Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 15-03-2010 kl. 15:41

Alphabeat remixer Lady Gaga

Det nye hit "Telephone" er kommet under behandling hos flere kunstnere, heriblandt de danske hitmagere

Af Rebecca Thuesen
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

Der har været en hype uden lige omkring singlen "Telephone", som Lady Gaga har lavet i samarbejde med Beyoncé Knowles, og den tilhørende ni minutter lange musikvideo. Tilsvarende er der nu kommet opmærksomhed på selve musikken, og der er i skrivende stund hele ti officielle remixes af "Telephone" på banen, heriblandt et af danske Alphabeat, der var med som opvarmning på Gagas netop afsluttede Europaturné.

De mange remixes skal naturligvis ikke gå til spilde kommercielt, så derfor udgives ni af dem nu på en maxi-single med titlen "Telephone The Remixes", kun med de forskellige mix. Singlen udkommer ikke fysisk herhjemme, men vil kunne erhverves via Amazon.co.uk fra tirsdag den 30. marts, eller via iTunes, hvor den har været i salg siden starten af marts. Vil man gerne høre numrene, før man køber dem, er det bare at smutte ind forbi YouTube, hvor de alle er lagt ud.

Den officielle "Telephone" er udkommet i fysisk form i dag 15. marts i England, og her er Alphabeat-remixet med som b-side. Alphabeat har i øvrigt haft gang i et andet lille Lady Gaga-projekt, i forbindelse med at de udgiver deres andet album i Storbritannien. De har nemlig lavet et mashup af Gagas to hits "Bad Romance" og "Telephone", som de har kaldt "Alphamonstermash", og som den britiske musikside Popjustice.com var så begejstrede for, at de gjorde det til deres "Song Of The Day".

"Alphamonstermash" ligger lige nu som gratis download på Amazon.co.uk, men dog kun i en begrænset periode.

 

 

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fantastisk - kan ikke downloades: "We're sorry. We could not process your order because of geographical restrictions on the product which you were attempting to purchase. Please refer to the terms of use for this product to determine the geographical restrictions. We apologize for the inconvenience."
Tør øjnene Bimze og vær glad for at du ikke kan downloade den lorte sang :)

Sorry men Lady Gaga er da det værste kommercielle lort der er udgivet.

Suk.
#2: Lady Gaga er overlegen både musikalsk, scenisk og stilistisk. Men det kan godt være du er for efterskolehip til at kunne se dette.
#3 Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv;)
Enig med # 2
Hvis man skærer alt gossiplortet væk, så står man tilbage med en fuldstændig usædvanlig kunstner, der rent faktisk laver sin musik selv. Har med hiv og sving sikret mig billet til koncerten i Globen til maj.
Hov, mente naturligvis enig med # 3 - til gengæld uenig med # 2
#5 - Den der med at "lave musik selv". Ja. Det er sgu så meget sagt. Hvor har du din kilde fra? Alle hendes sange er krediterede med andre sangskrivere/producere, og så hende selv. Så om hun selv har skrevet alle riff selv, eller tilføjet et ord hist og pist i lyrikken, er ikke til at vide.

Om man så kan lide musikken eller ej. En anden sag, som I andre kan diskuterer.
Det siger meget om pop musik og MTV fænomener når det er et argument for at være special, når en "musiker" laver sit eget "musik"

svare til en guitarist bliver kendt for at skrive sine egne riffs
hvor er alphabeat i dette remix?

lady gaga er bare et produkt af vores syge verden; endnu et mediefænomen - lad vær med at gøre hende til noget særligt.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

Alphabeat: The Spell
TILBUD: 139,00 kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Alphabeat: This Is Alphabeat (Incl. Bonus CD)
TILBUD: 139,00 kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: 70's Style Pige T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Lady GaGa: Alt om Lady GaGa (Bog)
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: Born This Way
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: Born This Way (2xVinyl)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop
Lady Gaga: Born This Way (Vinyl)
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Alphabeat
Torsdag d. 26-04-2012 kl. 20:00
Gjethuset
Køb billet via GAFFA Live
Alphabeat
Fredag d. 27-04-2012 kl. 21:00
Gimle
Køb billet via GAFFA Live
Alphabeat
Torsdag d. 03-05-2012 kl. 19:30
Trommen
Køb billet via GAFFA Live
Alphabeat
Fredag d. 18-05-2012 kl. 20:00
Trommen
Køb billet via GAFFA Live
Annonce