Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 12-03-2010 kl. 10:15

Lady Gaga udsender episk video

Jonas Åkerlund står bag den mere end ni minutter lange video til "Telephone"

Af John Fogde

I en tid hvor folk primært ser musikvideoer på YouTube, og MTV dedikerer det meste af deres sendeflade til reality-tv, kan det virke vanvittigt at bruge en formue på ni minutter lang videoer. Men det er lige præcis hvad Lady Gaga har gjort, og resultatet er blevet et udstyrsstykke af karat med gæster og filmiske referencer.

Det er Jonas Åkerlund, der har lavet videoen i samarbejde med Lady Gaga. Åkerlund har tidligere stået bag højt profilerede videoer som "Smack My Bitch Up" (The Prodigy), "Turn The Page" (Metallica), "Pussy" (Rammstein) og flere af Madonnas videoer. Han stod også bag videoen til "Paparazzi", og nu er han altså igen sammen med Lady Gaga aktuel med en ny video.

Denne gang er Gaga røget en tur i et noget særpræget kvindefængsel for derefter at tage på en "Thelma And Louise"-agtig tur sammen med Beyoncé. Undervejs er der referencer til "Kill Bill", Michael Jackson, debaten om Gagas kønsorganer samt en hel del varemærker, der formodentlig har været med til at betale den ekstravagante video.

Udover Lady Gaga og Beyoncé medvirker også modellen Tyrese Gibson, bandet Semi Precious Weapons samt Jai Rodriguez fra "Queer Eye For The Straight Guy" og et hav af bizarre og opfindsomme kostumer, der inkluderer briller lavet af rygende cigaretter og et futuristisk servitricekostume.

Se videoen til "Telephone" her:

Tip en ven
17 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
he he, den er sgu meget underholdende!
1:10: "I told you she didn't have a dick" - Ha ha legendarisk!

Men jeg synes nu, det er lidt "synd" at hun går ud og beviser det på denne måde - at hun lader sig diktere af pressen, giver dem hvad de vil have - bevis på det modsatte.
Hun skulle bare have sagt "De må tro hvad de vil..." Men på den anden side, en god måde at gøre det på.
imponerende video og et glimrende eksempel på, at man fjerner fokus fra en middelmådig popsang ved at lave en dyr video.
Du godeste!! Mener i seriøst den er underholdende?

Det ligner en omvandrende joke mand!
Den er noget af et udstyrstykke... Havde faktisk ikke regnet med den ville leve op til hypen, men den er rigtig imponerende og ja... Gaga !
Super fed video!
Jonas Åkerlund laver fantastiske videoer! - og film!
Jonas Åkerlund er Gud!
9 min. tortur af ens æstetiske sans. Sløje patter, btw.
love her
vanvittig flot og fræk sag!
#8 nej Gud er Gud
og jonas er bare jonas
Hun er en af de få, af MTV-kunstnere, der holder.
hun er for vild. hun har for alvor givet britney og co. baghjul. fandme i orden.
Hvis det skal forestille sig at være en "episk" video, skal der ikke meget til at imponere folk.

Se Tool - Stinkfist musik videoen, se det er en vild lavet video
De har lige uploadet denne her på failblog.org. Mere behøves man ikke sige.

All The best!
Looooove den her video. Ekstremt fedt tøj, god sang, sjov dans, uden tvivl den bedste musikvideo nogensinde. Dem der har designet tøjet/costumerne til denne her video er geniale. Er helt vild med det der øje, der kommer der hvor de har forgiftet dem i den der café.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.