Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 03-06-2010 kl. 13:32

Piratkopiering koster 185.000 jobs

Ifølge en ny undersøgelse mistede underholdningsbranchen 75 milliarder på piratkopiering i år 2008, og tendensen er stigende

Piratkopiering er stadig et hedt emne indenfor underholdningsbranchen. I mandags kunne GAFFA bringe en artikel omkring en svensk undersøgelse, der manede mange af de dystre forudsigelser i jorden omkring piratkopiering, som ville medføre musikindustriens død.

I dag bringer Politiken dog en artikel, der igen får spøgelserne ud af skyggerne. Politiken er kommet i besiddelse af en undersøgelse, som Tera Consultans har lavet for erhvervslivets verdensorganisation, International Chambers of Commerce. Undersøgelsen konkluderer, at piratkopiering kostede musikindustrien, film og tv-branchen samt softwareindustrien 75 milliarder kroner i år 2008. De manglende indtægter medfører ikke alene lommesmerter hos underholdningsindustrien, men forårsager også tab af 185.000 arbejdspladser i EU, konkluderer undersøgelsen. Ifølge den samme undersøgelse, ser fremtiden endnu mere dyster ud, hvis tendensen fortsætter.

Politiken skriver i deres artikel, "Film og tv-programmer vil blive piratkopieret i langt større omfang end i dag, ligesom litteratur i takt med udviklingen af e-readers som Kindle og iPad også vil blive ramt hårdt. I det mest konservative scenarie påfører piratkopiering den kreative industri et tab på 240 milliarder kroner i 2015, svarende til 600.000 job. Men det er mere sandsynligt, at tabet løber helt op i 420 milliarder kroner og 1,2 millioner job, fordi ulovlige streamingtjenester, hvor man ikke downloader, men blot lytter til musik eller ser film uden at betale, vil gribe om sig, vurderer Tera Consultants."

Pointen, som førnævnte GAFFA-artikel indeholdt, bringes da også op af Politiken under et interview med John Robert Kristensen, chefkonsulent fra DI (Dansk Industri), der bliver spurgt om de tabte penge ikke bare kanaliseres over i andre kreative erhverv, hvor de så skaber nye jobs:

"På den korte bane er det nemme svar, at når pengene forsvinder fra én lagkage, så forsvinder de over i en anden. Det er bare ikke sikkert, at de går til de kreative erhverv. Det er en farlig slutning at drage, for de penge, man sparer på musik og film, kan lige så vel blive i lommen eller vandre over i en helt anden industri, som eksempelvis kan ligge i Japan. Det er ikke godt for Danmarks bruttonationalprodukt".

Der gøres naturligvis masser af ting for at komme pirateri til livs samtidig med at der lanceres nye tiltag, der skal sende nogle af de tabte penge tilbage til pladeindustrien. GAFFA kunne eksempelvis i tirsdags bringe en artikel omkring RedAntenna, som har lanceret et nyt tiltag for at udbrede musiksalg på nettet.

Tip en ven
28 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
#1

Bum
Jeg er snart træt at det tuderi. Hvorfor kan man ikke bare sige sandheden og fortælle at plade og underholdningsbrachen generelt har ment de kun er ansvarlig og gode til det de nu laver og ikke har haft kompetancerne til at søge mod nye alternative indtjeningskilder. De trykkede pause i næsten 15 år før de begynder at rykke på sig. Det er jo en hel generation som nu er opdraget til at alt skal være gratis...
Oveni dette så tag et kig på de udbud af digitale betalings alternativer. Er det mig eller kan andre også se en rød linie her? Portalerne er udviklet og investeret i fra alle andre end underholdningsbranchen selv. Før eks. TDCplay i det hele taget kunne tjene på deres musik tjeneste - NÅÅÅ JA! så skulle TDC lige diske yderligere godt 400 mio op til pladeselskaber og KODA oveni det som det kostede at programmere og udvikle tjenesten. Så kunne TDC få lov til at udvikle et streaming tool til brugere og købere.
Paradoksalt nok så blæser prgrammet CRIBS ud i æteren med hyperrige musikere som har guld i hele kæften, 10 luksusbiler og 20 værelses slotte. Hvis jeg var 16 år og så det ville jeg også tænke - arh de taber sgu nok ikke noget de der musikere.
Ryd op og gør clean slate - mulighederne for alternative indtægts kilder er enorme men alle kaster bare mudder i stedet for at udvikle et sæt nødder til at føre an...
Rapporten kan findes her:
http://www.teraconsultants.fr/assets/publications/PDF/2010-Mars-Etude_Piratage_TERA_full_report-En.pdf

