Skinny Puppy spiller på Train

Skinny Puppy spiller på Train

29. juli byder Recession Festival op til industrielt party, når der er koncert på Train med to af EBM-genrens absolutte sværvægtere - Skinny Puppy og Leæther Strip.

Skinny Puppy har siden dannelsen i 1982 formået at holde sig ude af mainstreamkulturens spotlight. Derimod har de arbejdet sig frem mod at blive en af de tungest vægtende mastodonter på EBM-scenen, og det, der engang startede som et udtryk for firsernes new wave, inspireret af folk som Einstürzende Neubauten, DAF og Front 242 synth og punk, har med tiden udviklet sig til en dyster industrial, kredsende om livets vragsider og den hykleriske, vestlige samfundsform. På scenen viser det sig som et goth-teatralsk gysershow, og det har det gjort, længe før Marilyn Manson begyndte at gøre det samme.

Leæther Strip alias danske Claus Larsen har siden 1988 væltet EBM-musik ud til genrens tilhængere i hele verden, og koncerten på Train vil være første mulighed for at opleve materialet fra det fjortende album, "Mental Slavery", der udkommer til juni. Leæther Strip er ligesom inspirationskilderne i Skinny Puppy blandt genrens største i verden, og har både headlinet festivaler og udsolgt koncerter i hele Europa og USA.

Sidste år spillede Leæther Strip til Recession Festival, hvilket var hans første koncert i sytten år.

Der er endnu ikke fastlagt nogen dato for selve Recession Festival 2010.

Billetter på GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA