Roskilde Festival 2009 fik rekordoverskud
Nordens største festival fremviser det bedste økonomiske resultat nogensinde

Tirsdag den 23. marts var der generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival, og der kom historiske tal på bordet. Det samlede overskud for Roskilde Festival 2009 var intet mindre end 20,4 millioner kroner – det bedste økonomiske resultat i festivalens 39-årige historie.
Det var i høj grad det strålende vejr i dagene op til festivalen, der satte skub i billetsalget, der indtil da havde været forholdsvist beskedent. I alt blev der solgt 67.413 flerdagsbilletter og 12.931 endagsbilletter i 2009.
Det store overskud er også et resultat af relativt lave omkostninger til renovering af festivalpladsen efter festivalen.
Også de foreninger, der stod bag festivalens boder, nød godt at det fantastiske vejr. Sammenlagt fik foreningerne et overskud på næsten 16 millioner kroner i 2009, hvilket er 68 % mere end året før.
Det rekordstore overskud gør, at Roskilde Festival 2009 giver 36 millioner kroner til almennyttigt og velgørende arbejde, der især kommer børn og unge til gode.
"Vi forventede ikke, at overskuddet ville sætte rekord, så vi er naturligvis meget stolte over, at Roskilde '09 genererede over 20 millioner kroner til humanitære og velgørende formål," fortæller Roskilde Festivals administrerende direktør Henrik Rasmussen.
Gennem årene har Foreningen Roskilde Festival genereret mere end 135 millioner kroner til velgørenhed.








24-03-10 12:34 | Besvar
Som feks. Rage against the machine..
24-03-10 13:47 | Besvar
24-03-10 13:58 | Besvar
24-03-10 14:05 | Besvar
Billetpris 2001: 900,-
billetpris 2009: 1800,-
Ja hvor er det FANTASTISK at de får overskud... Simpelthen utroligt godt klaret.
24-03-10 17:29 | Besvar
Roskildes overskud går primært til velgørende formål. Ikke til billigere billetter året efter! Der deles over 20 millioner gode formål i år, og det kan både Roskilde - og vi som publikum - være stolte af.
#4.
Ja, inflationen har betydning. Men det er i allerhøjeste grad digitaliseringen af musik, der har fjernet indtægter fra kunstnerne, som derved har hævet deres koncerthyre helt op i vejret. Dét er den primære årsag. Artisterne er meget dyrere end tidligere. Alle de gratis downloads betyder bare, at koncerter koster mere.
Iøvrigt er Roskilde endnu engang billigere end Skanderborg :-)
25-03-10 13:20 | Besvar
Jo, det er da flot at Roskilde donerer deres overskud til velgørende formål, men når de samtidig brokker sig over at de ikke har råd til at booke de virkeligt store navne, og billetprisen efterhånden har nået smertegrænsen, begynder det at skurre noget i mine ører. Snup 5 mio. af overskuddet og book et eller to store navne. Så skal man hurtigt få udsolgt.
26-03-10 18:33 | Besvar
Jeg forstår, hvad du mener. Men du har vist stadig ikke fanget, hvad 'non-profit' betyder. Overskuddet går til andre. Hvis man laver om på den model, så bliver det en kommerciel forretning. Det er ikke meningen med Roskilde...
Og desuden - lad os sige, at de bare 'snupper' nogle 5 millioner, hvilket formodentlig giver 2-3 ekstra hovednavne... Hvad gør de så, hvis der ikke er overskud det efterfølgende år? Så vil klovne jo sige: "Ej, der var altså flere hovednavne sidste år, nu er der pludselig færre. Dårlig festival, jeg kommer ikke!".
Du ved, det er en ond cirkel, for når man først har skruet op for niveauet, er det umådeligt svært at skulle trappe ned igen...
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.