Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 17-05-2010 kl. 15:14

Malmöfestivalen offentliggør navne

Tag på festival i Sverige og se blandt andre Band Of Horses til nul kroner

Selvom Malmöfestivalen sikkert er ukendt territorium for mange danskere, kan der være ganske gode grunde til at tage på opdagelse i det svenske, når sommeren kommer. Hvilke grunde? Jo, det kunne være gratis musik, lækker mad og Band Of Horses.

Malmöfestivalen har nu offentliggjort de første navne, og det ser bestemt lovende ud. Udover førnævnte Band Of Horses kan man også opleve svenskerne Shout Out Louds og Jenny Wilson, for ikke at nævne det  amerikanske pop-punkband Against Me!, den ligeledes amerikanske singer/songwriter Jessica Lea Mayfield og mange flere.

Men Malmöfestivalen kan desuden udkonkurrere de fleste festivaler, inklusive Roskilde, på både størrelse og pris. Malmöfestivalen har traditionelt voldsomt mange besøgende - op mod halvanden million i løbet af festivalens otte dage - og det skyldes, at hele molevitten er gratis. Festivalen lægger også vægt på gode madoplevelser, og i år vil der være fokus på økologiske måltider.

Malmöfestivalen kunne fejre sit 25-års jubilæum sidste år, men har trods den fremskredne alder stadig masser at byde på. Byfestivalen foregår i Malmö i dagene 20.-27. august.

 

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
det er en super fed festival, og at band of horses også kommer er bare prikken over I"et. var der for 2-3 år siden, jeg kan love for at hele Malmø gynger i de dage
Ud fra Band of Horses hjemmeside lader det til at koncerten er tirsdag den 24. aug. 2010...
Fed festival! Værd at besøge :)
Det var en nyhed for en måneds tid siden...
#4: Fint, men 4/5 debattører fik glæde af det og så er det jo fint, ikke?

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.