Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 08-04-2010 kl. 10:53

Kings Of Leon i studiet igen

En opfølger til succesalbummet "Only By The Night" er nu på vej

Af Stefan Hansen
Foto: Rasmus BS Hansen

De, der har deres sonar rettet mod, hvad der bobler op fra Twitters dyb, har på det seneste haft mulighed for at følge med i, hvad drengene fra Kings Of Leon har gang i. Det er Kings Of Leons hårdtslående trommeslager, Nathan Followill, der sender signaler ud i æteren – signaler der fortæller os, at bandet er i studiet og arbejder på et nyt album, som opfølger til deres storsælger "Only By The Night".

I mandags var det en kombination af en indrømmelse og begejstring Followill sendte ud, da han skrev: "Jeg er fyldt med begejstring og tømmermænd på samme tid", hvorefter han skrev at den første dag i studiet havde været "en musikalsk succes."

Tirsdag var trommeslageren stille, i hvert fald på Twitter, men onsdag fik han sonaren til at bippe igen, da han skrev at Kings Of Leon havde "lagt nogle jams som jeg tror, I alle vil synes om."

Kings Of Leons forrige album "Only By The Night" fik fem velfortjente stjerner af GAFFAs anmelder Erik Barkman, der skrev:

"Det første, øret hæfter sig ved, er Caleb Followills vokal. Væk er den mundkartoffel, der før kunne få Kings Of Leon-frontmandens sydstatsmanerer til at lyde lovligt villede. Nu står hans stemme nøgent og stærkt. Det næste, man bemærker, er Only By The Night's rummelige sound. Der er højt til loftet på de elskelige bonde-skråstreg-drengerøves fjerde album, der som det første lyder designet til verdens helt store scener – ikke snuskede kælderbeværtninger med hø på gulvet."

Om femte album bringer familien Followill endnu tættere på stjernerne må tiden vise, men sikkert er det, at GAFFA vil holde jer opdaterede.

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Synes det lød bedre med mundkartoffel..
Lad os håbe vi denne gang ikke får et album der efter de første 5 numre er fuldstændig uinteressant. Og for den sags skyld et album der ikke bliver rost til skyerne for at fjerne det der i første omgang gjorde Kings of Leon til Kings of Leon.
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
Problemet er ikke at andre lyder til dem, brainy, men i stedet grunden til folk lytter til dem er at de er gået fra at lyde som de gjorde til at blive så poppet som et rockband kan blive.
Jeg glæder mig til det næste album! og forhåbentlig går der ikke alt for lang tid før de kigger forbi danmark igen:)
Enig med Tiggles Kings Of Leon er fremragende, men en skam hvis deres aktuelle popularitet udelukkende skyldes "Sex on fire" og "Use Somebody", og folk så ønsker/håber på mere i samme stil!

Deres tidligere albums er geniale og langt mere interessante end "Only by the night" - men det er selvfølgelig smag og behag!
Ja fordi det var jo fordi det var kun de første numre der hittede? Tror alle numre på hele den plade har haft forholdsvist meget air-play!

Hold dog op.. Lad dog vær med at hør det så, Only by the night, er en flot plade med gode arrangementer som man ikke har hørt ført fra Kings.. før var det bare var whiskey og joints, hvilket jeg bedre kunne li end det nye, men du kan sku ikke forblive ung og vred for evigt. Og jeg synes ikke deres udviklen viser andet at de stadig er kreative og udvikler sig hvilket er fantastisk!
Because of The Times er det bedste album de har udgivet, indtil videre ;)
#8: så sandt, så sandt...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.