Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 24-03-2010 kl. 13:57

C.V. Jørgensen hyldes på nyt album

C.V. Jørgensen fylder 60 og fejres med albummet "12 Bud på CV" med Under Byen, Steen Jørgensen, Raveonettes med flere.

Den 3. maj udkommer et nyindspillet fortolknings/tillykke-album til C.V. Jørgensen fra 12 danske kunstnere i anledning af sangeren og sangskriverens 60-års fødselsdag den 9. maj 2010.

I anledning af dette har musikjournalisten Klaus Lynggaard skrevet:

"De sidste små tyve år har han (C.V. Jørgensen, red.) holdt en lav profil, men selvom det "kun" er blevet til to skiver, regnes de lavmælt ambiente og jazzinspirerede udspil "Sjælland" og "Fraklip fra det Fjerne" – sidstnævnte i øvrigt hans egen favorit – som noget af det ypperste fra denne stedse mere aristokratiske kunstner.  Som nu bliver 60 – helledusseda, tiden den går, som tid har for vane."

"Men selvom ingen synger CV som CV – hvordan skulle det også kunne lade sig gøre? – er en stor del af hans sange gledet ind i den fællesmængde, de fleste af os forbinder med den der forbandet flygtige Danske Sangskat, der naturligvis hele tiden skifter karakter. Og som sådan er de åbne for fortolkning.

Og det bliver de så her – 12 vidt forskellige bud på, hvordan mesterens værk også kan lyde. Resultatet kan kaldes mange ting – bare ikke kedeligt."

"Men lad lige denne CV Jørgensen få det sidste ord, hva'? Som fx: 'Dagen er reddet & kysten er klar / Jeg er den der er skredet så skaf en vikar …'"

Udover Under Byen, Steen Jørgensen og Raveonettes medvirker også Turboweekend, Sanne Salomonsen, Thåstrøm, Nanna, Ane Trolle, Jooks, Oh Land, White Pony og Spleen United.

"12 Bud på CV" udkommer den 3. maj – og vil du vide mere om den gode hr. Jørgensen, kan du læse om manden og hans meritter i Klub GAFFAs maj-tillæg. Glæd dig!

Tip en ven
24 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Afventes i aengestelig spaending... Klods op af pigen fra Fyn, paa gyngende grund.
0
Hvad fanden laver Jooks på den her udgivelse? suk...
0
Manden, forjener dette i den grad!!!
0
ja C.V fortjener en hyldest plade men han må meget gerne udgive en ny cd jeg venter spændt ;-D
0
2: Lad nu være med at dømme hans (Jooks) arbejde på denne udgivelse før du har hørt det. Du virker som en elitesnob der er bange for når kunstnere, der ikke umiddelbart bliver set som 'god smag' laver coverversioner af anerkendte folk som fx CV Jørgensen. Selvfølgelig kan det ende med at blive lort som Isam Bs fortolkning af Entertaineren, men det kan jo også ende med at blive skide godt.
0
#5 Med den logik kunne jeg lige så godt lave et covernummer af cv jørgensen som kunne komme med på den plade? Det ku jo sagtens blive skidegodt. At have Jooks med på den lugter langt væk af hurtige penge, og det synes jeg er skide ærgeligt. Det er jo ikke ligefrem i C.V. Jørgensens ånd at have en gut med der solgte sin sjæl for at lave en succesfuld soloplade.

Elitesnob? Fordi jeg ikke kan lide Jooks? Det kalder jeg bare at have noget mellem ørerne, men sådan er vi vel forskellige. Kunne de så i det mindste ikke have valgt at hive Kasper Spez med, når nu C.V. er en af hans helt store forbilleder.

Derudover synes jeg klart det lyder som en spændende plade.
0
Jeg er allermest spændt på hvad Spleen United vil diske op med.
Mig bekendt har de ikke sunget på dansk før - det kan næsten ikke andet end blive genialt.
0
Hm. Tjah. Tjoh. Det bliver interessant at høre resultatet, men er der ikke gået lidt inflation i at lave hyldestplader?

