Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 20-04-2010 kl. 11:46

Tina Dickow gæster dansk Thomas Dybdahl-album

Den danske sangskriver synger duet med nordmanden på en særlig udgave af hans kommende album

Af Jacob Skyggebjerg
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

Når norske Thomas Dybdahl 28. april udgiver "Waiting For That One Clear Moment", udsendes albummet i en særlig dansk udgave, hvor nordmanden får besøg af den danske sangerinde Tina Dickow.

De to Norden-sværvægtere er gået sammen om at angribe den klassiske "Ain't No Love In The Heart Of The City", der oprindeligt er skrevet af Michael Price og Dan Walsh, og indspillet af Bobby Bland i 1974. Dybdahl lavede i forbindelse med indspilningerne af sin seneste plade en uptempoversion af nummeret, men fandt snart, at det ville være klædeligt med en duet over den mangfoldigt fortolkede r&b-sang, og til det formål fik han fat i Tina Dickow.

"Vi ledte efter én, som kunne træde lidt uden for sit element. Og der var Tina virkelig god," fortæller Dybdahl i en pressemeddelelse. "Hun sang den skidegodt, synes jeg. Lidt køligt og med en vis distance."

Den danske udgave af "Waiting For That One Clear Moment" udkommer 28. april, og ugen efter spiller Thomas Dybdahl så tre koncerter i Danmark i dagene 3.-5. maj. Her får Train i Århus og Vega i København fornøjelsen af et besøg, og er man fan på Facebook, kan man lige nu komme med ønsker til sange, man vil høre til Danmarkskoncerterne.

Billetter på GAFFA Live

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Efter første gennemlytning er det sgu et ret skuffende album :-/
Hvor har du hørt det?
"NU ER DEN HER! - THOMAS DYBDAHL, THE DANISH COLLECTION!"

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.