Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 08-06-2010 kl. 10:24

Dansk dj er Nordens bedste

DJ Graded vandt over Norge og Sverige

I lørdags lagde Vega scene til hele fire mesterskaber i dj'ing, nemlig det svenske, norske og danske samt, som noget nyt, det nordiske, hvor de tre nationale vindere dystede om at blive Nordens bedste dj.

Vinderen af DMC Nordic DJ Championships blev danske DJ Graded, som til daglig hedder Christian Wittendorf, mens DJ Alx fra Sverige fik en andenplads, og DJ Chizzy fra Norge blev nummer tre. Til oktober skal de tre DJ's repræsentere deres lande ved verdensmesterskaberne i London, DMC World DJ Championships, og dyste med over 25 andre pladevendere.

Dette års DM i Mix var en særlig aften af flere årsager. Det var første gang, at en nordisk mester skulle kåres, og at både de danske, norske og svenske mesterskaber skulle holdes samme aften. Desuden havde mesterskaberne 25 års jubilæum, og endelig bød aftenen på den første kvindelige deltager i tyve år. Det drejer sig om producer og rapper Katrine Choe Larsen, også kendt som KCL, der var den første til at dyste med drengene siden DJ Queen Of Speed i 1990.

Udover DJ-battlen var der liveshows fra Mikkel Mund og sidste års engelske DMC-verdensmester, DJ Switch, samt allstars-koncert med en række danske rappere, som Per Vers havde fundet blandt sine gamle venner. Det var blandt andet MC Einar, Jøden, Pede B & Jonny Hefty. Værterne var den engelske DMC-verdensmester fra 1989, DJ Cutmaster Swift, og den danske ditto fra 1996, DJ Noize.

Følg DMC NORDIC DJ CHAMPIONSHIP tryk på hjertet

Følg DJ Graded tryk på hjertet

Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Gad helt vildt godt være nordisk mester i at spille plader. Det er jo fanme en præstation, der får Caroline Wosniacki og Mikkel Kessler til at ligne lallende amatører.

"Hvaeh, Christian, kommer du med ud og får en pils?"

"Ej, ka' ik'. Ska øve mig i at spille plader!".
0
Det var det kedeligste og ringeste arrangement jeg længe har været til! Godt man havde vundet billetterne...
Hvis det var et billede af de bedste DJ's i norden så ser det skidt ud...
0
@1
Er du også typen der NÆGTER at tage i biografen? Det er jo bare en der sætter en rulle film på, så du tager vel udelukkende i teatret?
Er simpelthen så træt af den evindelige bashing af DJ's. Du kan jo hoppe om bag pulten og se hvor godt du klarer det.
0
@1
Er du også typen der NÆGTER at tage i biografen? Det er jo bare en der sætter en rulle film på, så du tager vel udelukkende i teatret?
Er simpelthen så træt af den evindelige bashing af DJ's. Du kan jo hoppe om bag pulten og se hvor godt du klarer det.
0
#3: Nej, men jeg ville nok have det svært med ligefrem at hylde filmrullepåsættere.

...jeg er i øvrigt ikke sikker på, at man benytter sig af filmruller længere.
0
#5 genial kommentar

Log ind for at kommentere.