Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 09-03-2010 kl. 15:57

Laidback Luke kommer til København

Den hollandske dj skal sparke festen i gang på natklubben Park

Der er fashionabelt besøg fra dj-verdenen, når Hollands Laidback Luke gæster Østerbroklubben Park fredag den 12. marts. Det er den nye månedlige klub MyHouse, der har arrangeret, at Laidback Luke kommer til Park Natklub og vender plader, og nyheden kommer efter at selvsamme klub sidste lørdag i februar kunne præsentere den prominente serbisk-australske dj, Dirty South, som satte gang i løjerne.

Intentionerne med MyHouse er at få DJs, der har en verdensomspændende fanbase og er blandt magasinet DJ Mags 100 foretrukne pladevendere til at give det københavnske klubliv et skud international klasse, og med et navn som Laidback Luke på plakaten ser klubbens planer ud til at blive realiseret.

Laidback Luke, der også fungerer som producer, figurerede i 2009 som nummer 27 på førnævnte DJ Mags top 100-liste over internationale dj's, har blandt andet remixet for Daft Punk, og har tidligere optrædt i USA, Europa, Japan, såvel som på Ibiza.

På fredag kommer han altså til København, og han supportes af danske dj-navne som Morten Breum og Alexandre Brown & Morten Hampenberg.

Dørene i MyHouse åbnes klokken 23.00, og det anbefales at troppe op tidligt.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg gad rigtig godt over og se/høre Lukes set. Jeg tog turen fra Århus til København for at se Dirty South på Park d. 27/2. Det var sindssygt... ganske enkelt. Fedeste musikoplevelse i mit liv.
Det er fedt at se nogle store house navne i Danmark, selvom det er Kjøwenhavnerne der snupper dem (dog fik vi i Århus glæden af Sébastien Léger tidligere på året):)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.