En del af disse plader har jo ikke fået den helt store kritikerros (måske fordi de forskellige versioner helt tiden skal sammenlignes med originalerne). Med mindre det her så går hen og bliver en undtagelse, men det vil jo vise sig.
0
Pyha, jeg synes godt nok det lyder skidt det der!

Er der nogen der ved hvem der udgiver det?
0
jeg har været fan af c.v siden 78 ok der kommer en hyldest plade men jeg køber den ikke jeg gider ikke alle de nye danske bands så vil heller høre c.v jørgensen selv lave en nyfortolkning af hans gamle nummer
0
Nej nej nej! Hvordan kan sådan nogle elendige lortebands få lov til at gøre mesteren til skamme på den måde??? Spleen United, Turboweekend, Ane Trolle, White Pony!!!! Det siger mest af alt noget om den frygtelige tid DKs scene oplever lige nu, og alle de fjolser som labber lortet i sig, som fluer i møddingen. - Under Byen, Raveonettes, Steen Jørgensen og Oh Land er værdige arvtagere uden tvivl.. Men come on! - hav dog noget respekt for vores største musikalske poet herhjemme og lav en hyldest vi kan bruge til noget... Samme kan siges om den sidste Sebastian "hyldest", som bla var plaget af noget så helt igennem talentløst som Mads Langer... give me a fuckin break!
0
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
0
Hylles plader er jo ikke lavet til fans, de er lavet for at få nye fans. Hvor mange White Pony fans høre CV (Eller har bare hørt om ham). Jeg er CV fan og skal helt sikkert ikke have den har Cd.

Men kan sådan et album her være med til at nogle børn på 13-14 år får lyst til at høre CV, ja så missionen jo lykkes.

Det store problem med hylles albums er at man blander så forskellige kunstner, som ikke har noget med hinanden at gøre og det gør albummet uhomogent at lytte til. Jeg tror ikke der er mange der kan holde ud at lytte til både Steen Jørgensen, Sanne og så Jooks, White Pony. Det lyder sku perverst.

Så i den sidste ende, hvem gider have et album, hvor man er nød til at springe 2/3 af sange over?
0
#12 - permanent fritaget? Væseldyr? Never baby... Folk som mig er til for at give folk som dig et los i løgene! Eat it og tag en kiks
0
Lyder som et af de utallige hyldestalbums - nationale som internationale, hvor man har fået nogle få gode navne til at deltage, og så fylder ud med ligegyldigheder.

Er der nogle der ved hvilke 12 numre, der er tale om?
0
C.V. Jørgensen er en dejlig kunstner. Jeg tror ikke at det bliver noget nyt under solen med dette hyldestalbum. Men det får vi jo viden om senere!
0
Jeg sidder nu også og tænker, at flere af navnene er med som et misforstået forsøg på at gøre udgivelsen populær - mon Nik og Jay, Nephew og Burhan G også spurgt?

(Forståes som, at dem finder jeg lige så uværdige til at prøve)

Søs Fenger gjorde det udmærket, og så ser jeg frem til Steen Jørgensen, Raveonettes og Spleen Uniteds forsøg.

Og så er jeg i øvrigt ellers enig med #10
0
11)nu bliver jeg heller ikke særlig begejstret for at se de bands der figurerer på cden, men giv dem en chance. Du tager dog fejl to steder. 1) spleen united holder! 2) selvom jeg ikke bryder mig om mads langer så var hans bidrag foruden søren huus´ de to bedste på sebastian pladen.
0
Indse det dog, alle I skringre 70-årige-Jeronimus'er-fanget-i-unge-kroppe:

I jeres øjne er INGEN nyere danske kunstnere værdige til at fortolke CV! …Fordi aaalt var bedre i gamle dage, og selvom nogle af cv's ting er tindrende periode-typiske for deres tid, så er han I jeres øjne tidløs, mens alt hvad der udkommer i dag er døgnfluer. Kæft hvor er det en tung og latterlig vogterrolle at påtage sig.
0
jeg ser jeg frem til Sanne Salomonsen...


http://www.youtube.com/watch?v=yLpiieWhsSc
0
#6 Elitesnob er da lige hvad du er, hvis du påstår at Jooks synes dårlig for alle "der har noget imellem ørene".

