Nekrolog: Leif Roden er død, 62 år

Alrune Rods ildsjæl af en forsanger og bassist tabte kampen mod kræft. Vi mindes en af de helt store i danskrocken.

Det er med sorg, at vi har modtaget beskeden om, at Leif Roden sov ind i går morges bare 62 år gammel efter en kort kamp mod en kræftsygdom.

Det er hermed et af de helt store træer i danskrocken, der er faldet. For Leif Roden, der oprindelig hed Nielsen, var den karismatiske frontmand i Alrune Rod (egentlig Alrunes Rod), der på linje med bands som Rainbow Band/Midnight Sun, Burnin' Red Ivanhoe, Poul Dissing og Beefeaters var del af den fede årgang, der opstod i kølvandet på ungdomsoprøret i 1968. Og for mange var netop Alrune Rod selve personifikationen af psykedelisk musik ikke ulig syrebands som Grateful Dead, hvor drømmende poesi fulgtes af melodiske rejser, hvor der ingen grænser var i en atmosfære, der straks signalerede middelalderen og mystik.

Alrunen er en euforiserende plante i natskyggefamilien, som i folkemunde kaldtes for trolddomsurt og som man sagde groede på galgebakker, og tonen var slået an allerede på det første album, som hed "Alrunes Rod" og hvor der åbnedes med den monumentale "Natskyggevej" og Leif Rodens stemme, der kastede sig ud i de berømte linjer, skrevet af poeten Laus Bengtson, og hvor det lidt nede hedder:

Hun kommer så sagte, som i tåge/ og åbner usynligt havelåge/ hun rører ved min hånd og hvisker KOM/ Vi løber os fri af andres dom/ Vi flyver her på Natskyggevej.

Hvorefter organist "Pastor" Ziegler og guitaristen Flemming Giese Rasmussen ville tage på himmelflugt. En storladen sang, hvor Leif Roden viste, at et stemmemateriale der langtfra indbød til skønsang i 3. salshøjde ingen hindring var for at sprænge alle rammer. De store sange skulle synges uden kompromis, og det blev de! Og det virkede. Teatralsk, poetisk og med et drive, hvor Leif Roden selv var den naturlige leder, ligesom der konstant var en utøjlet energi, som fødtes det hele lige der i øjeblikket.

Ligesom han og bandet selvfølgelig var i centrum, da hippierne manifesterede sig først i Thylejren i 1970 og siden på Fristaden Christiania fra 1971. Det år fulgte Alrune Rod op med endnu et stort psykedelisk epos, nemlig "Hej Du", som ud over titelsangen startede med "Du taler og si'r", hvor parret Roden og Bengtson konstaterer:

Du taler om frihed / men du taler sagte /er du fri / ja, det siger du / men tør du gå / ned ad Strøget.

I 1972 fandt Alrune Rod den form, som skulle blive den klassiske, nemlig med guitaristerne Ole Poulsen og Michael Miller og med Carsten Høst på trommer. Sidstnævnte havde godt nok også været med på det foregående album. Men de kom med albummet "Alrune Rock" og sange som "Ikke forstyrre", hvor Leif Roden med følsomt foredrag ville formulere forelsket:

Ikke forstyrre / Ikke forstyrre / min drøm /den jeg drømmer om dig / ikke forstyrre /min søvn /for du er så smuk.

Hvorefter gruppen brød ud i mantraet, der blev gentaget igen og igen:

Du må ændre / hvad du vil /bryde ind / hvor du vil.

Alrune Rod ville efterfølgende danne deres eget pladeselskab, som fik det latinske navn for Alrunen, nemlig Mandragora. Her ville de udsende den temmelig underkendte "4-Vejs", som i virkeligheden var fremragende, hvorefter de ville lukke ned med en liveskive fra en scene, der lå oppe under taget i Huset i Magstræde, nemlig Klub Tatuba. Den scene der i øvrigt siden lukkede for at genopstå på ude på Gl. Kongevej som Tatuba 2 og siden bare Saltlageret. Ligesom Leif Roden efterfølgende ville forsøge sig med et soloalbum, samt have fritidsbandet Kalechen, sammen med guitaristerne Ole Poulsen og Finn Jensen, som siden skulle blive Bifrosts første og karismatiske guitarist.

Leif Roden blev  i stigende grad lydmand og ikke mindst var han kraftig fødselshjælper, da pianisten og sangeren Tom Lundén, som var med i den sidste udgave af bandet, ville have foden under eget bord og med kæresten Ida Klemann dannede Bifrost, som man associerede med Christiania og "Christianiapladen" i 1976. Mens han fra midtfirserne drev lydfirmaet Moto sammen med den tidligere bassist fra C. V. Jørgensens berømte "ganske lille band", Erik Falck.

Alrune Rod ville siden blive gendannet og hvert år spille med spænding imødesete koncerter på hjemmebanen Amager Bio, hvor de også nåede at fejre 40-årsjubilæet sidste år. I januar i år blev den årlige koncert pludselig aflyst, og på diverse chatsider på nettet udtrykte fans deres skuffelse og bekymring. De har desværre nu fået svaret, for uden Leif Roden er sagaen om et af danskrockens fedeste orkestre endegyldigt slut.

Leif Roden efterlader sig Jane Lysgaard – selv gammel forsanger i reggaebandet Tredje Tilstand – og tre børn.

Æret være hans minde.