Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 26-03-2010 kl. 15:35

Skive Festivals hemmelige hovednavn aflyser

Arrangørerne er gået i tænkeboks for at finde en afløser for deres hemmelige hovednavn, der skulle have været Anastacia

I går eftermiddags kunne vi berette, at Skive Festival havde endnu et internationalt navn i godteposen, og at navnet ville blive afsløret i dag. Her på redaktionen gættede vi på Katie Melua, og vores læsere har gættet på alt fra Johnny Madsen til Robbie Williams, men det skulle altså have været den amerikanske sangerinde Anastacia. Nu har Skive Festivals arrangører så måttet stryge hende fra plakaten, allerede før hun blev sat på den.

Det skyldes ifølge en besked på festivalens Facebook-side, at sangerindens management ikke kan finde ud af at læse en kalender rigtigt. De har i hvert fald booket Anastacia til at spille en koncert i USA, samme lørdag som hun skulle gå på scenen i Skive, og det er selvsagt lidt svært at nå begge dele. Derfor opfordrer de nu publikum til at komme med ønsker, og lover selv at arbejde på højtryk for at finde et tilsvarende stort navn til at udfylde hullet i programmet.

Der har også været knas med planlægningen hos The Raveonettes' amerikanske bookere, der såmænd også har været så smarte at booke en koncert i USA, samme dag som de skulle have spillet i Skive. Heldigvis betyder det ikke en aflysning af deres koncert, for Dúné har været så flinke at bytte koncertplads med The Raveonettes. Derfor spiller The Raveonettes nu om onsdagen og Dúné om lørdagen. Så må man bare håbe, at sidstnævnte ikke har en koncert på den anden side af dammen den lørdag.

Skive Festivals arrangører modtager forslag til et nyt hovednavn på deres Facebook-side.

 

Tip en ven
16 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
IRON MAIDEN! :D
haha ANTIKLIMAKS!
Ærgeligt for Skive, men det er sgu da lidt morsomt efter alt det hemmelighedskræmmeri.
lol! 1-0 til Skive :P dagens gode grin
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
…"Nej hov, den var der lige før"

Det' bare gas… :-)
Thank god! Sys Anastacia har lavet noget af det værste musik på denne jord... helt igennem ulideligt pop som af en eller anden grund stadig blir råspillet på 100 FM og andre provins-lokalradioer...

Blir spændende at se hvad de finder på men det kan KUN blive bedre
Sikke nogen amatørbookere/-managere, der ikke har styr på deres kalender. Og så er det oven i købet bookere/managere for to store acts, der laver så dum en fejl. Men godt det blev opdaget i tide, og at Raveonettes kunne få en anden tid.
Sikke nogen amatørbookere/-managere, der ikke har styr på deres kalender. Og så er det oven i købet bookere/managere for to store acts, der laver så dum en fejl. Men godt det blev opdaget i tide, og at Raveonettes kunne få en anden tid.
Det er det man kalder en win-win situation.
Men ros til grafikeren der har redigeret hendes billede. Hun ser virkelig godt ud!

all the best!
@8 Tror såmænd de omtalte bookere/managere har helt styr på kalenderen, men også forstår at prioritere.
Hun er pornostjerne, ik?
Hvad med Hej Matematik i stedet - de er bare SÅ gode...


eller noget
7 - HAHAHA! Hvorfor så ikke bare lytte til en anden radiokanal?! :D:D

eller til nyheden ... care
Hahaha hvor er det et sørgeligt move :D
Hmmmm. Sikke et 'hovednavn'.
Hvad er det lige der gør, at Anastasia overhovedet kan blive omtalt eller betragtet som hovednavn?

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.