Danmark i finalen i Melodi Grand Prix
Chanée & n'evergreen gik videre til lørdagens finale i Oslo
I morgen afholdes finalen i det europæiske Melodi Grand Prix i Oslo, som de opmærksomme popelskere nok har lagt mærke til. For god ordens skyld skal vi lige nævne, at det danske bidrag, Chanée & n'evergreen og deres mid-tempo-sang "In A Moment Like This", gik videre fra gårsdagens semifinale i Olso, og de er dermed i finalen. Sangen var da også spået til at gå videre af de mange bookmakere, som har kronede dage i Grand Prix-tiden.
Underholdingsredaktør i DR, Jan Lagermand Lundme, udtaler stolt:
- Selvom det var ventet fra alle sider, især fra vores egen, er det en fantastisk dejlig følelse, at vi nu er finalen. Chanée & n'evergreen leverede en pragtpræstation, som vi kun kan være meget stolte over. Nu gælder det finalen på lørdag, og jeg glæder mig sammen med resten af Danmark til forhåbentlig at se Chanée & n'evergreen ryge helt til tops.
"In A Moment Like This" er skrevet af tre svenskere, Erik Bernholm, Henrik Sethsson og Thomas G:son (sådan skrives det), og synges som nævnt af det til lejligheden sammensatte par Christina Chanée og Tomas n'evergreen. Finalen sendes på lørdag den 29. maj kl. 21.00 på DR1.
De øvrige 24 finalister er Tyskland, Frankrig, Norge, Storbritannien, Spanien, Bosnien, Moldova, Rusland, Grækenland, Portugal, Hviderusland, Serbien, Belgien, Albanien, Island, Israel, Aserbajdsjan, Ukraine, Armenien, Rumænien, Irland, Cypern, Georgien og Tyrkiet.
Chanée & n'evergreen har i øvrigt netop udsendt deres fælles debutalbum, der hedder - rigtigt gættet: "In A Moment Like This".
Sverige, i form af Anna Bergendahl og "This Is My Life", røg i øvrigt ud af semifinalen, og Sverige er dermed ikke med i Melodi Grand Prix-finalen for første gang siden 1958, hvilket har skabt noget nær landesorg i broderlandet. Men som sagt er det danske bidrag skrevet af tre svenskere, så måske kan det kompensere en smule.








28-05-10 12:10 | Besvar
28-05-10 13:11 | Besvar
28-05-10 14:46 | Besvar
28-05-10 15:38 | Besvar
28-05-10 19:10 | Besvar
28-05-10 21:19 | Besvar
Een ting jeg kke forstår er, hvorfor er danske kunstnere for "fine" til Melodigrandprix? Jeg så dan MaNga deltog for Tyrkiet, det er da et for FEDT rockband og ganske anerkendt.
Hvorfor ikke prøve at sende noget ordentlig kvalitet for danmark, der må da være nogle kunstnere som er interesseret i at få noget gratis promotion foran 125.000.000 seere verden over og en oplevelse for livet?
DR burde tage nogle chancer og sende noget forskelligt - det er sku for gammeldags at tænke at folk i Europa vil have en klassisk grandprix pop sang, er det ikke noget de ville have for 15 år siden? Vi burde da bare smide hæmningerne og sende punk, electronica, rock, pop, jazz.. ja whatever :)
28-05-10 23:09 | Besvar
Yeah send Trentemøller afsted :-)
29-05-10 11:19 | Besvar
29-05-10 12:37 | Besvar
Det er bl.a. derfor at sangere/bands som maNga, Sakis Rouvas, Sertab Erener og ikke mindst Patricia Kaas har sagt ja til at deltage i de senere år. De er alle blandt deres respektive hjemlande absolutte sværvægtere inden for musikken og ville næppe være gået med til at deltage i et nationalt grand prix, af frygt for at tabe.
29-05-10 13:26 | Besvar
Jeg interesserer mig for musik. Jeg kan godt lide at kigge musik nyheder igennem og lytte til alt hvad der rør sig. Jeg tror jeg kan huske 5 danske melodi grandprix sange. Og kan kun huske en international(Lordi). Og jeg er vel og mærke 28år. Hvordan kan det være hvis det er meningen at det skal repræsentere dansk populær musik?
Hele kulturen omkring Mgp sidder fast i 80erne og det er til at brække sig over.
Fyldt med ældgamle klicheer og traditioner
Hvis man resolut vil lave en konkurrence der henvender sig til de gamle giro413 segment, kan man så ikke ændre navnet til noget andet en melodi grand prix. Eller i det mindste stå ved at det ikke er popmusik man producerer og i hvert fald ikke er musik som repræsenter den danske musik kultur.
Jeg vil rigtig gerne hvis Mgp handlede om hvem der kunne skrive den mest populære melodi, det syntes jeg kunne være rigtig spændende. Men som det er nu syntes jeg det er ret flovt at man præsenterer det overalt i de danske og internationale medier som netop dette, når det så åbenlyst ikke er tilfældet.
Hvis det var sandt havde jeg en plade med Chanée & n'evergreen hjemme på cd hylden.
Og det kan jeg godt afsløre nu at jeg ikke har.
Er der ikke nogen der gider gøre MGP relevant igen ?
Hvor er dansevisen anno 2010 ?
29-05-10 18:44 | Besvar
Jeg er ikke helt sikker på, at du forstår, hvad MGP er.
29-05-10 21:30 | Besvar
30-05-10 12:34 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.