Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 18-03-2010 kl. 14:27

Popnavne åbner VM i fodbold

The Black Eyed Peas, Shakira og Alicia Keys er alle involveret i en koncert, der skal åbne VM i Sydafrika

Af John Fogde

Fodboldorganisationen FIFA har løftet lidt af sløret for en storstillet støttekoncert, der skal afvikles i Soweto 10. juni for at åbne for en måneds fodbold med et brag og samtidig samle penge ind til at bygge tyve centre i fattige afrikanske nabolag. På plakaten er blandt andet The Black Eyed Peas (billedet), Shakira og Alicia Keys .

Verdens opmærksomhed rettes i juni måned mod Sydafrika, hvor verdens bedste fodboldhold samles for at dyste om verdensmesterskabet, og ved samme lejlighed har FIFA altså besluttet sig for også at forsøge at skabe lidt opmærksomhed omkring landets økonomiske problemer.

Derfor arrangeres der nu en tv-transmitteret støttekoncert i et stadion med plads til 30.000 mennesker, der skal samle penge ind til 20 centre rundt om på det afrikanske kontinent, hvor der tilbydes lægehjælp, uddannelse og fodboldtræning. Ud over de nævnte hovednavne vil en lang række afrikanske navne som Angelique Kidjo, Amadou & Mariam, The Parlotones og Tinariwen også medvirke til koncerten.

Tip en ven
13 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Frygteligt. Men heldigvis slipper vi for Ricky Martin denne gang.
Mon det er Amanda Orlanda der er arrangør og PR-ansvarlig?

http://gaffa.dk/nyhed/35970
Mon The Dave Matthews Band vil blive tilføjet plakaten. Dave Matthews har selv udtrykt at han gerne vil åbne WM da han selv er fra Sydafrika!
nr. 1: Frygteligt????
Det lyder da som et fantasisk arrangement med et virkelig godt formål op til et spændende vm. Gennem dette arrangement kommer der givet vis fokus på de alvorlige sociale og økonomiske problemer, der hærger Sydafrika.
Måske kunne man så parkere sine finkulturelle musikalske præferencer for en stund.
Desuden er der da masser, der gerne vil høre disse dygtige kunstnere - længe leve mangfoldigheden.
... wrufff ...... wwwrrrrrruuuffffff....
.. wrrrrrrrrrrrrrrrrrrruufffffffffffffffff..
@4 - du har en interessant definition af 'mangfoldighed'. I min bog er det ikke andenrangs mainstream-navne som Black Eyed Peas og Shakira.

Min kommentar var selvfølgelig rettet på musikken. Du tror vel ikke, jeg har noget imod det gode formål...
Hvorfor er det altid sådan nogen andenrangs-musikere som skal have æren af at optræde til VM? Det er den største sportsbegivenhed i år, og så vælger man 3 så urelevante kunstnere... Tsk, tsk, tsk
#lasse61 "Gennem dette arrangement kommer der givet vis fokus på de alvorlige sociale og økonomiske problemer, der hærger Sydafrika."

Dude you gotta be jokin. Du er da for fjollet hvis du tror at VM hjælper Afrika på nogen somhelst måde. De har sku ikke engang råd til at bygge de stadions som bands og spillere skal lege på. Derfor pisker de slaver til at bygge dem for dem.

[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
@ nr. 4: Jeg giver dig fuldstændig ret. For mig at se lyder det som et godt arrangement med en beundringsværdig hensigt.
Jeg forstår ikke, hvorfor dette forums deltagere evigt og altid skal dreje diskussionen hen på deres subjektive holdninger til musik. Hvadenten man kan lide Alicia Keys, Black Eyed Peas og Shakira eller ej, må man da anerkende, at det er kunstnere, der har solgt millioner af albums og har talrige hitsingler. Det ser jeg som et udmærket mål for en kunstners popularitet, og til et arrangement som en åbningskoncert for vm i fodbold er det efter min mening helt rigtigt at inkludere navne med en bred appel for på den måde at få flest muligt til at købe billetter til koncerten og derved forhåbentlig samle så mange penge ind som muligt. Jeg kender selvfølgelig ikke alle økonomiske aspekter og ved derfor ikke, om et andet line up i sidste ende ville kunne give større økonomisk udbytte for de centre, der efter sigende skal støttes. Men jeg synes ikke, de har skudt helt forbi, og jeg vil ønske, at dette forum en dag får en mere nuanceret karakter. Der er efter min mening for mange indlæg med en uforskammet tone henvendt direkte til andre brugere. Diskussionerne er sjældent særlig konstruktive. Men nok om det... God weekend :-)
Er enig med #1. Så kort og præcist kan det siges. VM og andre store kommercielle sportsarrangementer er en slem gang pop, så man kan sige at Black Eyed Peas og Shakira osv. passer godt til det hele. Man kan jo heldigvis lave være med at tænde for lortet.
Luffe: Eftersom Gaffa.dk er et musik-site er det klart at det er den subjektive oplevelse af musik, der diskuteres og ikke de "oekonomiske aspekter" af VM etc. Shakira er simpelthen en ren pine at hoere paa.
Heh. De der "Hvorfor kan alle ikke bare tie stille hvis de ikke har noget pænt at sige"-indlæg fra den høje hest - der er kostelige.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.