Hvis man læser afsnittet om den metode de har anvendt til at beregne tab af indtægter og arbejdspladser, er det umuligt at have nogen tiltro til undersøgelsen. Den er ganske enkelt fuldstændig utroværdig.
# 2: som i engelsk bums, eller numse, sønderjydsk slik eller onomatopoeitikon for eksplosionslyd?
Fedt at bruge CRIBS som reference. Det beviser bare at musikforbrugere er uintelligente og amoralske.
#1: Det er det mest intelligente nogen har sagt om musikbranchen de sidste 10 år!
Hvor er der aldrig nogen der skriver om hvad en U2 koncert må koste i el forbrug? Tænk engang at have et ego der kræver SÅ meget lys!
Jeg har aldrig købt så mange plader som efter at man har kunne "hugge" på nettet. For mig er det en super måde at promovere på. Ihvertfald punger jeg som regl ud. Tudefjæsene skulle tage at give nogen penge fra de rige til de fattige. Mariah Carey ETC. har så mange dadler at de er blevet syge i hovedet af det. Crips er et godt eksemple på ovenstående vanvid.
Ovenstående skulle naturligvis starte med et HVORFOR? :-)
Det er fuldstændig uholdbart at antage, at hver ulovligt downloaded sang er = 1 mistet salg.

Det er sgu da gratis exposure, der fører til flere solgte koncertbillet + merchandise, hvis man benytter sig af mulighederne i stedet for at sidde og græde over at samfundet ikke ændrer sig efter ens egne behov.

Henry Rollins sagde engang: "I'd rather be heard than paid", men det virker ikke til, at der er mange der deler hans verdenssyn. Kultur burde da handle om at kommunikere de ting som vi normalt ikke snakker om til hverdag og om at gøre en forskel for andre mennesker gennem musikken. Ikke om ussel mammon.

Jeg siger lad bare branchen køre i sænk, så vi kan få alle dem, der kun er med for pengenes skyld sorteret fra, dem som laver musik på det rigtige grundlag skal nok klare sige igennem og jeg vil ihvertfald ikke savne de andre eller fælde en tåre, hvis de en dag må leve under de samme vilkår som os andre.

Tak for kaffe!



Her er et lignende eksempel:

I 1946 var 48% af befolkningen beskæftiget i landbruget. I dag er procenten ca. 2%. Altså et fald på 46%. Og 46% af 5 mio. er ca 2,4 mio.
Iflg denne beregning er der altså gået 2.4 mio. arbejdspladser tabt de sidste 64 år.

Men vi har kun ca. 40.000 arbejdsløse. Vi kan derfor ikke bruge beregningen til noget fornuftigt. Således heller ikke musikbranchens beregninger.

I stedet skulle musik og filmbranchen koncentrere sig om virkeligheden og ikke om de tabte muligheder. De kan alligevel ikke få internettet til at makke ret eller blive mere lovlydigt. Se bare på søfarten, der findes stadig pirater selvom man i mange hundrede år har forsøgt at slå dem ihjel.

Så branche skulle i stedet sælge noget som publikum ønsker, nemlig den ældre musik/film i digital kvalitet til RIMELIGE priser i stedet for alt prøves solgt til ny-priser.

Mindre klynk – mere til rimelige priser.
#11 Jeg ellers jeg ser masser af dvd'er og cd'er til 20, 30 og 50 kr i butikkerne og næsten alle af ældre dato til højst 80 kr så hvad er det for albums eller film du kun kan købe til fuld pris?
Genudgivet matriale i ny speciel indpakning og forbedret kvalitet koster fuld pris og det syntes jeg egentligt er rimeligt.

