Øya Festival nærmer sig udsolgt
Tilføjelsen af The Flaming Lips og Broken Bells er de seneste til et allerede flot program
Foto: Martin Dam Kristensen
Der er mulighed for at opleve en lang række spændende navne på dette års Øya Festival, der afvikles i Oslo i dagene 10.-14. august. Men vil man med i år skal man skynde sig. Der er nemlig tæt på udsolgt.
På programmet i år finder man blandt andet Roskilde-aktuelle navne som Pavement, Robyn, LCD Soundsystem og Local Natives, men fra et dansk perspektiv er det mere interessant, hvad man kan se i Oslo som ikke lægger vejen forbi Danmark. Her byder Øya blandt andet på The Flaming Lips, Broken Bells, M.I.A., Iggy & The Stooges, Paul Weller, La Roux, The Specials, The Gaslight Anthem og Girls samt hiphopnavnene Raekwon og Big Boi.
Sidste melding fra arrangørerne gik på, at der kun er 900 partoutbilletter tilbage, og da der blevet lovet, at der kommer endnu flere navne til, så skal man nok snart til at tage en beslutning, hvis man overvejer at tage til den norske festival i år.
Billetter kan købes via festivalens webside, hvor man også kan se alle de offentliggjorte navne.











02-06-10 16:07 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.