Og at tage Kasper Spez med bare fordi CV er hans forbillede? Hvem siger at ikke også Jooks holder af CV Jørgensen? Det er vel kun godt at CVs materiale kommer ud til folk der ikke gider at lytte til CVs musik eller stemme, men godt kan få noget ud af teksterne alligevel. Hvis du ser på Isam B - Entertaineren videoen på Youtube ser du flere kommentarer hvor unge synes at den er skide god, og disse er nok ikke CV Jørgensens normale målgruppe. Personligt så jeg da også hellere at det var musikere som Nikolaj Nørlund og slænget der følger med, der var på denne plade, men det havde da også været meget åbenlyst og måske endda lidt kedeligt, hvis det havde været tilfældet.
0
@19: For mig er der ingen i dansk pop- og rockmusik, der når op på siden af C.V. Jørgensen. Og derfor fortjenes han, at det er de største, der hylder ham.

Udover Under Byen, Steen Jørgensen, Thåstrøm og til dels Raveonettes, så synes jeg ikke navnene på denne tribute er værdige. Jeg kan dog godt forstå, at de har sagt ja! Det undrer mig dog, at pladeselskabet ikke har kunnet få fat i bedre navne.

Det virker ikke som om der er nogen rød tråd i de valgte navne. Og hvis der alligevel ikke er det, hvorfor så ikke vælge nogle større eller bedre? Hvad med Tim Christensen eller Kashmir?

Man kunne jo også have en rød tråd og så lade de medvirkende være kunstnere, der åbent erkender, at de er inspireret af C.V. Jørgensen.

Det er rigtigt at C.V. Jørgensens tidlige materiale på sin vis er bundet til den tid det er udgivet i. I første halvdel af sin karriere var han i høj grad kritisk overfor det samfund han var en del af (og siden har meldt sig ud af). Det gør nu ikke musikken eller teksterne dårligere at lytte til i dag - eller mindre relevante! Som store samtidsromaner er sangene et billede på en tid.
0
den eneste kunster jeg gider på hyldest pladen er sanne hun har haft hjælp fra c.v, da sneakers sidste album Katbeat der er to nummer lev og la deux og mens vi venter på imorgen de er hammer fede .
19- personligt synes jeg de bands der er med er ikke værdig borset fra raveonettes,steen jørgensen
0
#23
#22
#17

Som jeg skrev i indlæg #13, hvilket ingen tilsyneladen har læst -------------------

Hylles plader er jo ikke lavet til fans, de er lavet for at få nye fans!

#17 Nej der er ikke nogen af de nye unge navne, som du hentyder til derer værdige til at fortolke CV! Og sodan er det bare!

Det kunne være fedt hvis de STORE rock navne i 70'erne - 80'erne havede lavet denne ting, men White Pony? HALO!!!!!!!!!!

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Under Byen: Alt Er Tabt
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Under Byen: Samme Stof Som Stof
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Under Byen: Siamesisk
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
The Raveonettes: Chain Gang Of Love
Kr. 89,00
Køb på GAFFA Shop
The Raveonettes: Chain Gang Of Love (Vinyl)
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
The Raveonettes: Classic Logo Barn T-Shirt
Kr. 150,00
Køb på GAFFA Shop
The Raveonettes: Classic Logo Barn T-Shirt
Kr. 150,00
Køb på GAFFA Shop
The Raveonettes: Classic Logo Barn T-Shirt
Kr. 150,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

The Raveonettes + Sort Sol - Fredagsrock
Fredag d. 02-08-2013 kl. 22:00
Køb billet via GAFFA Live
Annonce