I kan prøve at retfærdiggøre jeres handlinger alt hvad I vil, men faktum er at hvis artisten ikke har givet deres tilladelse er downloading tyveri.

Forresten ved jeg ikke hvor du har de 40.000 fra. Der er 118.000 registrerede ledige i Danmark og 213.000 AKU-arbejdsløse som er det tal man normalt bruger i EU.
jeg synes godt nok at det er dumme ignorante mennesker der kommenterer på den her artikel. fx at sammenligne med faldet af folk der arbejder med landbrug. Altså det kan man jo slet ikke.

Sagen er, at folk der står bag mininova, isohunt og andre fil delings sider tjener penge på noget som andre folk har brugt penge og tid på at lave. Er det fair?

jeg synes lige folk skal tænke over hvad det moralsk vil sige at kalde kunstnere egocentriske etc.

jeg er helt enig i at musikbranchen skal moderniseres, og at det kommer til at koste arbejdspladser. Men det egentlige spørgsmål er:

hvem skal have penge for musik?

det skal dem der nu har lavet det, og sådan foregår det ikke pt. Og så længe det er så nemt at downloade illegalt så kommer der aldrig nok konkurrence på det legale marked.

rapport eller ej, det er en dum overskrift, måske en fejlagtig akademisk metode.

Men er det fair at en pirat side tjener penge på kashmir eller dizzy's musik, eller synes du de skal have penge for det musik de laver?

så køb det direkte for kunstneren over deres hjemmeside?

det er muligt..
#10: Nu håner man jo heller ikke socialarbejdere for at kræve løn for deres job. "I burde være glade for at få lov til at hjælpe folk" - vel? Men jeg giver dig ret i at et ulovligt download ikke nødvendigvis er lig med et mistet salg.
#14 Nu er sosu assistener jo også offentligt ansatte og det er musikere jo ikke ;)
Nr 1 det lyder da som en god ide at stoppe alle koncerter osv så betaler du måske så de kan få til huslejen og mad på bord ?

Jeg kan ikke forstå at det er så sværet at betale for sit musik. Jeg syntes virkeligt at det er en latterlig holdning at man bare vil ha det gratis. der sku da ingen der giver arbejde 37 timer om ugen gratis. og man fan for få penge få virkelig meget fedt musik. jeg har lige købt 7 plader for 300 kr

Undskyld mit sure opstød men syntes virkelig ikke at det er fair at folk bare tager og tager uden at betale for det.
#15: hehe du har ret. På den anden side er det vel ikke det det kommer an på. Jeg kan sgu godt forstå at kunstnere gerne vil have noget ud af det de laver, rent økonomisk - uden at det betyder at de forråder kunsten eller at de er i gamet kun for pengenes skyld. Selvfølgelig skal kunst komme af nødvendighed og ikke være noget man laver for pengenes skyld - men alligevel, det er sgu de færreste der som Rollins (cool citat i øvrigt) kan tillade sig at have den holdning

Jeg tror min pointe er at der ikke er nogen grund til at håne musikere der gerne vil have penge ud af deres kunst. Det betyder, som sagt, ikke nødvendigvis at de kun spiller for pengenes skyld.
#10 Hvorfor må musik ikke være en branche hvor der bliver tjent penge?
Hvad med resten af kulturen. Skal forfattere heller ikke have penge for deres bøger? Og malerne må hellere forære alle deres værker til museér således alle mennesker kan se det ellers er de ikke rigtige kunstnere eller hvad?

Hvis artisten gerne vil give deres album væk syntes jeg det er fint og prisværdigt. Men jeg vil til enhver tid forsvare kunstnerens ret til at bestemme over sit eget værk. Hvis de vil sælge det til 1000 kr/stk så skal de have lov til det uden at det bliver stjålet/kopieret.
For mig -
Downloading = "prøve på den rigtige varer"

Hvis jeg køber et par bukser eller noget tøj, så prøver jeg det altid inden.

