Ronnie James Dio bisat
I går, søndag den 30. maj, blev sangeren bisat til lyden af heavy metal og kristne protester
Heavy metal-ikonet Ronnie James Dio, der i løbet af sin lange karriere nåede at være forsanger for bands som Rainbow, Black Sabbath, Heaven and Hell og sit eget band Dio, blev i går bisat, efter han tabte kampen mod mavekræft 14 dage tidligere i en alder af 67 år. Bisættelsen fandt sted i Los Angeles, hvor sangeren boede indtil sin død, rapporterer Blabbermouth.
I tråd med sangerens højlydte karriere gik bisættelsen heller ikke stille af sig. Foruden familien mødte mange af Dios kolleger fra rockverden op for at sige farvel. Således kunne mere end 1200 fans, der deltog i begravelsen, høre hvordan Geoff Tate (Queensrÿche), Glenn Hughes (Black Sabbath, Deep Purple), Paul Shortino (Quiet Riot, Rough Cutt), Joey Belladonna (Anthrax), John Payne (Asia), Oni Logan (Lynch Mob), Claude Schnell (Dio) og Scott Warren (Heaven & Hell, Dio) alle optrådte med forskellige sange fra Dios lange karriere for at hylde sangeren.
Hidtil var den officielle melding, at Dio ikke havde mærket noget til den begyndende mavekræft før i sensommeren 2009, men sangerens egen søn Dan Padavona sagde i sin mindetale, at faderens død skulle tjene som eksempel for andre, at man skal tage kroppens signaler alvorligt.
Ifølge sønnen havde Dio haft tiltagende mavesmerter i årevis, men havde ignoreret dem og fortsat med karrieren i stedet for at søgelægehjælp. "For min far skulle showet fortsætte uanset hvad....og således muterede kræften til et monster som selv Dio ikke kunne dræbe" sagde Dan Padavona og refererede dermed til elementer fra klassiske Dio liveshows, hvor sangeren kæmpede mod drager på scenen.
To koncerter vil løbe af stablen i henholdsvis Los Angeles og London under navnet "Ronnie James Dio Stand Up And Shout Memorial Concerts" i efteråret, hvor sangeren hyldes af forskellige musikere. Desuden er der planlagt en årlig begivenhed af lignende karakter, der skal samle penge ind til en fond, der donerer penge til kræftforskning. Dio har i årevis doneret midler til "Children of the Night", et rehabiliteringscenter til teenageprostituerede.
Samtidigt med lyden af rock og sørgende fans indenfor, genlød området udenfor dog også af protester fra en gruppe fra Westboro Baptist Church. En radikal kristen menighed, der mener, at terroranslag og naturkatastrofer er Guds straf, fordi USA tolererer homoseksualitet, og at rockmusik er djævelens værk.
Dios kone og manager gennem mange år, Wendy Dio opfordrede inden bisættelsen til at ignorere de religiøse fanatikere, fordi "Ronnie hader fordomme og vold". På trods af demonstranternes provokerende tilråb forløb bisættelsen i ro og orden.













31-05-10 12:25 | Besvar
R.I.P.
31-05-10 13:04 | Besvar
31-05-10 13:46 | Besvar
Ja, tænk at de ikke engang kan holde deres kæft på sådan en dag. De skulle skamme sig!
RIP Dio
31-05-10 13:50 | Besvar
31-05-10 16:33 | Besvar
31-05-10 19:11 | Besvar
Min pointe er også bare, at selvom rockmusikere på overfladen virker som nogle arrogante stoddere, så er mange af dem også involderet i velgørenhed. Selvfølgelig er det et langt stykke henad vejen også tale om selvpromovering og der er sikkert også nogen skattemæssige fordele ved det, men det gør ikke pengene dårligere. Noget der er meget mere brug end en flok der læser op fra en 2000 år gammel bog og tror, at det løser nutidens problemer.
31-05-10 19:13 | Besvar
01-06-10 10:05 | Besvar
Parolen "God Hates Fags"? Det var dem. Og eftersom bevægelsens overhoveder er en kernefamilie af advokater, excellerer de i at chikanere begravelser af bl.a. krigsveteraner og AIDS-ofre for efterfølgende at sagsøge - og vinde over - de folk, der naturligvis forsøger at stoppe dem.
De af jer, der er på Facebook, bør støtte dét her:
http://www.facebook.com/pages/INTERNATIONAL-SEND-HATE-MAIL-TO-FRED-PHELPSWBC-DAY/115752255133327?ref=share
Det hjælper muligvis ikke, men jeg har dæleme lyst til at fortælle den flok affaldsmennesker, hvad jeg mener om dem.
Og Godspeed, Ronnie. Din musik transcenderede religion.
02-06-10 12:35 | Besvar
06-06-10 19:41 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.