Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 26-03-2010 kl. 15:23

Beck indspiller cover af INXS' "Kick"

Beck og venner har været i studiet og indspillet endnu et helt coveralbum på én dag.

Den fjerde udgivelse i Becks serie "Record Club" er her, og denne gang er det et af rockhistoriens klassiske skiver, der har fået en tur i maskinen – nemlig INXS' 1987 blockbuster "Kick".

"Record Club" er Beck's skøre ide: at indspille en coverversion af et helt album i løbet af én dag – naturligvis uden nogen form for forberedelse. Denne måde at indspille på, står i skarp kontrakt til det mere typiske nørkeri, der normalt foregår i et studie under indspilningen af et album – hvilket oftest tager uger, hvis ikke måneder.

Den første "Record Club"-indspilning var Velvet Undergrounds debut "Velvet Underground & Nico". Derefter var det Leonard Cohens "Songs of Leonard Cohen" der blev leget med, inden Beck – sammen med Wilco – indspillede den mere mærkværdige rockklassiker "Oar" fra 1969 af Skip Spence.

Og nu er det altså den mere hitorienterede plade "Kick", der står for skud. Pladen er blevet indspillet på lidt over 12 timer, den 3. marts, af Beck og hans legekammerater Liars, St. Vincent og Os Mutantes Sergio Dias.

Traditionen tro vil Beck lægge et nummer ad gangen på sin hjemmeside i den rækkefølge, numrene forekommer på det originale album.

Om indspilningen skriver Beck: "Det var en intens, udfordrende og helt og aldeles morsom oplevelse. Der var mange klassiske øjeblikke, inspirerede performances og – i ny og næ – anarki."

Da Beck først lancerede sin "Record Club", sagde han, at han ville tage sig af Ace Of Bases "The Sign" sammen med sin all-star-bande. Mon vi er så heldige, at det sker? Det kunne da være stort.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
en gang virkede han ellers til at være et lysende talent men helt ærlig, det er da pinligt med disse genindspilninger og viser blot en mand der har mistet sine kreative talenter.
Jeg synes tværtimod det er vidner om et fantastisk overskud og en fremragende måde at kanalisere sin kreativitet på. Elsker den slags. Det har musikken i fokus og ikke langtrukne snørklede produktioner der til tider kan kvæle en sang. At indspille et coveralbum på én dag uden forberedelse er lækkert dogmatisk, og udfaldet bliver meget uforudsigeligt. Det er genialt. Det handler om at udfordre sig selv på nye måder, og er sikker på det styrker kreativiteten af hans eget musik. Kan overhovedet ikke se det pinlige i det...
Nej pinligt bliver det først når han laver Ace Of Bases "The Sign". Så er det sgu ok med din kommentar.
På høje tid at nogen tager fat på INXS's katalog! Og når det så ovenikøbet er selveste Hovedværket - og så med Beck... - Hurra!
Velvet Underground var godkendt.
Leonard Cohen var fantastisk.
Alexander "Skip" Spene var lidt ved siden af, på nær Little Hands og Grey/Afro
INXS bliver spændende.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.