GAFFA  TV

Pink Floyd sagsøger EMI

Utilfredshed med markedsføring og digitalt salg af bandets musik har ført til søgsmål

Det er ikke fordi Pink Floyd ikke gerne vil sælge musik på iTunes, at de netop har lagt sag an mod EMI, deres pladeselskab gennem 40 år. Det er fordi det digitale salg indebærer, at man kan købe sange fra eksempelvis "The Dark Side Of The Moon" og "The Wall" enkeltvis. Der er sikkert mange, der vil mene, at det nærmer sig blasfemi at købe halvdelen af "The Dark Side Of The Moon" og arrangere sin egen rækkefølge af numrene, og noget kunne tyde på at medlemmerne af Pink Floyd er enige.

Da Pink Floyd i sin tid skrev kontrakt med EMI, fik gruppen indført en klausul, der udtrykkeligt forbød en sådan optrævling af deres albums, men pladeselskabets advokat argumenterer for, at denne aftale kun dækker fysisk salg. Ifølge Pink Floyds advokat Robert Howe skulle den klausul dog dække alle former for salg, også digitialt, og derfor er sagen nu endt i Højesteretten i London.

Der skulle ifølge Reuters også være problemer med den måde royalties for digitale eksemplarer bliver udregnet, samt markedsføring af musikken fra EMI's side. Præcis hvad utilfredsheden gælder i denne del af søgsmålet vides ikke, ligesom det ikke er offentliggjort, hvor meget Pink Floyd søger i erstatning. Rolling Stone Magazine gætter dog på, at alene royalty-sagen kan dreje sig om flere millioner dollars.

Pink Floyd er langt fra de eneste, der har været utilfredse med EMI over de sidste par år; både Radiohead, Paul McCartney og The Rolling Stones har sagt farvel og tak til selskabet, der efterhånden har så store økonomiske problemer, at det for ganske kort tid siden overvejede at sælge det legendariske Abbey Road-studie. EMI har i skrivende stund et underskud på omkring 1 milliard pund.

Tip en ven
7 kommentarer
Money! It's a hit!
#1 hehe oh the irony ^^
Det lyder nu virkelig underligt, at der skulle være forskel på "fysisk" salg og "digitalt" salg.
Musikken er da for pokker den samme, og så burde man da automatisk have rettigheder over begge dele.
Hvis Pink Floyd har den klausul burde den gælde alt salg!

Underskud på én milliard pund?!?!

Det er SATME da en slat....
Pink Floyd har røven fuld af penge, og det kollosale mersalg de fik af 'Echoes'-pladen efter Live8 i 2005(gav vist en stigning på 1600 %) gav de til charity.

Jeg tror det handler mere om kunstnerisk integritet og rettigheder, end det handler om cool cash eller 'Money'.
@5: Helt enig!
@5 Helt enig + 2

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!