Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 04-05-2010 kl. 12:02

Moby starter metalband

Den amerikanske technomusiker har dannet bandet Diamondsnake, der spiller første koncert i New York til juni

Af John Fogde

Det lyder nærmest som en dårlig vittighed, men den skulle være god nok. Den 44-årige Moby har fundet sammen med tre musikere i et heavy metal-band ved navn Diamondsnake, der spiller deres første koncert 17. juni i New York.

Ifølge Blabbermouth gik Moby i april måned i studiet sammen med musikerne Dave Hill, Phil Costello og en fyr ved navn Tomato, hvor de indspillede femten sange, hvoraf syv af dem kan høres på gruppens MySpace-side. Her finder man sange med titler som "Rock And Raw", "What The World Needs Now Is Rock" og "Storm The Fucking Kastle".

Moby har gennem sin lange karriere beskæftiget sig med en lang række elektroniske genrer, og i de tidlige firsere slog han sine folder i forskellige hardcore-bands i New York. Men heavy metal har han altså ikke tidligere beskæftiget sig med. Det bliver der med Diamondsnake lavet om på, og ifølge bandets MySpace-side er planen i første omgang at spille koncerter i New York og Los Angeles, og så vil tiden vise, hvad fremtiden bringer for bandet.

Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Mobys dage er vist talte.....

Dog er det ikke så underligt, hvis man hører hans album Animal Rights, som jeg ville sige er heavy-punk...

Moby er blevet for gammel til at lave musik.
Jeg synes nu det lyder okay interessant.
Eller interessant ved jeg ikke.. Men underholdende bestemt hehe.
Musikken har sine fede øjeblikke, mens sangeren lyder som en lunken guldøl der skider.
Men det kan da ikke kaldes metal? Det er jo bare classic hard rock n roll.. ;)
#1: årh helt ærlig, for gammel til at lave musik? Manden er 44 år gammel.

Så har man da hørt det med..
Enig, metal er vidst noget af en overdrivelse.
Højest middelmådig punk. :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.