Og det gør jeg selvfølgelig også med musik. Og sådan bør det da være.

Jeg synes kun det er fair at jeg har mulighed for at vurdere om albummet er pengene værd.

Det kunne man ikke (så let før i tiden) og derfor har jeg meget lort i samlingen.

Idag laver jeg langt færre fejlkøb, men langt flere køb af mindre kendte bands jeg har opdaget gennem downloading.

Hurra for ægte kultural mangfoldighed, hvor forbrugerne påvirker musikkulturen fremfor musikbranchen diktering af trenden gennem dyre reklamekampagner!
--> #5:
Det hedder onomatopoietikon.
# 20: Nå.

Fedt at få sit indlæg når man giver værdifuldt indput til en vigtig debat.
Gaffa er kulturjournalistikkens bøvede fætterbror.

[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
#19: Jeg synes, at det er et forkert eksempel at komme med. Der er jo en forskel på at gå ind og prøve et par bukser, og på at downloade et nummer: Du vader jo ikke bare hjem fra H&M med noget du ikke har betalt for, og så efterfølgende finder ud af, om du gider købe mere eller ej. Også selvom H&M har masser af penge og sagtens lige kan undvære at du betaler... På samme måde er det med musikere og alle andre kunstnere, selvom de har penge eller ej - de har ligeså meget ret til at tjene penge (og store summer heraf) på produkter de har lavet, såvel som alle andre brancher!
Gaffa er på skideren i den her diskussion. Deres samarbejdspartnere er stort set alle interesserede i at fastholde idéen om en pladeINDUSTRI, mens læserne efterhånden kan gennemskue copyright lobbyisternes spin.
"Sagen er, at folk der står bag mininova, isohunt og andre fil delings sider tjener penge på noget som andre folk har brugt penge og tid på at lave. Er det fair?"

Nix, det er ikke fair!

Nr 24 du har helt ret så absolute.

Men syntes at den ehr debat køre lidt i ring vi er jo i bund og grund alle sammen enige i at musikken og dem der arbejder omkring/for dem skal ha deres del af kagen. og hvis man som forbruger vil ha må man betale. og igen så koster musik jo næsten ingen ting, jo hvis det er en nyudgivelse eller hvis det er the beatles ;-)

ha en god weekend
#13, #24, #25 Lad os nu ikke overdrive indtjeningen forbundet med at drive et torrentsite. Den smule der kommer ind på de der kiksede banner reklamer, er helt ok taget i betragtning af at folkene bag også leverer en nyttig service - for både musikere og musikelskere.

"Undskyld mit sure opstød men syntes virkelig ikke at det er fair at folk bare tager og tager uden at betale for det."

Meget godt eksempel på hvorfor diskussionen kører i ring. Du tror jo virkelig på at fildeling ikke gavner musikerne, men hvad er det helt konkret der bliver TAGET?
Koster 185.000 jobs?

THANK GOD for pirater. De jobs var uden tvivl nok heller ikke så vigtige. Hvis folk bare vidste hvordan og hvor meget store labels smider om sig med gratis gaver, taxa bon´er og what not så spiller det nok ikke den store rolle i sidste ende.

Klart at folk der ikke kan lide musik, som skal lokkes med en ipod først, ikke køber men downloader og downloader og aldrig køber. Men jeg kan sige sådan her: Jeg downloader stolt og godt af film fordi danmark er et lorte uland når det kommer til release datoer (jeg køber dem så også når de udkommer). Det samme gælder for enkelte plader. Hvis selskaberne tager sig sammen og lancerer lortet til tiden, så skal jeg nok lade være med at snyde og give dem penge upfront.

Men uanset hvordan folk vender og drejer det. Så bliver der solgt mere musik end nogensinde. Selv til folk som ikke gider at eje det. Så ved i hvad branche hoveder (som alle stort set er senile gamle mænd over 50).

Luk nummeren!
hvordan kan man tale om at branchen mistede penge?? et ulovlig handling/download er jo ikke tilsvarende med at folk reelt ville have købt produktet... :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.