Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 18-03-2010 kl. 11:43

Jack White har indspillet med Jay-Z

Rapperen og rockeren har været en tur i studiet sammen for at indspille et nyt nummer

Af John Fogde

The White Stripes-frontmanden Jack White har gennem kollaborationer med Alicia Keys, Loretta Lynn, Mark Ronson, Beck, The Rolling Stones og mange andre bevist, at han ikke er bange for at prøve nye ting. Senest har han været en tur i studiet for at indspille med Jay-Z, og i et interview med engelske GQ fortæller han, at det gik ret godt.

"Vi lavede en sang sammen for nogle uger siden. Det var helt utroligt. Jeg spillede noget for ham, som jeg havde arbejdet på i noget tid, og med det samme fandt han på ord til det. Det lyder helt utroligt".

White afslører desværre ikke, hvad planen er for sangen, eller om der er mere på vej fra de to stjerner. Men tanken om et album, hvor Jay-Z rapper henover guitar-riff leveret af Jack White, lyder ikke dårligt.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det er en super nyhed!
Men John Fogde, du glemmer en meget vigtig detalje. Du remser en række artister op, som Jack White har samarbejdet med, hvilket viser hans alsidighed... Her ville det være yderst nærpåliggende, at nævne nogle af de kunstnere, som Jay-Z har arbejdet med, der også beviser, at han ikke er bange for at prøve nye ting.

F.eks. har Jay-Z lavet musik med så forskellige navne som Paul McCartney, U2, Eminem, Linkin Park, John Mayer, The Roots, Lenny Kravitz, Alicia Keys, Empire Of The Sun og Chris Martin fra Coldplay.

Det er værd at nævne, da netop BEGGE kunstneres multi-kreativitet bevirker, at deres samarbejde bliver interessant at følge...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.