Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 13-04-2010 kl. 12:21

Alice In Chains overvejer nyt album

Jerry Cantrell udtaler, at bandet overvejer at vende tilbage til studiet

Af John Fogde

Den nye udgave af Alice In Chains med William DuVall udsendte i september 2009 albummet "Black Gives Way To Blue", og det er blevet så godt modtaget i USA, at medlemmerne nu overvejer at indspille endnu et album.

Albummet har genereret singlerne "A Looking In View", "Check My Brain" og "Your Decision", og de sidste to er begge gået ind på førstepladsen på Billboards US Rock charts, hvilket har hjulpet pladen til at sælge til guld i hjemlandet.

Dermed kan man altså konkludere, at publikum har taget vel imod DuVall, der fik jobbet som ny frontmand i 2006, og dermed er jorden gødet til endnu en omgang nyt materiale fra bandet. I et interview med MTV siger guitaristen Jerry Cantrell, at bandet allerede har overvejet at vende tilbage til studiet.

"Der er gjort overvejeler. Vi må se, hvor langt vi kommer. At leve i øjeblikket er en god måde at leve sit liv på, men vi håber så sandelig, at det sker. Jeg kan ikke se nogen grund til, at det ikke skulle ske".

Bandet skal dog først lige havde gennemført en længere verdensturné, der blandt andet bringer dem forbi årets Roskilde Festival.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
"Layne Staley udtaler, at bandet overvejer at vende tilbage til studiet" - Øøhm, Layne Staley er...død.
Måske har de haft kontakt med ham via en clairvoyant? ;-)
Ja, men kommer der endnu et album, så bliver jeg da glad, for det andet var sgu godt.
Bliver godt at se dem på ROskilde
Undskyld - vi mente selvfølgelig Jerry Cantrell. Tak for årvågenheden!
Mvh Ole (på vegne af John), GAFFA
Jubiiiiiiiii, det er fedt! Er helt vild med AIC og GLÆDER mig til at gense dem :) Jeg synes den nye DuVall gør det super godt!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.