helt skidt at Lars dukkede op som gæsteoptrædende. Mon ikke han kunne finde på det igen? :o)
8)det gør jeg ikke bare rolig:-) Nej, ved godt det er Ulrich du tænker på. Den koncert er i øvrigt en af de bedste jeg har oplevet. Fanastisk stemning og sikke en spilleglæde AIC havde den sommeraften for snart 4 år siden. Noget mange bands kunne lære af. Endelig et ordenligt navn på roskilde...det kan være festivalen kan friste med en endagsbillet nu.
Genialitet! :D det skal jeg så meget se!!
Sådan, det var lige det Roskilde havde brug, og det der gjorde at jeg 100 % tager afsted. SUPER BOOKING, nu er Roskilde hvert fald redet.

Pavement
Alice in Chains
Dizzy Mizz Lizzy
Temper Trap
Jack Johnson
Roumer Said Fire
Muse

det begynder at ligne noget
Verdensklasse!!!

Deres koncert i Vega var fantastisk!
Overraskende træk - men fedt! Roskilde bliver for vildt.
TECH N9NE!!!!!!!!!

Resten er stort set ligegyldigt!
ATC ville da være skægt at opleve.
Brother Ali er for vildt! Jeg så ham igår på Rust. Kanon koncert!

Pavement
Brother Ali
Efterklang
Japandroids
Motörhead
Alice In Chains
Porcupine Tree
Serena-Manesh
Them Crooked Vultures
Wooden Shjips

Det begynder faktisk ærligt at ligne noget.
Forventeligt og forudsigeligt. Der er vist dømt Grunge-revival på Roskilde.
Hehe, med en grunge-revival mangler lige Soundgarden og Pearl Jam :p
Genialt!!!
Min roskilde '10 top 5:

Alice in Chains
Muse
Them Crooked Vultures
Porcupine Tree
Motörhead
#17 optimistisk :) det må jeg sku give dig

(og ja ville være cool, rigtig cool endda)
Roskilde Festival folkene ved lige hvad de skal gøre, for at få mig til at smile :D
Alice in Chains, lækkert med et af mine yndlings grunge bands. Er også glad for at se Kasper Spez, kender dog ikke så meget til de andre.
Oh. My. God.
Gaaab - AIC har altid været et andrenrangs grunge-band........... i bund og grund et allerhelvedes ligegyldigt band.
Fint nok, men vi kører fandme i slowmotion hele tiden.

Hvad med noget rock/metal med nosser og fuld skrue på. Samt bands som har en ordentlig forsanger?

Lige nu er det desværre et pænt tyndt program Roskilde har disket op med. Alverdens indiecrap og støjheavy... Røv og nøgler er det! NOFX, Motorhead, Killswitch Engage og (nogle numre med Valient Thorr) sparker dog røv.

Få fat i f.eks. Artillery, Airbourne, Metallica, Iron Maiden, Throwdown, Supercharger, Karma Cowboys, Tankard, The Burning, Pennywise, Cavalera Conspiracy, Anthrax, ZZ Top, Infectious Grooves, Bullet For My Valentine, Biohazard, Live.

Så vi ikke falder helt i søvn...

@ 23 -> Det var da den mest afdankede og uaktuelle bandliste, man kan forestille sig - har nogen af de bands lavet en god udgivelse i 00'erne? Jeg gætter du er ca. 35.
22# "Andenrangs grunge band"? Det var dog noget af det mest latterlige jeg længe har læst.

Anyways, FANTASTISK nyhed. Glæder mig som et lille barn til at høre klassikere som Man In the Box, Would? og Down In a Hole LIVE. For ikke at snakke om det nyeste sublime album. Det bliver FEDT.
Dette er jo simpelthen til at komme i bukserne over!!! :D

Alice In Chains
C.V. Jørgensen
Dizzy Mizz Lizzy
Killswitch Engage
Motörhead
Muse
Nephew
Them Crooked Vultures

JEG GRÆDER SQU IKKE!! Det her er jo totally awfully!!! :D Men vi mangler dog stadigvæk et stort navn "RAGE AGAINST THE MACHINE" og så er det hele squ i hus!!
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
#27 - Jeg er 30'erne, men har sat mig i hovedet, at jeg ikke skal gå i stå men forblive nysgerrig.

Jeg synes da også godt om en masse af dine ønskers gamle albums, men du må da indrømme deres bedste udgivelser ikke er dugfriske.

Og ramte jeg plet med alderen? Roskilde Festival skal være for de unge, hvis ikke den skal dø og derfor skal folk i 30'erne der nægter at forny sig også være utilfredse med programmet.
#28
Jeg er enig i at man skal forblive nysgerrig musikalsk. Det er da helt kanon at opdage ny fed musik på nettet, eller til en koncert på f.eks festivallen. Men man "skrotter" sgu da ikke den "gamle" musik man er glad for vel? Jeg tror da heller ikke, at der er mange festivalsgængere, som kun vil høre det nye eller ukendte.

Mht til bedste udgivelser af mine ønsker, så har Atillery, Airbourne, Throwdown og The Burning udgivet nye superfede albums inden for ca. det sidste halve år.

Supercharger og Karma Cowboys er helt nye bands, som er længe vente fed rock`n`roll og 100% dansk. Det værdsætter vi rockelskere en hel del. Danmark har intet i den genre, som fyrer den så godt af.

Bullet For My Valentine kommer med nyt meget snart.

Desuden har flere af disse bands aldrig spillet på roskilde.

Og mht. de andre bands, så ville de alle på hver sin måde fyre den vildeste fest af på festivallen. Jeg krydser stadig mine fingre...

Og ja, du ramte bullseye...Jeg er 35 - en gammel mand...



og hvis jeg ikke tager helt fejl så kommer biohazard også med ny plade og de er jo fantastiske live. De burde være oplagte til festivalen i år.
#30
Det lyder da for fedt, hvis det passer. Og JA, de fyrer den for vildt af på en scene. Mener at sidste gang de var på festivallen var i 1995.
Har ik noget imod Alice in chains men så godt syntes jeg sgu ik det er. syntes generelt roskilde programmet er svagt indtil videre.
mangler noget nyt og spændende.
noget nyt og spændende som David Bowie :)
Havde så småt set dette band komme. Men fedt nok. Det er tæt på mit favorit-grunge (hører dog ikke meget grunge).
De har i hvert fald den fedeste stil af den slags band, men de har bare ikke lavet mange vildt gode albums.
gid jeg kunne være der det kommer til at blive vildt lige meget hvad det kan ikke faile

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.