Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 10-05-2010 kl. 16:29

Black City på programmet til Copenhagen Live

Rockfestivalen sætter nyt upcoming navn på Scene 2.

Af Marta Sørensen
Foto: Black City

Den nye rockfestival Copenhagen Live, som løber af stablen d.2.juni, har tilføjet Black City til programmet. Bandet udgav sidste uge deres selvbetitlede debutalbum, der indeholder den P3-spillede single "Summertime", og som GAFFA gav fem stjerner med ordene "skamløst vellydende rock 'n' roll af den gamle skuffe".

Bandets bagmand Bjørn Poulsen har en fortid i forskellige østjyske rockbands som Skurk og The Expendables, men først som medlem af Raised By Pirates blev hans musik opdaget på MySpace af Universal. Sammen med Black City har Poulsen varmet op for Magtens Korridorer og spillet til blandet andet Spot og Start Festival.

Udover Black City bliver Scene 2 indtaget af Lunar Path, Blackstar Halo, Shotgun Revolution og Heywire, mens hovedscenen byder på Slash, Bullet For My Valentine, Skunk Anansie, Volbeat og Rammstein.

Copenhagen Live foregår den 2. juni på 10-øren ved Amager Strandpark, og billetter kan købes på GAFFA Live.

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Lyder spændende !!!!
Uh de er kedelige.
Gad egentlig godt at vide hvornår de offentligører vinderne af konkurrencen om billetter til Copenhagen Live.
Hvis det er wildcard konkurencen, så er det d.17 eller 19... :)
Tror det er Gaffa konk. den skulle ha været afgjort 1.5
Fristende navne der kommer til Cph Live!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.