Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 09-04-2010 kl. 17:13

Thom Yorkes nye band begejstrer i Boston

GAFFAs udsendte anmelder er fuldt ud tilfreds med Atoms For Peace med blandt andre Red Hot Chili Peppers-bassist Flea

For nylig annoncerede Radiohead frontmand Thom Yorke en turné med sit nye band Atoms For Peace bestående af de mildt sagt markante musikere Flea (bassist i Red Hot Chili Peppers), Joey Waronker (trommeslager for Beck og mange flere), Radiohead-producer Nigel Godrich på synth samt percussionisten Mauro Refosco fra bandet Forro In The Dark. Gruppen skulle både spille sange fra Yorkes soloalbum "The Eraser" fra 2006 og nye numre.

GAFFAs korrespondent i Boston, Lars Rønn Olsen, havde fornøjelsen af at se gruppens kun syvende koncert nogensinde, på spillestedet Citi Wang Theatre i Boston, hvor de spillede torsdag aften, og han er begejstret. Lars Rønn Olsen uddeler fem ud af seks stjerner til koncerten og skriver blandt andet:

"En gammel skrøne siger, at forventningens glæde ofte overgår virkeligheden. Aldrig er en skrøne blevet gjort mere til skamme, end af Thom Yorke og co., på hvad der må være en af dette års mest ventede turnéer. Atoms For Peace var en musikalsk institution, allerede inden de havde spillet en eneste tone, og deres status var bestemt ikke formindsket på aftenen for deres blot syvende koncert nogensinde.

Thom Yorkes entre på scenen, og de indledende toner fra "The Eraser", udløste regulær katarsis blandt publikum. Dette første nummer var, som det meste af sættet, forankret i den dybe ende af spektret, styret af Beck-trommeslager Joey Waronker og percussionist Mauro Refosco, og cementeret af basguitaren i Fleas yderst kyndige hænder, samt Radiohead-producer Nigel Goodrich på synth."

Lars Rønn Olsen konkluderer:

"Aftenen var en unik oplevelse af hovedpersonen Thom Yorke, både musikalsk og personligt. Musikalsk set gav Atoms For Peace "The Eraser" en helt ny energi, og bandet leverede med deres nye materiale en magtdemonstration, der påkalder sig respekt fra første tone. Hvis der er nogen retfærdighed til i verden, bliver dette projekt til mere end blot en engangsfornøjelse.

Læs hele anmeldelsen

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
det lyder ikke helt dårligt!! med både Flea og Thom Yorke! glæder mig(hvis det altså bliver til det) deres debut plade.
Kom du ind til den koncert? HEftigt, Lars! Hvordan går det ellers? Stadig på DTU? -Emil, biotek '04
ligeså god radiohead er ligeså meget sucks eraser
lyder som et fedt lineup!
lars1 - hvor er din kommentar dog ligegyldig. den ligger i samme kategori som 50% af de kommentarer der er kommet efter gaffa lancerede dette ellers fantastiske fænomen, der gør afstanden mellem up-coming danske kunstnere og musikentusiaster kortere.

til selve artiklen: hvor jeg dog håber af hele mit hjerte af roskildes dygtige bookere overrasker mig positivt igen. eller andre som vega eller noget helt tredje.

amen

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.